Reform af EU's emissionshandelssystem
I hovedtræk
De vigtigste elementer i beslutningen om at etablere EU's ETS-markedsstabilitetsreserve er:
- markedsstabilitetsreserven etableres i 2018 og træder i kraft 1. januar 2019
- en tilpasning af de årlige auktionsmængder udløses, hvis antallet af kvoter bragt i omsætning overstiger den forud fastsatte margin
- de 900 mio. "udskudte kvoter" anbringes i markedsstabilitetsreserven" (i stedet for at blive auktioneret i 2019-2020)
- ikketildelte kvoter overføres direkte til markedsreserven i 2020
- revisionen af EU ETS og markedsstabilitetsreserven vil tage hensyn til CO2-lækage og konkurrencemæssige aspekter, bl.a. beskæftigelses- og BNP-relaterede spørgsmål
EU's emissionshandelssystem (EU ETS) blev iværksat i 2005 for at fremme reduktionen af drivhusgasemissionerne på en omkostningseffektiv og økonomisk effektiv måde. Det begrænser mængden af drivhusgasser, der kan udledes af energiintensive industrier, energiproducenter og flyselskaber. EU lægger loft over emissionskvoterne, og virksomheder kan enten modtage eller købe individuelle kvoter. Loftet reduceres over tid, så emissionsmængden gradvist falder.
De seneste år har den økonomiske krise bidraget til et fald i emissioner og reduceret efterspørgslen efter emissionskvoter. Sammen med andre mulige faktorer har dette ført til et fald i kulstofprisen og en akkumulering af et betydeligt overskud af kvoter i systemet, der risikerer at forhindre EU ETS i at give et incitament til at reducere emissioner på en omkostningseffektiv måde og i at fremme lavemissionsinnovation.
En nedbringelse af drivhusgasemissionerne i EU med mindst 40 % frem til 2030 (i forhold til 1990) er et af de mål, der er vedtaget af Det Europæiske Råd som led i klima- og energirammen for 2030. Da EU ETS vil være det vigtigste instrument til at nå dette mål, er en reform nødvendig for at sikre et velfungerende system.
Som første skridt i reformen vedtog EU for nylig en afgørelse om oprettelsen af en markedsstabilitetsreserve for EU ETS. Formålet med reserven er at korrigere det store overskud af emissionskvoter, der er opbygget i EU ETS, og gøre systemet mere modstandsdygtigt over for ubalancer mellem udbud og efterspørgsel.
15. juli 2015 forelagde Kommissionen et andet forslag, der udgør en bredere revision af EU ETS. Formålet med forslaget er at gøre Det Europæiske Råds retningslinjer om den rolle, EU ETS bør spille i opfyldelsen af EU's reduktionsmål for drivhusgasemissionerne for 2030, til lov. De foreslåede ændringer skal også fremme innovation og brug af lavemissionsteknologier og bidrage til at skabe nye muligheder for beskæftigelse og vækst, samtidig med at den nødvendige beskyttelse af den industrielle konkurrenceevne i Europa bibeholdes.
I detaljer
Forslag om at revidere direktivet om EU's emissionshandelssystem (EU ETS) for yderligere at fremme omkostningseffektive emissionsreduktioner og lavemissionsinvesteringer – 2015/148(COD)
For at nå målet om at reducere EU's emissioner med mindst 40 % senest i 2030 skal de sektorer, der er omfattet af EU ETS, reducere deres emissioner med 43 % i forhold til 2005. Det betyder, at det samlede antal emissionskvoter vil falde hurtigere end tidligere: fra og med 2021 årligt med 2,2 % i stedet for 1,74 %. Det svarer til en yderligere emissionsreduktion på ca. 556 mio. tons mellem 2020 og 2030 – ca. det samme som Det Forenede Kongeriges årlige emissioner.
Kommissionens forslag indeholder bl.a. følgende ændringer:
- en revision af ordningen for gratistildeling, der fokuserer på de sektorer, hvor der er størst risiko for, at produktionen flytter uden for EU (det omfatter ca. 50 sektorer)
- et betydeligt antal gratiskvoter, der er sat til side til nye og voksende anlæg
- mere fleksible regler, der bedre tilpasser mængden af gratiskvoter til produktionstallene
- En opdatering af alle benchmarkværdier, der bruges til at måle emissioner – for at afspejle de teknologiske fremskridt siden 2008
Ca. 6,3 mia. kvoter med en værdi på op til 160 mia. € forventes gratis at blive tildelt til virksomheder mellem 2021 og 2030.
Kommissionen foreslår også at indføre en række støttemekanismer, der vil blive oprettet for at hjælpe industrien og energisektorerne med at imødegå innovations- og investeringsudfordringerne ved overgangen til en lavemissionsøkonomi. Disse omfatter to nye fonde:
- innovationsfonden – udvide eksisterende støtte til demonstration af innovative teknologier med henblik på banebrydende innovation inden for industrien
- moderniseringsfonden – lette investeringer i modernisering af energisektoren og bredere energisystemer og fremme energieffektiviteten i 10 lavindkomstmedlemsstater
Rådets/Det Europæiske Råds rolle
Forslag om at revidere EU's emissionshandelssystem for 2021-2030
Forslaget om at revidere EU's emissionshandelssystem forhandles efter den almindelige lovgivningsprocedure. Rådet lovgiver derfor sammen med Europa-Parlamentet.
Rådet (miljø) fastlagde 28. februar 2017 sin forhandlingsposition (generel indstilling). Europa-Parlamentet havde fastlagt sin holdning 15. februar 2017.
Repræsentanter for det estiske formandskab nåede 9. november 2017 til foreløbig enighed med Europa-Parlamentet. Resultatet af forhandlingerne blev forelagt EU's ambassadører (Coreper) den følgende dag.
Rådet (EU-ambassadørerne) godkendte 22. november den foreløbige aftale, der blev indgået mellem det estiske formandskab og Europa-Parlamentet. Den vedtagne tekst vil nu blive forelagt for Europa-Parlamentet til godkendelse.