"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.
Rådet for Beskæftigelse, Socialpolitik, Sundhed og Forbrugerpolitik
Rådet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik (socialpolitik)), 9. marts 2026
Vigtigste resultater
Investering i børn
Rådet godkendte konklusioner, hvori medlemsstaterne og Kommissionen opfordres til at investere i børn for at øge deres trivsel og bekæmpe fattigdom og social udstødelse i EU.
At bryde den onde cirkel med ugunstige vilkår skal være en kollektiv europæisk indsats. Fattigdom i barndommen fører alt for ofte til udstødelse i voksenlivet med store menneskelige og økonomiske omkostninger til følge. Ved at sikre tilstrækkelig finansiering og målrettede politikker kan vi give alle børn en retfærdig start og styrke vores Union for de kommende generationer.
Clea Hadjistephanou Papaellina, Republikken Cyperns viceminister for social velfærd
Investering i børn er en strategisk investering i EU's fremtidige konkurrenceevne, stabilitet og samhørighed. I konklusionerne opfordres EU-landene og Kommissionen til at sikre tilstrækkelig finansiering til projekter, der bekæmper børnefattigdom.
Som led i det europæiske semester godkendte Rådet de beskæftigelsesmæssige og sociale aspekter af henstillingen til euroområdet for 2026. Det vedtog også den fælles beskæftigelsesrapport 2026 og godkendte konklusioner om denne rapport.
I forbindelse med det europæiske semester 2026 vedtog ministrene for første gang en henstilling fra Rådet om den menneskelige kapital. Formålet med henstillingen er at vejlede medlemsstaterne med hensyn til at tackle manglen på arbejdskraft og færdigheder i hele EU med henblik på at styrke konkurrenceevnen.
Den menneskelige kapital er Europas største aktiv. Med den vedvarende mangel på arbejdskraft og færdigheder, der påvirker strategiske sektorer lige fra sundhed til digitale teknologier, markerer dagens henstilling et afgørende skridt i retning af at styrke vores konkurrenceevne, modstandsdygtighed og sociale samhørighed ved at investere mere effektivt i menneskers viden, færdigheder og potentiale.
I henstillingen opfordres landene til at prioritere færdigheder i strategiske sektorer og færdigheder, der støtter EU's konkurrenceevne og beredskab, med særligt fokus på områder såsom styrkelse af grundlæggende færdigheder, erhvervsrettet uddannelse (VET) og videregående uddannelse inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik (STEM).
Tilgængelig og ajourført viden om færdigheder bør også støttes, da den giver medlemsstaterne mulighed for at forudsige den fremtidige efterspørgsel efter et givet erhverv.
I forbindelse med det europæiske semester 2026 udvekslede ministrene synspunkter om kvalitetsjob i forbindelse med AI-drevne forandringer.
De fokuserede navnlig på, hvordan det europæiske semester kan støtte indsatsen for at matche kvalificerede arbejdstagere med passende jobmuligheder. De overvejede også yderligere foranstaltninger, der kan indføres på nationalt plan og EU-plan for at sikre, at indførelsen af kunstig intelligens på arbejdspladsen styrker arbejdstagernes rettigheder og fremmer bedre og mere lige leve- og arbejdsvilkår i alle medlemsstater.
Den nobelprisvindende økonom, professor Sir Christopher Pissarides, tog ordet for at dele sin indsigt i kunstig intelligens' forandringsskabende rolle på arbejdsmarkedet.
Ministrene havde en orienterende debat om at bryde fattigdommens onde cirkel. Formålet med drøftelsen var at indkredse politikker og bedste praksis med henblik på at udvikle personcentrerede tjenester, der kan løfte mennesker ud af sårbare situationer og hjælpe dem med at blive integreret i samfundet eller mindske sandsynligheden for, at de ender i fattigdom i det hele taget. Ministrene udvekslede også synspunkter om, hvordan sådanne personcentrerede politikker kan indarbejdes i Kommissionens kommende strategi for bekæmpelse af fattigdom.
Denne ressource er i øjeblikket kun tilgængelig på følgende sprog:
Ministrene godkendte nøglebudskaberne i Beskæftigelsesudvalgets evaluering af gennemførelsen af ungdomsgarantien. Rådets henstilling om oprettelsen af en ungdomsgaranti evalueres hvert andet år. Den seneste evaluering fokuserede på at indkredse de strukturelle og institutionelle udfordringer, der står i vejen for en holdbar integration af unge, som ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET'er), på arbejdsmarkedet.
Under frokosten deltog ministrene i en uformel drøftelse med titlen: "Opbygning af fremtiden: boligløsninger i et demografisk landskab, der er i forandring i hele Europa".
De reflekterede over samspillet mellem boligudbuddet og demografiske tendenser såsom befolkningens aldring og migration mellem land og by, udvekslede eksempler på politikker, der gennemføres på nationalt plan for at løse disse problemer, og undersøgte, hvordan EU bedre kan støtte medlemsstaternes indsats.
De drøftede også, hvordan politikker, der har til formål at mindske risikoen for udelukkelse fra boligmarkedet, navnlig for unge, kan forbedres gennem indsamling af nøjagtige og sammenlignelige data af høj kvalitet.
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.
