G20-topmøde, Rom, Italien, 30.-31. oktober 2021

Vigtigste resultater

30.-31. oktober 2021 mødtes G20-lederne i Rom til et todages topmøde med det italienske G20-formandskab som vært.

Charles Michel, Det Europæiske Råds formand, og Ursula von der Leyen, Europa-Kommissionens formand, repræsenterede EU.

Ved mødets afslutning vedtog G20-lederne en erklæring fra G20-lederne.

• Erklæring fra G20-lederne i Rom

På topmødet blev G20-lederne enige om at:

• holde målet om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 °C i forhold til det førindustrielle niveau inden for rækkevidde
• fremskynde deres indsats for at opnå globale nettonulemissioner af drivhusgasser eller CO₂-neutralitet senest i eller omkring 2050
• bekræfte de udviklede landes tilsagn om klimafinansiering, der går ud på i fællesskab at mobilisere 100 mia. USD om året, og hilse nye tilsagn fra nogle G20-medlemmer velkommen
• gennemføre de nye regler for et mere stabilt og retfærdigere internationalt skattesystem, herunder en global minimumsselskabsskat på 15 %, senest i 2023
• fremme indsatsen for at sikre bedre og mere rettidig adgang til covid-19-vacciner i lav- og mellemindkomstlande
• oprette en fælles finans-sundhedstaskforce under G20 for at sikre tilstrækkelig finansiering af pandemiforebyggelse, ‑beredskab og ‑indsats

Økonomisk genopretning

Lederne bemærkede, at den globale økonomi er blevet genoprettet i et stabilt tempo i 2021 takket være vaccineudrulningen og vedvarende politisk støtte. Genopretningen har dog varieret meget mellem og inden for landene.

Derfor er G20 fortsat fast besluttet på at anvende alle tilgængelige værktøjer, så længe det er nødvendigt, for at imødegå de negative konsekvenser af pandemien, navnlig for de mest berørte såsom kvinder, unge, uformelt uddannede og lavtuddannede arbejdstagere og med hensyn til ulighed.

"Vi vil vedblive med at understøtte genopretningen ved at undgå for tidlig tilbagetrækning af støttetiltag og samtidig fastholde den finansielle stabilitet og den langsigtede finanspolitiske holdbarhed og beskytte mod nedadgående risici og negativ afsmitning." G20-ledernes erklæring

G20 vil også fortsat være på vagt over for globale økonomiske udfordringer såsom afbrydelse af forsyningskæderne.

Covid-19

For at afhjælpe de vedvarende forskelle i vaccinationstal forpligtede G20-lederne sig til at øge udbuddet af og adgangen til vacciner, behandlinger og diagnoser betydeligt, særlig hvad angår lav- og mellemindkomstlandenes behov.

Det skulle muliggøre fremskridt hen imod målet om at vaccinere mindst 40 % af befolkningen i alle lande inden udgangen af 2021 og 70 % i midten af 2022 som anbefalet af Verdenssundhedsorganisationen (WHO).

For at sikre en hurtig og ligelig distribution af vacciner i hele verden er det bl.a. nødvendigt at styrke forsyningskæderne, udvide og diversificere produktionskapaciteten, fremme vaccineaccept og vaccinetillid og bekæmpe desinformation.

G20-lederne bekræftede også deres tilslutning til Romerklæringen, der blev vedtaget på verdenssundhedstopmødet i maj, som et "kompas for fælles handling".

• EU's internationale solidaritet under covid-19-pandemien
• Romerklæringen

Pandemiforebyggelse, ‑beredskab og ‑indsats

Med henblik på at sikre tilstrækkelig, bæredygtig og bedre koordineret finansiering af pandemiforebyggelse, ‑beredskab og ‑indsats oprettede G20-lederne en fælles finans- og sundhedstaskforce under G20.

I begyndelsen af 2022 vil taskforcen træffe forberedelser til oprettelse af en finansiel facilitet, der skal koordineres af WHO, for at øge den globale finansiering af pandemiforebyggelse, -beredskab og -indsats.

Oprettelsen af taskforcen blev foreslået af G20-landenes sundheds- og finansministre dagen før topmødet.

• Fælles kommuniké fra G20-landenes finans- og sundhedsministre, 29. oktober 2021

Lederne bemærkede også, at en styrkelse af pandemiforebyggelse, -beredskab og -indsats kan omfatte et internationalt instrument eller en international aftale i WHO-regi.

