EU's boligkrise
Europa står over for en krise som følge af stigende boligpriser og boligudgifter. EU arbejder på en plan for mere økonomisk overkommelige boliger.
Boligudgifterne stiger
Boligpriserne i EU er siden 2015 steget med op til 60 % i gennemsnit, og nogle medlemsstater oplever stigninger på over 200 %, mens huslejen og energiomkostningerne også er fortsat med at stige.
Samtidig har husstandsindkomsterne ikke holdt trit, hvilket betyder, at mange europæere har svært ved at betale deres boligudgifter. EU's lande og regioner påvirkes forskelligt, men krisens vidtrækkende konsekvenser gør den til et fælles anliggende for alle europæere.
I dag går næsten en femtedel af den gennemsnitlige husstandsindkomst i EU til boligudgifter, og ca. én ud af ti personer oplyser, at de ikke kan betale deres husleje eller realkreditlån til tiden. I Europas største storbyer er presset endnu større: en ud af ti indbyggere i byerne bruger mere end 40 % af deres indkomst på boligudgifter.
Denne udvikling begrænser mulighederne for både potentielle købere og lejere og gør prisoverkommelighed til et stort økonomisk og socialt problem i hele Unionen.
Lejlighederne i de europæiske storbyer er i stigende grad ikke til at betale for.
Grafen viser, hvor stor en forventet del af lønnen der forventes at gå til husleje i 2025 i europæiske storbyer. Et forhold på 100 % angiver, at hele lønnen går til at betale husleje, mens enhver værdi på over 100 % betyder, at huslejen er højere end gennemsnitslønnen. Det anses generelt for at være optimalt at bruge op til 30 % af ens løn til husleje.
Grafen viser, hvor stor en procentdel af lønnen der forventes at gå til husleje i 2025 i forskellige europæiske storbyer.
I Lissabon går den højeste forventede procentdel af lønnen til husleje, nemlig 116 %.
En betydelig del af lønnen går også til husleje i andre storbyer, nemlig 74 % i både Barcelona og Madrid.
Milano og Rom skiller sig også ud med henholdsvis 72 % og 65 %.
Et ujævnt boliglandskab
Boligforholdene varierer betydeligt i EU på grund af forskellige markedsstrukturer, retlige rammer og finansielle systemer. I nogle medlemsstater er markederne domineret af boligejere, mens andre er kraftigt baseret på private udlejningsboliger eller almennyttige boliger.
Omkring to tredjedele af europæerne ejer deres egen bolig, men denne andel varierer meget fra land til land. I den ene ende af spektret har man Rumænien, hvor over 90 % ejer sin bolig, og i den anden ende Nederlandene, hvor det kun er lidt over 10 %. Samtidig er mere end en femtedel af de franske borgere afhængige af boligstøtte til huslejen, mens dette kun gælder for 0,6 % af svenskerne.
Disse strukturforskelle påvirker, hvordan landene oplever stigende renter, demografisk pres og efterspørgsel i storbyerne. I nogle stater presser de stramme lejemarkeder priserne i vejret. I andre har begrænset byggeri og stor efterspørgsel gjort det endnu sværere at finde en ejerbolig.
Balancen mellem lejligheder og huse varierer også i medlemsstaterne: Næsten 72 % af befolkningen i byer bor i lejligheder, mens 82 % af befolkningen på landet bor i huse. Europas bybefolkning forventes at nå op på 83 % i 2050, så boligpresset forventes at blive intensiveret, navnlig i hurtigt voksende storbyer, hvor tilgængeligheden og prisoverkommeligheden allerede er under pres.
Boligstatus i EU-landene: eje kontra leje
Følgende graf sammenligner boligstatus i alle de europæiske lande og viser forskellene mellem antallet af ejere og lejere. Tallene fremhæver, at der i østeuropæiske lande som f.eks. Rumænien, Bulgarien eller Slovakiet er en højere andel af boligejere, mens der i lande som f.eks. Østrig, Tyskland og Frankrig er et højere antal lejere .
Grafen viser den aktuelle boligsituation på tværs af forskellige europæiske lande og procentdelen af befolkningen i hvert land baseret på deres boligsituation i fire kategorier:
Ejer, ingen udestående realkreditlån eller boliglån: Dette svarer til den procentdel af befolkningen, der ejer deres hjem direkte uden realkreditlån eller lån. Rumænien har f.eks. den højeste andel på 92,8 %.
Ejer med realkreditlån eller boliglån: Denne kategori omfatter personer, der ejer deres hjem, men som betaler af på et realkreditlån eller lån. I Nederlandene har 58 % af boligejerne et realkreditlån.
Lejer, der betaler leje til markedspris: Her ses procentdelen af personer, der lejer til markedspris. I Tyskland betaler 46,9 % af befolkningen markedsprisen sammenlignet med 2,4 % i Bulgarien.
Lejer, nedsat leje eller gratis: I denne kategori ses procentdelen af lejere, der betaler nedsat leje eller bor gratis. Det gælder f.eks. for 21,9 % af befolkningen i Frankrig og kun 0,6 % i Sverige.
Formålet er at vise forskellene mellem at eje og leje en bolig på tværs af EU og derved understrege, at der er flere, som ejer en bolig i østeuropæiske lande som f.eks. Rumænien og Bulgarien sammenlignet med lande som f.eks. Kroatien og Ungarn, hvor der er flere, der lejer.
En EU-plan for økonomisk overkommelige boliger
Boligpolitikken er et nationalt anliggende, da EU ikke har nogen kompetence på dette område. De regionale og lokale myndigheder spiller ofte en central rolle i håndteringen af boligkrisen, da de er ansvarlige for at gennemføre boligpolitikker, forvalte reglerne for fysisk planlægning og zoneplanlægning samt levere økonomisk overkommelige boligløsninger, der tilgodeser lokalsamfundets specifikke behov.
Boligkrisens konsekvenser kan imidlertid mærkes i hele Europas økonomiske og sociale landskab. Stigende boligudgifter påvirker arbejdskraftens mobilitet, begrænser adgangen til job og uddannelse og bidrager til uligheder mellem regioner og socialgrupper. Disse grænseoverskridende virkninger giver spørgsmålet en klar relevans på EU-plan.
I erkendelse heraf drøftede EU's ledere boligsituationen på Det Europæiske Råds møde i oktober 2025 og opfordrede Europa-Kommissionen til at fremlægge en plan for økonomisk overkommelige boliger, der støtter medlemsstaternes indsats på området. Kommissionens europæiske plan for økonomisk overkommelige boliger forventes foreløbigt offentliggjort i december 2025.
Det danske formandskab har allerede fremlagt konklusioner om den kommende plan, som er godkendt af 26 medlemsstater. De fremhævede navnlig fire centrale fokusområder: finansiering, byggeri og bæredygtighed, planlægning og social inklusion.
Sådan reagerede EU på energikrisen i 2022?
Socialpolitik
Ren og bæredygtig mobilitet
Seneste gennemgang: 28. november 2025