"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.
Rådet (udenrigsanliggender) drøftede den russiske aggression mod Ukraine. Drøftelsen begyndte med et indlæg via videokonference fra Ukraines udenrigsminister, Andrij Sybiha, som gav et overblik over situationen i Ukraine, Ukraines mest presserende prioriteter og den seneste diplomatiske udvikling.
Den efterfølgende EU-27-drøftelse fokuserede først på Ruslands massive angreb på Ukraines energiinfrastruktur og behovet for at yde energistøtte til Ukraine.
Det var en krigsforbrydelse at angribe civil infrastruktur som f.eks. energiinfrastruktur, hospitaler, skoler og lejlighedskomplekser. Rusland vinder ikke på slagmarken, så det forsøger at udnytte vinteren som våben. Nu er energi den nye frontlinje. EU reagerer med den største vinterhjælpepakke nogensinde.
Kaja Kallas, højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og formand for Rådet (udenrigsanliggender)
Rådet drøftede derefter, hvordan presset på Rusland kan øges, og kom ind på beslutningen om at tilføje Rusland til listen over lande, hvor der er risiko for hvidvask af penge, og det igangværende arbejde med lånet på 90 mia. € og den 20. sanktionspakke.
Ministrene kom ind på det igangværende arbejde med at færdiggøre EU's bidrag til sikkerhedsgarantierne til fordel for Ukraine og udvide den militære uddannelse til ukrainsk område samt støtten til den ukrainske forsvarsindustri.
Den højtstående repræsentant understregede, at ansvarliggørelse fortsat er afgørende, og at EU derfor i sidste uge afsatte de første 10 mio. € som hjælp til at oprette en særlig domstol for aggressionsforbrydelsen mod Ukraine.
Endelig indførte Rådet restriktive foranstaltninger over for seks personer i lyset af Ruslands fortsatte hybride aktiviteter, herunder udenlandsk informationsmanipulation og indblanding (FIMI) over for EU og dets medlemsstater og partnere.
Rådet (udenrigsanliggender) udvekslede synspunkter om situationen i Mellemøsten og begyndte med situationen i Iran, i lyset af den seneste bølge af voldelig undertrykkelse af systemkritikere og vilkårlige tilbageholdelser af demonstranter fra det iranske regimes side.
Rådet vedtog restriktive foranstaltninger over for 15 personer og 6 enheder, der er involveret i brug af vold, vilkårlig tilbageholdelse og intimideringstaktikker mod iranske borgere. Desuden vedtog Rådet restriktive foranstaltninger som led i drone- og missilordningen på baggrund af Irans støtte til Ruslands angrebskrig mod Ukraine.
I Iran har den voldsomme undertrykkelse af demonstranter haft store menneskelige omkostninger. EU har allerede indført omfattende sanktioner. I dag blev ministrene enige om at udpege Irans Revolutionsgarde som en terrororganisation. Derved sidestilles den med Daesh, Hamas, Hizbollah og al-Qaeda. [...] Undertrykkelse kan ikke gå upåagtet hen.
Kaja Kallas, højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og formand for Rådet (udenrigsanliggender)
Med hensyn til Syrien udvekslede EU's udenrigsministre synspunkter om den seneste udvikling i landet, herunder udbruddet af vold i den nordøstlige del af landet for nylig. Ministrene gennemgik det arbejde, der er udført på EU-plan med diplomatisk tilstedeværelse og humanitær støtte, men fokuserede også på truslerne mod landets stabilitet. Generelt understregede ministrene, at en inklusiv politisk overgang og national forsoningsproces er afgørende for at forhindre Syrien i at glide tilbage i ustabilitet.
Ministrene drøftede desuden EU's bidrag til gennemførelsen af den omfattende plan for at bringe Gazakonflikten til ophør efter USA's meddelelse 14. januar om iværksættelse af planens anden fase med fokus på sikkerhed, regeringsførelse og genopbygning.
I den forbindelse fokuserede ministrene på spørgsmålet om øget FSFP-engagement, herunder gennem tilpassede mandater til EU's civile missioner EU BAM Rafah og EUPOL COPPS til uddannelse af det palæstinensiske civile politi.
I sidste ende skal sikkerheden i Gaza ligge i palæstinensernes hænder.
Kaja Kallas, højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og formand for Rådet (udenrigsanliggender)
Med hensyn til regeringsførelse udvekslede EU's udenrigsministre synspunkter om EU's mulige rolle i "Fredsrådet" som opfølgning på det uformelle møde mellem medlemmerne af Det Europæiske Råd 22. januar 2026. Ministrene gav udtryk for beredvillighed til at samarbejde med USA om gennemførelsen af den omfattende fredsplan for Gaza med et fredsråd, der udfører sin mission som overgangsadministration i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 2803.
Rådet (udenrigsanliggender) drøftede også den humanitære situation i og den humanitære adgang til Gaza, herunder spørgsmålet om registrering af NGO'er, den forværrede situation på Vestbredden med stigende aktivitet og vold i forbindelse med bosættelser samt EU's støtte til Den Palæstinensiske Myndighed og dens reformprogram.
Rådet (udenrigsanliggender) drøftede situationen i De Store Søers Område i lyset af den nylige optrapning af volden i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo (DRC).
Som opfølgning på drøftelserne på samlingen i Rådet (udenrigsanliggender) i december drøftede EU-ministrene, hvordan EU kan støtte fredsbestræbelserne på grundlag af Washingtonaftalerne og Dohaerklæringen samt Den Afrikanske Unions mæglingsbestræbelser. EU's udenrigsministre fokuserede også på, hvordan den yderligere forværring af den humanitære situation kan håndteres, og hvordan EU kan intensivere det diplomatiske engagement på stedet og støtte de regionale stabiliseringsbestræbelser.
Rådet havde en uformel drøftelse i begrænset format om de strategiske udenrigspolitiske udsigter for 2026 i lyset af den aktuelle politiske udvikling.
Under en arbejdsfrokost havde EU's udenrigsministre en uformel udveksling af synspunkter med FN's højkommissær for menneskerettigheder, Volker Türk, og drøftede menneskerettigheder i konflikt- og krisesituationer med fokus på Ukraine, Mellemøsten og De Store Søers Område.
Rådet godkendte konklusioner om Den Europæiske Unions prioriteter i De Forenede Nationers menneskerettighedsfora i 2026.
Rådet vedtog yderligere sanktioner over for syv personer, der er ansvarlige for vold og krænkelser af menneskerettighederne i Sudan.
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.