Forud for topmødet havde formand Charles Michel understreget fordelene ved en international traktat om pandemier.

"Princippet om en international traktat om pandemier, der er forankret i Verdenssundhedsorganisationens statutter, vil blive behandlet på en særlig Verdenssundhedsforsamling i november. Vi mener, at en sådan traktat vil være det bedste instrument til at forbedre det globale beredskab og den globale indsats over for pandemier." Charles Michel, formand for Det Europæiske Råd

• International modstandsdygtighed på sundhedsområdet: en afgørende udfordring (pressemeddelelse, 26. oktober 2021)
• En international traktat om pandemiforebyggelse og -beredskab (baggrundsinformation)

Klima og energi

G20-lederne gav tilsagn om at arbejde sammen for at sikre en vellykket FN-klimakonference (COP26), der startede i Glasgow, UK, umiddelbart efter G20-topmødet.

De bekræftede på ny deres tilsagn om fuld og effektiv gennemførelse af FN's klimakonvention (UNFCCC) og Parisaftalen.

G20-lederne bemærkede, at det vil kræve meningsfulde og effektive tiltag og engagement fra alle lande under hensyntagen til de forskellige tilgange at holde målet om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 °C i forhold til det førindustrielle niveau inden for rækkevidde.

G20 vil fremskynde deres indsats inden for modvirkning, tilpasning og finansiering og anerkender den centrale betydning af at opnå globale nettonulemissioner af drivhusgasser eller CO₂-neutralitet senest i eller omkring 2050.

Lederne forpligtede sig også til at træffe yderligere foranstaltninger i dette årti og til at formulere, gennemføre, ajourføre og om nødvendigt forbedre deres nationalt bestemte bidrag (NDC'er) for 2030.

• Parisaftalen om klimaændringer (baggrundsinformation)
• FN's klimakonference (COP26), topmøde mellem verdens ledere, Glasgow (UK), 1. november 2021
• Klimatopmødet COP26: Hvorfor det er vigtigt (baggrundsinformation)

Lederne mindede om og bekræftede på ny det tilsagn om klimafinansiering, som de udviklede lande har givet, til i fællesskab at mobilisere 100 mia. USD om året senest i 2020 og frem til 2025 for at støtte udviklingslandene i deres bestræbelser på at reducere deres drivhusgasemissioner og modvirke og tilpasse sig de negative virkninger af klimaændringer.

De glædede sig også over de nye tilsagn fra nogle G20-medlemmer om hver især at forhøje og forbedre deres samlede internationale offentlige klimafinansieringsbidrag frem til 2025. De ser ligeledes frem til nye tilsagn fra andre.

• Rådet godkender 2020-beløb til klimafinansiering (pressemeddelelse, 29. oktober 2021)
• Rådets konklusioner om klimafinansiering, 5. oktober 2021
• Addendum til Rådets konklusioner om klimafinansiering

Lederne bekræftede på ny deres tilsagn fra 2009 om på mellemlang sigt at udfase og rationalisere ineffektive subsidier til fossile brændstoffer, der tilskynder til unødvendigt forbrug.

De forpligtede sig til at standse den internationale offentlige finansiering af ny uformindsket kulkraftproduktion i andre lande inden udgangen af 2021.

G20-lederne understregede deres vilje til at opretholde energisikkerheden og samtidig tackle klimaændringerne og til at garantere energisystemovergange, der sikrer energi til overkommelige priser for de mest sårbare husholdninger og virksomheder.

De understregede også betydningen af at opretholde uafbrudte energistrømme fra forskellige kilder, leverandører og ruter og fremme åbne, konkurrenceprægede og frie internationale energimarkeder.

Biodiversitet og miljø

G20-lederne forpligtede sig til at styrke indsatsen for at standse og vende tabet af biodiversitet senest i 2030.

De vil bestræbe sig på at sikre, at mindst 30 % af verdens landområder og mindst 30 % af verdens have bevares eller beskyttes senest i 2030, og hjælpe medlemmerne med at gøre fremskridt hen imod dette mål i overensstemmelse med nationale forhold.

Lederne opfordrede indtrængende andre lande til at gå sammen med G20 om at nå det ambitiøse mål om at plante 1 billion træer inden 2030 med inddragelse af den private sektor og civilsamfundet.

