Skip to content

Armenien

EU's forbindelser med Armenien bygger på den omfattende og udvidede partnerskabsaftale mellem EU og Armenien, der har været i kraft siden 2021. EU er en vigtig partner for Armeniens reformdagsorden og er landets største donor.

Det Østlige Partnerskab

EU samarbejder med Armenien inden for rammerne af den europæiske naboskabspolitik og dens østlige regionale dimension, Det Østlige Partnerskab.

Den omfattende og udvidede partnerskabsaftale mellem EU og Armenien

Forbindelserne mellem EU og Armenien bygger på en omfattende og udvidet partnerskabsaftale, som blev undertegnet i november 2017 i tilknytning til femte topmøde i Det Østlige Partnerskab.

Den trådte fuldt ud i kraft i marts 2021, efter at Republikken Armenien, alle EU-medlemsstaterne og Europa-Parlamentet havde ratificeret den.

Aftalen udgør en ramme for Den Europæiske Unions og Armeniens fortsatte samarbejde til gavn for armenske borgere.

Gennem aftalen har Armenien forpligtet sig til at gennemføre en omfattende reformdagsorden, som bygger på demokrati, gennemsigtighed og retsstatsprincippet – navnlig bekæmpelse af korruption, reform af retsvæsenet og styrkelse af dets ansvarlighed over for borgerne samt sikring af lige økonomiske, beskæftigelsesmæssige og sociale muligheder for alle.

Aftalen har også muliggjort et stærkere samarbejde inden for sektorer som energi, transport, miljø og samhandel.

I december 2025 vedtog EU og Armenien en ny strategisk dagsorden for partnerskabet mellem EU og Armenien. Det markerer et betydeligt skridt fremad i uddybningen af det politiske, økonomiske og sektorspecifikke samarbejde mellem de to partnere.

Partnerskabsrådet

Partnerskabsrådet er den højeste formelle institution, der er oprettet i henhold til den omfattende og udvidede partnerskabsaftale mellem EU og Armenien, og det overvåger gennemførelsen af aftalen.

Sjette møde i Partnerskabsrådet EU-Armenien fandt sted 2. december 2025. Rådet gennemgik gennemførelsen af den omfattende og udvidede partnerskabsaftale mellem EU og Armenien og drøftede den bilaterale politiske dialog om reform, demokrati, retsstatsprincippet og menneskerettigheder.

Visumdialog

Visumlempelsesaftalen mellem EU og Armenien trådte i kraft i januar 2014. Med denne aftale nedsættes visumgebyrerne for armenske statsborgere, og visse kategorier af ansøgere fritages for gebyr.

I september 2024 indledte EU en dialog om visumliberalisering med Armenien for at støtte Armenien i forbindelse med dets langsigtede mål om at opnå en visumfri rejseordning med EU.

Topmøde mellem EU og Armenien

5. maj 2026 holdt EU og Armenien deres første topmøde nogensinde. Topmødet var en vigtig lejlighed til yderligere at styrke de bilaterale forbindelser, specielt med hensyn til konnektivitet, energi, transport og digitalt samarbejde.

Lederne drøftede også de aktuelle globale udfordringer såsom den seneste udvikling i regionen som helhed, bl.a. Ukraine, og konsekvenserne af den aktuelle krise i Mellemøsten. Ved mødets afslutning vedtog lederne en fælles erklæring.

Normaliseringsprocessen mellem Armenien og Aserbajdsjan

Støtte til fred

EU støtter fuldt ud normaliseringen af forbindelserne mellem Armenien og Aserbajdsjan på grundlag af gensidig anerkendelse af hinandens suverænitet, territoriale integritet og grænsers ukrænkelighed i overensstemmelse med Alma-Ata-erklæringen fra 1991.

EU gennem flere år samarbejdet med begge parter og internationale partnere om at skabe betingelserne for varig fred med personlig inddragelse af de på hinanden følgende formænd for Det Europæiske Råd og gennem den fortsatte indsats ydet af den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og EU's særlige repræsentant for Sydkaukasus og krisen i Georgien.

I august 2025 hilste EU paraferingen af fredstraktaten mellem Armenien og Aserbajdsjan og undertegnelsen af en politisk erklæring velkommen. Denne aftale mellem Armenien og Aserbajdsjan markerer et betydeligt gennembrud med henblik på at bringe årtiers konflikt til ophør.

EU er rede til at investere i regional konnektivitet og en fuldstændig åbning for først og fremmest at gavne de befolkninger, der er splittet af konfliktens eftervirkninger, og for at bringe regionen tættere på holdbar fred, stabilitet og velstand.

Civile missioner i Armenien

EU har oprettet to civile missioner i Armenien inden for rammerne af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP):

  • civil mission i Armenien (EUMA)
  • EU's partnerskabsmission i Armenien (EUPM Armenia)

Civil mission i Armenien (EUMA)

23. januar 2023 nåede Rådet til enighed om at oprette den civile mission i Armenien (EUMA). Formålet med missionen er at bidrage til:

  • stabilitet i Armeniens og Aserbajdsjans grænseområder
  • tillidsskabelse på stedet

Indsættelsen af EUMA sker efter Rådets afgørelse af 17. oktober 2022 om at indsætte et hold af overvågningseksperter langs den armenske side af den internationale grænse til Aserbajdsjan med det formål at overvåge, analysere og rapportere om situationen i regionen.

Missionens mandat løber indtil februar 2027.

