"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.

Konsultér vores side om cookiepolitikken for at få flere oplysninger og ændre dine indstillinger.

български español čeština dansk Deutsch eesti Ελληνικά English français Gaeilge hrvatski italiano latviešu lietuvių magyar Malti Nederlands polski português română slovenčina slovenščina suomi svenska
Skip to content

Menneskerettigheder

Læs om, hvordan EU beskytter og fremmer menneskerettighederne i hele verden. 

Menneskerettighederne er universelle, umistelige og udelelige. Enhver har ret til at udøve sine menneskerettigheder uden forskelsbehandling.

Respekt for menneskerettighederne er en af Den Europæiske Unions grundlæggende værdier og et grundlæggende aspekt af EU's forbindelser med lande uden for EU.

Dele af fire forskellige personers ansigter udgør ét ansigt i en kollage.

Menneskerettighederne er kernen i EU's eksterne forbindelser

EU-traktaterne fastsætter, at EU's optræden på den internationale scene skal bygge på de principper, der har ligget til grund for dets egen oprettelse, bl.a. demokrati, menneskerettigheder og retsstatsprincippet.

Den Europæiske Union er fast besluttet på at beskytte og fremme menneskerettighederne i sine forbindelser med lande uden for EU og internationale organisationer. Handlingsplanen for menneskerettigheder og demokrati er vejledende for EU's arbejde på dette område.

Beskyttelse af menneskerettighederne i hele verden

EU bestræber sig på at indarbejde menneskerettighederne i alle sine eksterne foranstaltninger, bl.a. handels-, migrations- og miljøpolitikker. Alle aftaler, som EU undertegner, skal være i overensstemmelse med menneskerettighederne.

EU's retningslinjer om menneskerettigheder giver praktisk vejledning til EU's politiske beslutningstagere, medlemsstater og delegationer i hele verden. De dækker flere områder, bl.a.:

Tortur og mishandling

Dødsstraf

Religions- og trosfrihed

Barnets rettigheder

Børn i væbnede konflikter

Ikkeforskelsbehandling

Beskyttelse af LGBTI-personer

Vold mod kvinder

Ytringsfrihed

Folkeretten

Menneskerettighedsforkæmpere

Sikkert drikkevand

Menneskerettighedsinstrumenter

EU råder over en bred vifte af instrumenter til beskyttelse og fremme af menneskerettighederne i hele verden. Disse instrumenter omfatter menneskerettighedsdialoger med omkring 60 lande uden for EU og regionale grupperinger, erklæringer og andre former for engagement i multilaterale fora, projekter og programmer samt valgobservationsmissioner.

Sanktioner mod menneskerettighedskrænkelser

Gennem en særlig sanktionsordning kan EU indføre sanktioner over for dem, der er ansvarlige for, involveret i eller forbundet med alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i hele verden.

Rammen finder f.eks. anvendelse på personer, der er ansvarlige for folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden, tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, slaveri, udenretslige, summariske eller vilkårlige henrettelser og drab, tvungne forsvindinger og vilkårlige anholdelser eller tilbageholdelser.

En kvinde, der demonstrerer og løfter sin hånd for at vise deltagelse og solidaritet.

Seneste explainere

Beskyttelse og fremme af menneskerettighederne

En kvinde løfter armen med knyttet hånd på en baggrund af persiske geometriske mønstre i grønne nuancer.

EU's sanktioner mod Iran

En kollage med en satellitmodtager, en løftet hånd omgivet af EU-flagets stjerner og et stort fragtskib.

Ruslands krig mod Ukraine: EU-sanktioner

Seneste gennemgang: 15. april 2026