Aserbajdsjan
Forbindelserne mellem EU og Aserbajdsjan er baseret på den partnerskabs- og samarbejdsaftale mellem EU og Aserbajdsjan, der har været i kraft siden 1999. EU er den største investor i Aserbajdsjan og dets største handelspartner.
Det Østlige Partnerskab
EU samarbejder med Aserbajdsjan inden for rammerne af den europæiske naboskabspolitik og dens østlige regionale dimension, Det Østlige Partnerskab.
Partnerskabs- og samarbejdsaftale
Forbindelserne mellem EU og Aserbajdsjan er baseret på den partnerskabs- og samarbejdsaftale mellem EU og Aserbajdsjan, der har været i kraft siden 1999.
14. november 2016 vedtog Rådet et mandat til at forhandle en opgraderet rammeaftale med Aserbajdsjan. Forhandlingerne blev indledt 7. februar 2017.
Samarbejdet mellem EU og Aserbajdsjan er også styret af de fælles partnerskabsprioriteter, der har været gældende siden 2018. Disse prioriteter afspejler den europæiske naboskabspolitiks værdier og principper, herunder:
- styrkelse af institutioner og god regeringsførelse
- økonomisk udvikling og markedsmuligheder
- konnektivitet, energieffektivitet, miljø og klimaindsats
- mobilitet og mellemfolkelige kontakter
- Partnerskabs- og samarbejdsaftale mellem EU og Aserbajdsjan (EU-Tidende)
- Det Østlige Partnerskab
- EU indleder forhandlinger om en ny aftale med Aserbajdsjan (pressemeddelelse, 14. november 2016)
Samarbejdsrådet
Samarbejdsrådet er den højeste formelle institution, der er oprettet i henhold til partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem EU og Aserbajdsjan, og det overvåger gennemførelsen af aftalen.
Det 18. møde i Samarbejdsrådet EU-Aserbajdsjan blev holdt 19. juli 2022 i Bruxelles. Formålet med mødet var at gøre status over forbindelserne mellem EU og Aserbajdsjan generelt og drøfte spørgsmål af fælles interesse med henblik på fremtidigt samarbejde.
Visumlempelse
Visumlempelsesaftalen mellem EU og Aserbajdsjan trådte i kraft i 2014 og gør det lettere og billigere for aserbajdsjanske statsborgere og især hyppigt rejsende at få visum til kortvarigt ophold, der gør det muligt for dem at rejse i de fleste EU-lande.
Normaliseringsprocessen mellem Armenien og Aserbajdsjan
Støtte til fred
EU støtter fuldt ud normaliseringen af forbindelserne mellem Armenien og Aserbajdsjan på grundlag af gensidig anerkendelse af hinandens suverænitet, territoriale integritet og grænsers ukrænkelighed i overensstemmelse med Alma-Ata-erklæringen fra 1991.
EU har i årevis arbejdet sammen med begge parter og internationale partnere om at skabe betingelserne for varig fred, med flere på hinanden følgende formænd for Det Europæiske Råds personlige medvirken og gennem de fortsatte bestræbelser fra den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og EU's særlige repræsentant for Sydkaukasus og krisen i Georgien.
I august 2025 hilste EU paraferingen af fredstraktaten mellem Armenien og Aserbajdsjan og undertegnelsen af en politisk erklæring velkommen. Denne aftale mellem Armenien og Aserbajdsjan markerer et betydeligt gennembrud for at bringe årtiers konflikt til ophør.
EU er klar til at investere i regional konnektivitet og åbne helt op, først og fremmest for at gavne befolkningerne, der er splittet af konfliktens eftervirkninger, og for at bringe regionen tættere på bæredygtig fred, stabilitet og velstand.
