Sanktioner
Find ud af, hvorfor og hvordan EU vedtager sanktioner, og hvor i verden sanktionerne gælder.
EU anvender sanktioner til at fremme fred, støtte demokratiet og menneskerettighederne og forsvare folkeretten.
Sanktionerne har ikke karakter af straf og er ikke rettet mod et land eller en befolkning. De søger at ændre politikken eller adfærden hos dem, de er rettet mod.
Sanktioner kort fortalt
Sanktioner er et EU-instrument, der er udformet til at reagere på globale udfordringer og udviklinger, der går imod EU's mål og værdier.
Sanktionerne omfatter våbenembargoer, rejseforbud, indefrysning af aktiver, handelsforbud, økonomiske og finansielle restriktioner og diplomatiske foranstaltninger.
Der findes tre typer sanktionsordninger, som EU kan gennemføre: FN-sanktioner, EU/FN-sanktioner og autonome EU-sanktioner.
Afgørelser og forordninger om sanktioner vedtages af EU-Rådet med enstemmighed og finder anvendelse inden for EU's jurisdiktion.
Hvor gælder sanktionerne?
Hovedparten af EU's sanktionsordninger vedtages i lyset af en specifik situation i et givet land.
Der er f.eks. indført sanktioner i lyset af situationen i Rusland, Belarus, Iran, Nordkorea, Syrien, Den Demokratiske Republik Congo og Venezuela.
Placér markøren over kortet for at få flere oplysninger.
Lande, hvor der gælder en sanktionsordning:
- Afghanistan
- Belarus
- Bosnien-Hercegovina
- Burundi
- Den Centralafrikanske Republik
- Den Demokratiske Republik Congo
- Guatemala
- Guinea
- Guinea-Bissau
- Haiti
- Iran
- Irak
- Libanon
- Libyen
- Mali
- Moldova
- Myanmar/Burma
- Nicaragua
- Niger
- Nordkorea
- Rusland
- Somalia
- Sydsudan
- Sudan
- Syrien
- Tunesien
- Tyrkiet
- Ukraine
- Venezuela
- Yemen
- Zimbabwe
Lande i fokus
Tematiske sanktioner
EU vedtager også tematiske sanktionsordninger rettet mod dem, der er ansvarlige for, involveret i eller tilknyttet bestemte typer handlinger.
Sanktionerne vedrørte alvorlige krænkelser og misbrug af menneskerettighederne rundtom i verden. De finder anvendelse på handlinger som folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og tortur.
Sanktioner rettet mod enkeltpersoner, grupper og enheder, der er involveret i terrorhandlinger. De blev indført efter terrorangrebene 11. september 2001.
Sanktioner, der bidrager til EU's indsats for at bekæmpe spredning og brug af kemiske våben og støtte konventionen om forbud mod kemiske våben.
Sanktioner rettet mod dem, der er ansvarlige for cyberangreb eller forsøg på cyberangreb, og dem, der yder finansiel, teknisk eller materiel støtte til disse angreb.
Seneste nyheder
- EU-sanktioner mod ISIL/Da'esh og al-Qaeda: Rådet forlænger ordning indtil 2027
- Færre smuthuller: Rådet listeopfører personer og enheder for at omgå EU-sanktioner
- Nordkorea: Rådet tilføjer tre personer og fire enheder til sanktionslisterne på grund af nukleare programmer, missilprogrammer og forbindelser med Rusland
Seneste explainere
Seneste gennemgang: 12. oktober 2026