Sanktioner
Find ud af, hvorfor og hvordan EU vedtager sanktioner, og hvor i verden sanktionerne gælder.
EU anvender sanktioner til at fremme fred, støtte demokratiet og menneskerettighederne og forsvare folkeretten.
Sanktionerne har ikke karakter af straf og er ikke rettet mod et land eller en befolkning. De søger at ændre politikken eller adfærden hos dem, de er rettet mod.
Sanktioner kort fortalt
Sanktioner er et EU-instrument, der er udformet til at reagere på globale udfordringer og udviklinger, der går imod EU's mål og værdier.
Sanktionerne omfatter våbenembargoer, rejseforbud, indefrysning af aktiver, handelsforbud, økonomiske og finansielle restriktioner og diplomatiske foranstaltninger.
Der findes tre typer sanktionsordninger, som EU kan gennemføre: FN-sanktioner, EU/FN-sanktioner og autonome EU-sanktioner.
Afgørelser og forordninger om sanktioner vedtages af EU-Rådet med enstemmighed og finder anvendelse inden for EU's jurisdiktion.
Hvor gælder sanktionerne?
Hovedparten af EU's sanktionsordninger vedtages i lyset af en specifik situation i et givet land.
Der er f.eks. indført sanktioner i lyset af situationen i Rusland, Belarus, Iran, Nordkorea, Syrien, Den Demokratiske Republik Congo og Venezuela.
Placér markøren over kortet for at få flere oplysninger.