Beskyttelse og fremme af menneskerettighederne

EU's engagement i menneskerettighederne

EU-traktaterne

Respekt for menneskerettighederne er en af Den Europæiske Unions grundlæggende værdier og et grundlæggende aspekt af dens eksterne forbindelser.

EU bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal.

Artikel 2, traktaten om Den Europæiske Union

EU-traktaterne fastsætter, at EU's optræden på den internationale scene skal bygge på de principper, der har ligget til grund for dets egen oprettelse: demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettighedernes og de grundlæggende frihedsrettigheders universalitet og udelelighed, respekt for den menneskelige værdighed, principperne om lighed og solidaritet samt respekt for grundsætningerne i De Forenede Nationers pagt og folkeretten.

• EU-traktaterne (EU-Tidende)

Chartret om grundlæggende rettigheder

EU's institutioner og organer samt EU-medlemsstaterne er bundet af chartret om grundlæggende rettigheder, når de gennemfører EU-retten. De skal også overholde chartret i EU's eksterne forbindelser.

• Grundlæggende rettigheder

Verdenserklæringen om menneskerettighederne og den europæiske menneskerettighedskonvention

Verdenserklæringen om menneskerettighederne, der blev vedtaget 10. december 1948, banede vejen for den menneskerettighedslovgivning, som verden kender i dag. Erklæringen var en vigtig reference for forfatterne til den europæiske menneskerettighedskonvention, som blev åbnet for undertegnelse 4. november 1950 og trådte i kraft 3. september 1953.

Alle 27 EU-lande har undertegnet den europæiske menneskerettighedskonvention. EU er bundet af sine traktater til at tiltræde konventionen.

• Verdenserklæringen om menneskerettighederne (De Forenede Nationer)
• Den europæiske menneskerettighedskonvention (Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol)

Menneskerettighedspolitik

EU bestræber sig på at indarbejde menneskerettighederne i alle sine eksterne foranstaltninger, herunder handels-, migrations- og miljøpolitikker. Alle aftaler, som EU undertegner, skal være i overensstemmelse med menneskerettighederne.

Handlingsplanen om menneskerettigheder og demokrati

Handlingsplanen om menneskerettigheder og demokrati, der blev vedtaget i november 2020 for perioden 2020-2024, er vejledende for EU's arbejde inden for beskyttelse og fremme af menneskerettighederne i hele verden. 27. maj 2024 besluttede EU at forlænge handlingsplanen indtil 2027.

Handlingsplanen er bygget op omkring fem indsatsområder:

• beskyttelse og styrkelse af individet
• opbygning af robuste, inklusive og demokratiske samfund
• fremme af et globalt system for menneskerettigheder og demokrati
• nye teknologier: udnyttelse af muligheder og tackling af udfordringer
• opnåelse af resultater gennem samarbejde

• Rådets konklusioner om EU-handlingsplanen om menneskerettigheder og demokrati (27. maj 2024)
• EU-handlingsplan om menneskerettigheder og demokrati 2020-2027

Årsberetninger om menneskerettigheder og demokrati

Årsberetningen om menneskerettigheder og demokrati giver et samlet overblik over EU's indsats og resultater og de udfordringer, EU står over for med henblik på at fremme en verden, hvor menneskerettighederne respekteres, der værnes om de demokratiske principper, og alle personers værdighed og frihed beskyttes.

• EU's årsberetninger om menneskerettigheder og demokrati (Tjenesten for EU's Optræden Udadtil)

EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder

EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder har til opgave at øge effektiviteten, synligheden og sammenhængen i EU's menneskerettighedspolitik i EU's optræden udadtil og opbygge en positiv fortælling om menneskerettigheder.

Ud over at samarbejde med De Forenede Nationer skal repræsentanten:

• lede menneskerettighedsdialoger med ikke-EU-lande
• arbejde på at uddybe det politiske samarbejde med relevante partnere
• henlede opmærksomheden på menneskerettighedskrænkelser, der kræver en hurtig reaktion
• fremme overholdelse af den humanitære folkeret
• arbejde for at støtte international strafferetspleje

Den nuværende særlige repræsentant for menneskerettigheder hedder Kajsa Ollongren.

• Menneskerettigheder: EU udnævner tidligere nederlandsk minister som ny særlig repræsentant (pressemeddelelse, 23. juni 2025)
• EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder (Tjenesten for EU's Optræden Udadtil)

EU's retningslinjer om menneskerettigheder

EU har vedtaget en række retningslinjer for menneskerettigheder og omsat sine prioriteter til praktiske anvisninger for EU's politiske beslutningstagere, EU-medlemsstaterne og EU's delegationer i hele verden.

Retningslinjerne omhandler f.eks. tortur og mishandling, dødsstraf, religions- og trosfrihed, børns rettigheder, beskyttelse af LGBTI-personers udøvelse af alle menneskerettigheder, vold mod kvinder og piger samt ytringsfrihed online og offline.