Bæredygtig udvikling

G20-lederne udtrykte dyb bekymring over virkningerne af covid-19-krisen, især i udviklingslandene. De bekræftede på ny deres tilsagn om en global indsats for at fremskynde fremskridtene hen imod verdensmålene for bæredygtig udvikling og om at støtte en bæredygtig, inklusiv og modstandsdygtig genopretning i hele verden.

Lederne gav tilsagn om at styrke deres indsats for at gennemføre G20-handlingsplanen vedrørende 2030-dagsordenen og G20-støtten til covid-19-indsatsen og genopretningen i udviklingslandene. De bekræftede også deres fortsatte støtte til afrikanske lande gennem en række initiativer såsom G20-aftalen med Afrika.

• Bemærkninger fra formand Charles Michel på konferencen om G20-aftalen med Afrika (pressemeddelelse, 27. august 2021)
• Webstedet for G20-aftalen med Afrika

Lederne så med tilfredshed på den nye generelle tildeling af særlige trækningsrettigheder (SDR), som på verdensplan har stillet et beløb svarende til 650 mia. USD til rådighed i yderligere reserver. G20 vil arbejde på metoder til at øge dens virkning ved frivilligt at kanalisere en del af de tildelte SDR'er hen imod hjælp til sårbare lande.

G20-lederne opfordrede Den Internationale Valutafond (IMF) til at oprette en ny resiliens- og bæredygtighedstrust (Resilience and Sustainability Trust, RST), der skal yde økonomisk overkommelig langsigtet finansiering til lavindkomstlande, bl.a. på det afrikanske kontinent og i små udviklingsøstater og sårbare mellemindkomstlande.

Lederne så med tilfredshed på de fremskridt, der er gjort inden for rammerne af G20-initiativet om suspension af gældsbetjeningen (DSSI), som skønnes at have gjort det muligt at udskyde mindst 12,7 mia. USD af den samlede gældsbetjening mellem maj 2020 og december 2021 til gavn for 50 lande.

Topmødedagsorden

Topmødets drøftelser var tilrettelagt som 3 hovedarbejdsmøder og 2 sideløbende arrangementer for lederne.

Arbejdsmøder

• Møde I: "Global økonomi og global sundhed"
• Møde II: "Klimaændringer og miljø"
• Møde III: "Bæredygtig udvikling"

Sideløbende arrangementer for lederne

• "Støtte til SMV'er og kvindeejede virksomheder for at komme bedre tilbage"
• "Den private sektors rolle i kampen mod klimaændringer"

Bilaterale møder holdt af formand Charles Michel

I tilknytning til topmødet holdt formand Charles Michel en række bilaterale møder med andre verdensledere:

• Narendra Modi, Indiens premierminister
• Lee Hsien Loong, Singapores premierminister
• Paul Kagame, Rwandas præsident og formand for NEPAD
• Tedros Adhanom Ghebreyesus, Verdenssundhedsorganisationens generaldirektør
• Alberto Fernández, Argentinas præsident
• Scott Morrison, Australiens premierminister
• Angela Merkel, Tysklands forbundskansler
• Joko Widodo, Indonesiens premierminister
• Recep Tayyip Erdoğan, Tyrkiets præsident

Formand Charles Michel og formand Ursula von der Leyen deltog også i et uformelt møde mellem EU's ledere og de ledere fra Den Afrikanske Union, der var til stede på topmødet, som Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, var vært for.

Baggrund

Om det italienske G20-formandskab

Det italienske formandskabs overordnede tema omfattede de tre søjler "mennesker, kloden, velstand". Det tema var afspejlet i de tre arbejdsmøder på topmødet i Rom.

Om G20

G20's medlemmer er Argentina, Australien, Brasilien, Canada, Det Forenede Kongerige, Frankrig, Indien, Indonesien, Italien, Japan, Kina, Mexico, Republikken Korea, Rusland, Saudi-Arabien, Sydafrika, Tyrkiet, Tyskland, USA og Den Europæiske Union.

Spanien er permanent gæst. Det italienske G20-formandskab indbød yderligere 7 ledere som gæster til topmødet, bl.a. Nederlandenes premierminister.

Tidligere topmøder

Det tidligere G20-topmøde i 2020 fandt sted via videokonference på grund af covid-19-pandemien.

• G20-topmøde, 21.-22. november 2020

Det seneste fysiske G20-topmøde fandt sted i 2019 i Osaka, Japan.

• G20-topmøde i Osaka, Japan, 28.-29. juni 2019