- Rådet for Udenrigsanliggender
Rådet for Udenrigsanliggender, 20.1.2014, 20. januar 2014
Rådet ophæver visse EU-sanktioner over for Iran
Ministrene i Rådet for Udenrigsanliggender suspenderede 20. januar visse restriktive EU-foranstaltninger over for Iran på baggrund af Irans overholdelse af nukleare foranstaltninger i den vedtagne fælles handlingsplan.
Handlingsplanen, som blev vedtaget af EU+3 (Kina, Frankrig, Tyskland, Rusland, UK og USA) og Iran 24. november 2013, fastlægger en række foranstaltninger til at imødegå global bekymring over Irans atomprogram. Som et første skridt kræver den, at begge sider gennemfører en række frivillige foranstaltninger i en periode på 6 måneder. Iran gav tilsagn om at imødegå de mest presserende bekymringer over landets nukleare aktiviteter, herunder at suspendere nuklear berigelse over 5 %, fastfryse berigelseskapaciteten, i betragtelig grad reducere sit lager af beriget uran og give internationale atominspektører bedre adgang til vigtige iranske nukleare anlæg.
Den Internationale Atomenergiorganisation bekræftede på samlingen i Rådet, at Iran er begyndt at gennemføre disse foranstaltninger. Som følge heraf suspenderede Rådet EU's sanktioner over for Iran for råolie, petrokemiske produkter, guld og ædle metaller. Dette vil også give mulighed for at levere transport- og forsikringstjenester til lande, der importerer iransk olie. Suspensionen vil vare i en periode på 6 måneder.
Den Centralafrikanske Republik
Efter en drøftelse af situationen i Den Centralafrikanske Republik (CAR) vedtog ministrene konklusioner, der understreger EU's tilsagn om at støtte stabiliseringen i landet. De godkendte en EU-militæroperation i CAR og det tilknyttede krisekoncept for missionen. Missionen har til formål at hjælpe med at skabe sikrere omgivelser for borgerne i området rundt om hovedstaden Bangui. Den skal være der i op til 6 måneder før overdragelsen til den afrikansk ledede internationale støttemission (MISCA). Rådet vil træffe afgørelse om hurtig deployering af missionen, når de nødvendige foranstaltninger er blevet forberedt.
Andre punkter på dagsordenen
Under frokosten drøftede ministrene forbindelserne med Rusland som forberedelse til topmødet mellem EU og Rusland i Bruxelles 28. januar.
Ministrene gjorde også status over situationen i Egypten efter folkeafstemningen om forfatningen, der blev afholdt 14.-15. januar. De blev enige om at tage emnet op igen i detaljer på næste samling i Rådet for Udenrigsanliggender (10. februar).
Ministrene drøftede og vedtog konklusioner om:
- den seneste udvikling i Syrien, der fremhæver EU's støtte til Genève II-fredskonferencen, der er berammet til 22. januar
- EU's engagement i Afghanistan efter 2014
- den seneste udvikling i Ukraine
- krisen i Sydsudan
Presseinformation
Pressekontakter
-
Maria Daniela Lenzu Press officer
- +32 470 88 04 02
- +32 2 281 21 46
Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.
Akkreditering og pressearrangementer
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.
Hold dig opdateret
- Tilmeld dig vores e-mailnotifikationer og modtag opdateringer om dette og lignende møder.
- Følg @EUCouncilPress og få de seneste presseopdateringer.
- Hashtag på X: #FAC
Øvrige samlinger: Rådet for Udenrigsanliggender
Afholdte møder
Ingen møder
Seneste gennemgang: 14. januar 2025