• Tortur og mishandling
• Dødsstraf
• Religions- og trosfrihed
• Barnets rettigheder
• Børn i væbnede konflikter
• Ikkeforskelsbehandling
• Beskyttelse af LGBTI-personer
• Vold mod kvinder
• Ytringsfrihed
• Folkeretten
• Menneskerettighedsforkæmpere
• Sikkert drikkevand

Flere oplysninger:

• Retningslinjer for menneskerettigheder (Tjenesten for EU's Optræden Udadtil)

Sådan gennemfører EU sin menneskerettighedspolitik

EU har en bred vifte af instrumenter til at gennemføre sin menneskerettighedspolitik. Disse værktøjer omfatter menneskerettighedsdialoger, erklæringer og andre former for engagement i multilaterale fora, projekter og programmer og EU's valgobservationsmissioner.

Menneskerettighedsdialoger

EU fører regelmæssige dialoger med ikke-EU-lande og regionale sammenslutninger om menneskerettigheder. Hver dialog holdes i overensstemmelse med EU's retningslinjer for dialoger om menneskerettigheder, der blev vedtaget af Rådet i 2001 og senest ajourført i 2021.

Rådet vurderer menneskerettighedssituationen i det pågældende land og beslutter gennem vedtagelse af konklusioner, om der bør indledes en dialog med det pågældende land.

I årenes løb er der etableret menneskerettighedsdialoger med omkring 60 lande og regionale sammenslutninger i hele verden. Disse udgør en platform for at tage menneskerettighedsspørgsmål op, udveksle bedste praksis og styrke det bilaterale og multilaterale samarbejde.

• EU-retningslinjer for dialoger om menneskerettigheder med ikke-EU-lande

Deltagelse i multilaterale fora

Rådet har til opgave at opstille Den Europæiske Unions strategiske prioriteter i FN's menneskerettighedsfora. Til det formål vedtager Rådet én gang om året konklusioner, der indeholder de vigtigste aktionslinjer for EU, herunder i Menneskerettighedsrådet.

I sine konklusioner vedtaget i januar 2025 understregede Rådet, at for at love og normer kan være stærkere end konflikter, skal alle forpligte sig til multilateralisme og den internationale orden baseret på De Forenede Nationer. Med henblik herpå vil EU fortsat samarbejde med alle regioner i verden og styrke samarbejdet med ligesindede lande.

EU vil også fokusere på at sikre ansvarliggørelse og på at øge bestræbelserne i retning af kønsligestilling. EU vil fortsat arbejde på at standse og forebygge yderligere krænkelser af menneskerettighederne i hele verden, bl.a. i forbindelse med Ruslands angrebskrig mod Ukraine og situationen i Mellemøsten, navnlig Gaza.

• FN's menneskerettighedsfora: Rådet godkender EU's prioriteter (pressemeddelelse, 27. januar 2025)
• EU-samarbejde med De Forenede Nationer

Det tematiske program for menneskerettigheder og demokrati

Det tematiske program for menneskerettigheder og demokrati er et af programmerne under instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde – EU's program for midler til foranstaltninger udadtil for 2021-2027. Det har et budget på 1,5 mia. €.

Programmet tilbyder en uafhængig indsats, da det omfatter direkte samarbejde med menneskerettighedsforkæmpere og lokale civilsamfundsorganisationer, uden at det skal godkendes af de nationale myndigheder.

Det har desuden et globalt anvendelsesområde, kan bruges til at støtte menneskerettighederne overalt uden for Den Europæiske Union og opererer verden over på nationalt, regionalt og internationalt plan.

• Det tematiske program for menneskerettigheder og demokrati (Europa-Kommissionen)

Valgobservationsmissioner

EU's valgobservationsmissioner er en grundlæggende del af Den Europæiske Unions indsats for at fremme demokrati, menneskerettigheder og civilsamfundets deltagelse i hele verden.

Valgobservationsmissioner har til formål at:

• styrke offentlighedens tillid til valg
• tilskynde til aktivt medborgerskab
• forhindre valgsvindel
• give en informeret, upartisk og faktuel vurdering af en valgproces

På lang sigt skal de også:

• forbedre det overordnede valgsystem og den kontekst, som valgene holdes i
• styrke de statslige institutioners uafhængighed og ansvarlighed
• øge partnerlandenes modstandsdygtighed ved at støtte god regeringsførelse
• afbøde potentielle valgrelaterede konflikter

Siden 2000 har EU udsendt over 180 valgobservationsmissioner i mere end 65 lande.

Den Europæiske Union udsender valgobservationsmissioner til lande i hele verden med undtagelse af de regioner, der er omfattet af Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE). I EU's medlemsstater overvåges valgprocesserne af OSCE.

• Valgobservationsmissioner (Tjenesten for EU's Optræden Udadtil)
• Valgobservation (Europa-Kommissionen)

Sanktioner vedrørende menneskerettigheder

EU kan pålægge enkeltpersoner og enheder sanktioner som reaktion på menneskerettighedskrænkelser i hele verden.

• Sanktioner mod menneskerettighedskrænkelser

Se også

• Menneskerettigheder (EU-Tidende)
• Menneskerettigheder og demokrati (Tjenesten for EU's Optræden Udadtil)