Klimatopmødet COP26
Fra 31. oktober til 13. november mødtes verdens ledere til klimatopmødet COP26 i Glasgow, UK. Men hvad står COP26 for, og hvorfor mødtes verdens ledere?
Hvad handler COP26 om?
FN's klimakonference, COP26, er en stor begivenhed, hvor ledere fra alle verdens lande mødes for at blive enige om, hvordan den globale indsats kan intensiveres for at løse klimakrisen.
For næsten 30 år siden mødtes verdens ledere for første gang for kollektivt at tackle klimaændringerne. FN opfordrede landene til at undertegne en klimakonvention, som skulle forpligte hvert land til at nedbringe deres drivhusgasemissioner.
Siden da har de lande, der har undertegnet konventionen – formelt benævnt "parterne" – mødtes årligt for at drøfte fremskridt og udfordringer (dog blev der på grund af covid-19-pandemien ikke afholdt noget møde i 2020).
COP står for "conference of the parties" (partskonference) til FN's klimakonvention (UNFCCC). COP26 er den 26. konference mellem parterne i konventionen, og den blev afholdt af Det Forenede Kongerige i samarbejde med Italien.
På konferencen gennemgik parterne fremskridtene med gennemførelsen af deres forpligtelser i henhold til Parisaftalenog dens mål om at holde den globale opvarmning et godt stykke under 2 °C over det førindustrielle niveau og fortsætte bestræbelserne på at begrænse den til 1,5 °C.
Hvorfor var COP26 vigtig?
Ifølge forskerne beskytter vi bedst planeten mod de farlige virkninger af klimaændringerne ved at holde den globale opvarmning under 1,5 °C. Verden er imidlertid ikke for tiden på rette vej til at gøre dette, da den globale temperatur er stigende.
Ifølge den seneste rapport fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) forårsager den globale opvarmning øgede – og i visse tilfælde uoprettelige – forandringer i nedbørsmønstre, have og vinde i alle verdens regioner. EU og resten af verden oplever hyppigere og voldsommere ekstreme vejrforhold såsom hedebølger, oversvømmelser og skovbrande.
Det er yderst hastende, at vi gør noget for at bekæmpe klimaændringerne. COP26 samlede verdens ledere med henblik på at handle i fællesskab for at begrænse temperaturstigninger og klimaændringerne.
De vigtigste mål for COP26-konferencen var at:
- forpligte sig til mere ambitiøse mål for at reducere drivhusgasemissionerne senest i 2030
- drøfte foranstaltninger til at tilpasse sig klimaændringernes uundgåelige virkninger
- øge finansieringen til klimaindsatsen, navnlig til udviklingslandene
Hvad var EU's budskab til COP26?
EU ønsker at være et eksempel til efterfølgelse, når det handler om at gå foran i den globale bekæmpelse af klimaændringerne. I årenes løb har EU vedtaget noget af verdens mest avancerede miljølovgivning, og det har nået sine hidtidige mål om emissionsreduktioner. I år har EU fornyet sine klimaambitioner ved – i tråd med Parisaftalen – at forpligte sig til at nedbringe emissionerne med mindst 55 % senest i 2030 og gøre dette mål til en retlig forpligtelse gennem EU's klimalovgivning.
Klimaændringerne udgør imidlertid en global trussel, og EU kan ikke agere alene.
Ved COP26 opfordrede EU andre til at øge deres tilsagn og tiltag for at nedbringe emissionerne og øge tilpasningsindsatsen for at holde Parisaftalens mål inden for rækkevidde.
Som den største bidragyder til den internationale klimafinansiering lever EU op til sit tilsagn om at yde finansiering til udviklingslandene for at hjælpe dem med at tackle virkningerne af klimaændringerne. Og EU vil fortsat bidrage til at nå det globale mål om at mobilisere 100 mia. USD om året frem til 2025. EU opfordrer andre udviklede lande til at give deres eget bidrag til støtte for udviklingslandene.
- Rådet fastlægger EU's holdning med henblik på COP26-klimatopmødet (pressemeddelelse, 6. oktober 2021)
- Rådet vedtager konklusioner om klimafinansiering (pressemeddelelse, 5. oktober 2021)
- Seneste EU-politiske tiltag vedrørende klimaændringer (baggrundsinformation)
- Europas bidrag til klimafinansiering (infografik)
Hvem repræsenterede EU på COP26?
Rådet og Europa-Kommissionen repræsenterede EU på COP-konferencen. En gruppe af tjenestemænd fra Rådet og Kommissionen udgjorde EU's delegation, som blev ledet af formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel, formanden for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen, og Sloveniens premierminister, Janez Janša, som har formandskabet for EU-Rådet.
Slovenien deltog i konferencen for Rådet og i drøftelserne på vegne af de 27 EU-medlemsstater. Den holdning, EU som helhed indtog under forhandlingerne – som sigtede mod at føre til et fornyet engagement fra landenes side – blev fastlagt på den seneste samling i Rådet (miljø), altså forud for konferencen.
Rådet spiller en vigtig rolle i forbindelse med internationale aftaler både med ikke-EU-lande og med internationale organisationer. Dets rolle er at godkende forhandlingsdirektiver og indgåelsen af aftaler.
5 fakta om EU's mål om klimaneutralitet
Bekæmpelse af klimaændringerne er af afgørende betydning for Europas og verdens fremtid. I 2019 godkendte EU's ledere målet om at opnå et klimaneutralt EU senest i 2050. Det var i overensstemmelse med de tilsagn, som EU og dets medlemsstater gav, da de undertegnede Parisaftalen i 2015. Hvad betyder klimaneutralitet, og hvordan vil EU nå dette mål og samtidig fremme sine borgeres velfærd?