EU's partnerskabsmission i Armenien (EUPM Armenia)

Rådet besluttede at oprette EU's partnerskabsmission i Armenien (EUPM Armenia) 21. april 2026. Missionen bidrager til landets bestræbelser på at styrke:

  • sin demokratiske modstandsdygtighed
  • sin evne til at håndtere kriser

Missionen vil støtte Armenien, der er udsat for trusler på flere niveauer, f.eks. udenlandsk informationsmanipulation og indblanding (FIMI), cyberangreb og ulovlige finansielle strømme. Den får et indledende mandat på to år.

Finansiel bistand

EU er Armeniens største donor og har ydet betydelig bistand, lige siden landet opnåede uafhængighed.

EU yder også teknisk og finansiel bistand for at sikre en effektiv gennemførelse af den omfattende og udvidede partnerskabsaftale mellem EU og Armenien.

Resiliens- og vækstplan

I april 2024 bekendtgjorde EU en resiliens- og vækstplan for Armenien for at understøtte den nye partnerskabsdagsorden. Målet er at sætte skub i Armeniens socioøkonomiske reformdagsorden og fremme regional konnektivitet.

Planen har en værdi af 270 mio. € for perioden 2024-2027 og har til formål at mobilisere investeringer i konnektivitet, resiliens og erhvervsudvikling.

Resiliens- og vækstplanen vil fokusere på følgende prioriteter:

  • et resilient armensk samfund
  • investeringer i konnektivitet og virksomheder
  • at bringe Armenien tættere på Europa

Investeringer

EU støtter Armenien med investeringer, der har til formål at forbedre de armenske borgeres liv og befordre økonomisk vækst og jobskabelse. EU-investeringer finansierer f.eks.:

  • en bæredygtig, innovativ og konkurrencedygtig økonomi (dvs. gennem direkte støtte til 30 000 SMV'er)
  • konnektivitet, socioøkonomisk udvikling og nord-syd-korridoren
  • digital omstilling, innovation, videnskab og teknologi
  • energieffektivitet og grønne busser
  • resiliens i de sydlige regioner

Inden for rammerne af Global Gateway-strategien forventes EU's investeringer i Armenien at nå op på 2,5 mia. € og fremme inklusiv vækst og konnektivitet.

Reformer og samfund

EU støtter socioøkonomisk udvikling og reformer i Armenien gennem instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde.

Med sine midler støtter EU reformer vedrørende demokratisk regeringsførelse i Armenien, retsstatsprincippet og fremme og beskyttelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder. Det støtter reformer i retssektoren, fremmer retsvæsenets uafhængighed og bidrager til at forbedre infrastrukturen.

EU støtter civilsamfundsinitiativer, der fremmer reformer vedrørende bekæmpelse af korruption og fungerer som regeringskontrolinstanser i Armenien.

EU finansierer også bedre energiudveksling og ‑transit mellem Armenien og Georgien, blandt andet ved at forbinde Armenien med EU's elnet.

Samhandel

EU var Armeniens fjerdestørste handelspartner i 2024 og tegnede sig for 7,5 % af Armeniens samlede varehandel, 4,7 % af Armeniens eksport og 9,7 % af Armeniens import.

Armenien eksporterer primært færdigvarer og minedriftsprodukter til EU.

EU yder finansiering, uddannelse og eksportstøtte til nye markeder til armenske virksomheder gennem EU4Business-initiativet. Siden 2009 er der blevet tildelt mere end 473 mio. € til virksomheder, 25 000 virksomheder har modtaget støtte, og der er blevet skabt 900 nye job.

Humanitær bistand

Som følge af Aserbajdsjans militæroperation i september 2023 i Nagorno-Karabakh er mere end 121 000 Karabakh-armeniere flygtet til Armenien.

Konflikten mellem Armenien og Aserbajdsjan har udløst en fordrivelseskrise i regionen, som har efterladt tusindvis af mennesker med behov for grundlæggende støtte såsom husly, fødevarebistand og adgang til sundhed.

EU yder fortsat humanitær bistand til de personer, der er fordrevet fra Nagorno-Karabakh. Siden 2020 har Den Europæiske Union tildelt mere end 40,4 mio. € i humanitær bistand for at yde nødhjælp til de berørte.

EU's humanitære bistand omfatter fødevarer, hygiejne- og husholdningsartikler, kontanthjælp til flere formål, husly, uddannelse i nødsituationer, sundhedsmæssig og psykosocial støtte og medicinsk udstyr.

EU's humanitære bistandsoperationer støtter tidlig genopretningsbistand for at hjælpe konfliktramte personer med at genopbygge deres liv ved at tilbyde erhvervsuddannelse og hjælpe det overbebyrdede nationale sociale system med at imødekomme de grundlæggende behov hos de mest sårbare personer.

EU's humanitære bistand ydes i overensstemmelse med de humanitære principper om medmenneskelighed, neutralitet, upartiskhed og uafhængighed.

Støtte til Armeniens væbnede styrker

Mellem 2024 og 2026 tildelte EU 30 mio. € gennem den europæiske fredsfacilitet for at støtte Armeniens væbnede styrker.

Formålet med denne bistandsforanstaltning er at øge de armenske væbnede styrkers logistiske kapacitet og bidrage til en bedre beskyttelse af civile i kriser og nødsituationer.

Formålet er også at styrke Armeniens resiliens og øge dets væbnede styrkers interoperabilitet i tilfælde af landets eventuelle fremtidige deltagelse i internationale militære missioner og operationer, bl.a. dem, der gennemføres af EU.

Se også

Det Østlige Partnerskab

Det Østlige Partnerskab

Aserbajdsjan

Aserbajdsjan

Georgien

Georgien

Emner

Seneste gennemgang: 5. maj 2026