Skip to content
  • Internationalt topmøde

Møde i det europæiske politiske fællesskab, 2. oktober 2025

Vigtigste resultater

Ledere fra hele kontinentet mødtes i København, Danmark, til det syvende møde i det europæiske politiske fællesskab.

Det europæiske politiske fællesskab er indbegrebet af fælles politisk vilje. (...) Sammen vil vi arbejde for fred, udvikling og velstand for vores samfund og vores borgere.

Formand António Costa

Lederne drøftede, hvordan Ukraine kan styrkes, den generelle sikkerhedssituation i Europa, og hvordan vi kan gøre Europa stærkere og mere sikkert i den geopolitiske situation, vi står i.

Det indledende plenarmøde blev efterfulgt af parallelle rundbordsdrøftelser med fokus på forskellige aspekter af sikkerhedssituationen i Europa, bl.a.:

  • traditionelle og hybride sikkerhedstrusler
  • økonomisk sikkerhed
  • migration
Indledende bemærkninger ved formand António Costa

EU var repræsenteret ved António Costa, formand for Det Europæiske Råd, som ledte mødet sammen med Mette Frederiksen, Danmarks statsminister, samt formanden for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen, og formanden for Europa-Parlamentet, Roberta Metsola.

Mødet i det europæiske politiske fællesskab fandt sted dagen efter det uformelle møde i Det Europæiske Råd.

Familiefoto.
Familiefoto

Det europæiske politiske fællesskab

Formålet med det europæiske politiske fællesskab er at

  • fremme politisk dialog og samarbejde for at behandle spørgsmål af fælles interesse
  • styrke sikkerheden, stabiliteten og velstanden på det europæiske kontinent

Denne platform for politisk koordinering erstatter ikke nogen eksisterende organisation, struktur eller proces og har på nuværende tidspunkt heller ikke til formål at skabe nye sådanne.

Det europæiske politiske fællesskab har nu mødtes syv gange.

De næste møder i det europæiske politiske fællesskab finder sted i Armenien og Irland.

Sideløbende møder

Armenien

Formand António Costa, formand Ursula von der Leyen og den højtstående repræsentant, Kaja Kallas, mødtes med Armeniens premierminister, Nikol Pashinyan.

Formand António Costa lykønskede premierminister Nikol Pashinyan med de skelsættende fremskridt, der er aftalt med Aserbajdsjan, og som udgør et afgørende skridt i retning af fred og stabilitet i regionen.

Den fred, I har opnået, er et stort øjeblik for Europa.

Formand António Costa

Armeniens flag.
EU's forbindelser med Armenien

EU's forbindelser med Armenien

Aserbajdsjan

Formand António Costa, formand Ursula von der Leyen og den højtstående repræsentant, Kaja Kallas, mødtes med præsident Ilham Aliyev fra Aserbajdsjan, som de også lykønskede med det nylige historiske gennembrud, der blev opnået med Armenien i Washington.

EU vil fortsat investere i regional konnektivitet – inden for transport, energi og det digitale – gennem Global Gateway-strategien.

Vi værdsætter Aserbajdsjan som en vigtig partner, og vi er fast besluttet på at styrke vores bånd.

Formand António Costa

EU's forbindelser med Aserbajdsjan

EU's forbindelser med Aserbajdsjan

Grønland

Aftenen før mødet i det europæiske politiske fællesskab mødtes formand António Costa med Grønlands selvstyreformand, Jens-Frederik Nielsen.

Grønland kan yde et vigtigt bidrag til EU's økonomiske sikkerhed og strategiske autonomi.

Formand António Costa

Moldova

Formand António Costa, formand Ursula von der Leyen og den højtstående repræsentant, Kaja Kallas, mødtes sammen med lederne fra Frankrig, Polen, Rumænien og en repræsentant for Det Forenede Kongerige med Moldovas præsident, Maia Sandu.

Formand António Costa lykønskede præsident Maia Sandu med den sejr, som demokratiske og proeuropæiske kræfter opnåede i Moldova sidste søndag. Lederne drøftede, hvordan man kan fremskynde fremskridtene hen imod den europæiske fremtid, som Republikken Moldovas borgere har stemt for.

Endnu en gang har Moldovas befolkning talt: De valgte Europa.

Formand António Costa

En gruppe mennesker under en demonstration med Moldovas og EU's flag.
EU's forbindelser med Moldova

EU's forbindelser med Moldova

Norge

Formand António Costa holdt et bilateralt møde med Norges statsminister, Jonas Gahr Støre.

Norge er en nær ven og partner for EU. Vores stadig dybere samarbejde er baseret på fælles værdier og prioriteter.

Formand António Costa

Sammen arbejder EU og Norge på at gennemføre sikkerheds- og forsvarspartnerskabet, styrke deres støtte til Ukraine og fremme klimadagsordenen.

Formand António Costa og statsminister Jonas Gahr Støre sidder ved et bord og kigger mod kameraet.
Formand António Costa sammen med statsminister Jonas Gahr Støre

Ukraine

Formand António Costa, formand Ursula von der Leyen og statsminister Mette Frederiksen mødtes med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, og gentog EU's og dets partneres støtte til Ukraine, indtil der er opnået en retfærdig og varig fred.

Støtte til Ukraine er ikke støtte til krig, men støtte til Ukraines ret til en varig fred, til en retfærdig fred.

Formand António Costa

Formand António Costa, statsminister Mette Frederiksen, præsident Volodymyr Zelenskyj og formand Ursula von der Leyen, der får taget et billede.
Formand António Costa, statsminister Mette Frederiksen, præsident Volodymyr Zelenskyj og formand Ursula von der Leyen.

Pressemeddelelser

Presseinformation

Pressekontakter

Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.

Akkreditering og pressearrangementer

Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.

Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.

Hold dig opdateret

Øvrige samlinger: Internationalt topmøde

Se flere møder

Seneste gennemgang: 6. oktober 2025