"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.
Rådet godkender konklusioner med henblik på FN's biodiversitetstopmøde i Montreal (COP15)
Rådet godkendte i dag konklusioner med henblik på partskonferencen under De Forenede Nationers konvention om den biologiske mangfoldighed (COP15), Cartagenaprotokollen (COP-MOP10) og Nagoyaprotokollen (COP-MOP4), der afholdes 7.-19. december 2022 i Montreal, Canada. Konklusionerne vil tjene som EU's generelle forhandlingsposition på møderne.
Det forventes at blive en skelsættende FN-konference om biodiversitet, hvor det er hensigten at vedtage en global ramme for biodiversitet efter 2020 med mål, der skal være retningsgivende for globale tiltag til at beskytte og genoprette naturen ind i det kommende årti.
Det bliver en banebrydende konference. Verdens ledere skal mødes for at blive enige om den globale beskyttelse af vores biodiversitet. Vi er allerede vidne til en alvorlig nedgang i antallet af forskellige arter, og det er på tide at skride til handling. Jeg er glad for, at vi i EU er blevet enige om en stærk holdning med henblik på biodiversitetstopmødet. Beskyttelse af vores økosystemer er en fælles forpligtelse for hele menneskeheden.
Anna Hubáčková, Tjekkiets miljøminister
Rådet opfordrer i sine konklusioner til, at der vedtages en ambitiøs, omfattende og forandringsskabende global ramme for biodiversitet efter 2020, der omfatter langsigtede 2050-mål, foreløbige 2030-resultater og handlingsorienterede 2030-mål, der effektivt og samtidigt tager hånd om de direkte og indirekte årsager til tab af biodiversitet.
EU understreger behovet for, at bl.a. følgende medtages i målene senest i 2030:
– de facto at bevare mindst 30 % af verdens landområder og mindst 30 % af havene
– at sætte 3 mia. ha forringede land- og ferskvandsøkosystemer og 3 mia. ha havøkosystemer under genopretning
– at udrydde al ulovlig, ikkebæredygtig eller usikker høstning af, handel med og udnyttelse af vilde arter
– at standse menneskeskabt udryddelse af kendte truede arter
– at udnytte det fulde potentiale i naturbaserede løsninger
– at reducere forureningsniveauer og -risici fra alle kilder
– at forhindre introduktion og etablering af alle prioriterede invasive ikkehjemmehørende arter og udrydde eller kontrollere allerede etablerede invasive ikkehjemmehørende arter for at mindske deres indvirkning på biodiversiteten
– at gennemføre praksis for bæredygtig udnyttelse af biodiversitet i et betydeligt omfang med fastsatte mål udtrykt i tal
– at håndtere ændringer i udnyttelsen af land- og havområder, som har en negativ indvirkning på biodiversiteten i alle økosystemer.
Rådet anerkender betydningen af en målrettet, forudsigelig og tilstrækkelig mobilisering af ressourcer til biodiversitet. I konklusionerne mindes der om Europa-Kommissionens tilsagn over for EU om at fordoble den eksterne finansiering til biodiversitet, navnlig til de mest sårbare lande, og at EU's medlemsstater sammenlagt er den største bidragyder til Den Globale Miljøfacilitet (GEF).
Rådet bekræfter sin vilje til at bidrage til at finde en løsning på spørgsmålet om "digital sekvensinformation om genetiske ressourcer" og understreger, at enhver løsning bl.a. skal baseres på eksisterende praksis i databaser, bør bevare åben adgang til digital sekvensinformation fra offentlige databaser og sikre, at fælles fordele vil bidrage til bevarelse og en bæredygtig udnyttelse af biodiversitet og støtte målene for bæredygtig udvikling.
Rådet opfordrer til vedtagelse af en langsigtet strategisk ramme for kapacitetsopbygning efter 2020, en komponent for vidensstyring og en kommunikationsstrategi for den globale ramme for biodiversitet. Det opfordrer også til, at der på COP15 vedtages en stærk og forbedret planlægnings-, rapporterings- og revisionsmekanisme sammen med en solid overvågningsramme.
Rådet understreger den afgørende betydning af at integrere biodiversitet inden for og på tværs af alle politikker og sektorer og er fast besluttet på at gå foran med et godt eksempel ved at integrere biodiversitet fuldt ud i planer og politikker på EU-plan og nationalt og lokalt plan.
Rådet opfordrer til vedtagelse af gennemførelsesplanen for Cartagenaprotokollen (2022-2030), der er forankret i og supplerer den globale ramme for biodiversitet. Det fremhæver behovet for fuldt ud at gennemføre Nagoyaprotokollen om adgang og fordeling af fordele og forbedre dens effektivitet.
Baggrund
Målene for konventionen om den biologiske mangfoldighed er bevarelse og en bæredygtig anvendelse af biodiversitet og en rimelig og retfærdig fordeling af de fordele, der stammer fra anvendelse af genetiske ressourcer.
Hovedemnet på dagsordenen for konventionen om den biologiske mangfoldighed COP15, Cartagenaprotokollen COP-MOP10 og Nagoyaprotokollen COP-MOP vil være vedtagelsen af den globale ramme for biodiversitet efter 2020.
Udkastet til den globale biodiversitetsramme for perioden efter 2020 har 21 aktionsmål for 2030, herunder:
Bevarelse af land- og havområder på verdensplan
Genopretning af forringede ferskvandsøkosystemer, marine økosystemer og terrestriske økosystemer
Reduktion af introduktionen af invasive ikkehjemmehørende arter
Reduktion af tabet af næringsstoffer til miljøet og pesticider og eliminering af udledning af plastaffald
Naturbaserede bidrag til den globale indsats for modvirkning af klimaændringer.
Background
The objectives of the Convention on Biological Diversity are the conservation and sustainable use of biodiversity and the fair and equitable sharing of the benefits arising out of the utilisation of genetic resources.
The main topic in the agenda of the Convention on Biological Diversity COP 15, Cartagena Protocol COP-MOP 10 and Nagoya Protocol COP-MOP, will be the adoption of the post-2020 global biodiversity framework.
The draft Post-2020 Global Biodiversity Framework has 21 action targets for 2030, including:
Conservation of land and sea areas globally
Restoration of degraded freshwater, marine and terrestrial ecosystems
Reduction of introduction of invasive alien species
Reduction of nutrients lost to the environment and pesticides, and eliminating discharge of plastic waste
Nature-based contributions to global climate change mitigation efforts.
Det bliver en banebrydende konference. Verdens ledere skal mødes for at blive enige om den globale beskyttelse af vores biodiversitet. Vi er allerede vidne til en alvorlig nedgang i antallet af forskellige arter, og det er på tide at skride til handling. Jeg er glad for, at vi i EU er blevet enige om en stærk holdning med henblik på biodiversitetstopmødet. Beskyttelse af vores økosystemer er en fælles forpligtelse for hele menneskeheden.