- Fælles erklæring fra Det Europæiske Råds formand, António Costa, og Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, om paraferingen af fredstraktaten mellem Armenien og Aserbajdsjan og om erklæringen fra præsident Aliyev og premierminister Pashinyan i Washington DC (pressemeddelelse, 8. august 2025)
- Armenien/Aserbajdsjan: erklæring fra den højtstående repræsentant på Den Europæiske Unions vegne om paraferingen af fredstraktaten mellem Armenien og Aserbajdsjan (pressemeddelelse, 8. august 2025)
- EU's særlige repræsentant for Sydkaukasus (Tjenesten for EU's Optræden Udadtil)
Civil mission
23. januar 2023 nåede Rådet til enighed om at oprette en civil mission i Armenien (EUMA) inden for rammerne af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP).
Missionens formål er at bidrage til:
- stabilitet i grænseområderne mellem Armenien og Aserbajdsjan
- opbygning af tillid på stedet
Indsættelsen af EUMA følger efter Rådets afgørelse af 17. oktober 2022 om at indsætte et hold overvågningseksperter langs den armenske side af den internationale grænse til Aserbajdsjan med det formål at overvåge, analysere og rapportere om situationen i regionen.
Missionens mandat er aktivt indtil februar 2027.
EU-støtte til Aserbajdsjan
Investeringer
EU er Aserbajdsjans største udenlandske investor i både olie- og ikkeoliesektoren.
EU støtter Aserbajdsjan med investeringer for at støtte landets økonomiske diversificering og fremskynde den grønne og den digitale omstilling. EU's investeringsfinansiering, f.eks.:
- havnen i Baku som et bæredygtigt knudepunkt for udveksling af varer og tjenesteydelser
- digitalisering af transportkorridorer i Aserbajdsjan
- konkurrenceevnen for 25 000 nystartede virksomheder og SMV'er
- udvikling af landdistrikterne og økonomisk vækst
- bæredygtig infrastruktur og løsninger med henblik på mere intelligente og grønnere byer
EU er også Aserbajdsjan største donor, hvad angår minerydningsoperationer i Aserbajdsjan, og yder afgørende støtte for at mindske risici og redde liv.
Reformer og samfund
EU støtter den socioøkonomiske udvikling og reformer i Aserbajdsjan gennem instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI).
Reform af retsvæsenet er en af prioriteterne for EU's bistand til Aserbajdsjan. EU støtter specifikt alternativ tvistbilæggelse, hjælper med at bekæmpe korruption og yder retshjælp og bedre adgang til retlig prøvelse for borgere og virksomheder.
Aserbajdsjan er et af de lande, der drager størst nytte af twinninginstrumentet, som tilbyder peer-to-peer-uddannelse og udvekslinger med offentlige forvaltninger fra EU's medlemsstater.
EU er den førende støtte af civilsamfundet i Aserbajdsjan og fremmer demokrati, menneskerettigheder samt medie-, ytrings- og forsamlingsfrihed.
Handel
I 2024 var EU Aserbajdsjans vigtigste handelspartner og tegnede sig for ca. 41,2 % af landets samlede varehandel og Aserbajdsjans største eksportmarked med en andel på 63,3 % af landets eksport og en andel på 13,2 % af dets import.
EU's eksport til Aserbajdsjan domineres af maskiner og transportudstyr. Anden EU-eksport til Aserbajdsjan omfatter hovedsagelig kemikalier og relaterede produkter samt færdigvarer og ‑artikler.
Energipartnere
Aserbajdsjan er en strategisk energipartner for EU og opfylder i øjeblikket ca. 5 % af EU's gasefterspørgsel. Den sydlige gaskorridor er et strategisk initiativ til at bringe gas fra Det Kaspiske Hav til de europæiske markeder og et vigtigt redskab til at øge energiforsyningssikkerheden i Europa.
I 2019 tilsluttede Aserbajdsjan sig partnerskabet med Østeuropa inden for energieffektivitet og miljø (E5P). Der er ydet yderligere EU-støtte i energisektoren, herunder energieffektivitet, gennem EU4Energy-initiativet.
I marts 2024 formidlede EU også et aftalememorandum om vindenergisamarbejde mellem det aserbajdsjanske agentur for vedvarende energi og den europæiske industrisammenslutning WindEurope.
Se også
Seneste gennemgang: 13. august 2025