Skip to content
  • Rådet for Økonomi og Finans

Rådet (økonomi og finans), 18. januar 2022

Vigtigste resultater

Det franske formandskabs prioriteter

Det franske formandskab fremlagde sine prioriteter vedrørende økonomi og finans for første halvdel af 2022. Herefter fulgte en drøftelse blandt ministrene.

Bruno Le Maire, Frankrigs økonomi- og finansminister og minister for genopretning
Det er lykkedes Europa at komme på fode igen efter den værste økonomiske krise siden 1929. Vi har truffet de rigtige foranstaltninger på det rette tidspunkt. Krisen har imidlertid vist os, at det er nødvendigt at opbygge en ny økonomisk model baseret på strategisk autonomi. Hvilken slags Europa ønsker vi at opbygge? Vi ønsker et uafhængigt Europa, der er i stand til at forsvare sine værdier, fremme investeringer i innovation og nøgleteknologier og beskytte miljøet. Vi ønsker at opbygge en ny model baseret på bæredygtig vækst.
Bruno Le Maire, Frankrigs økonomi- og finansminister og minister for genopretning
Bruno Le Maire, Frankrigs økonomi- og finansminister og minister for genopretning

Selskabsbeskatning

Ministrene havde en orienterende debat om forslaget til Rådets direktiv om indførelse af en global minimumsafgiftssats for multinationale virksomheder i Unionen. Dette sker, efter at Kommissionen fremlagde sit forslag til direktiv i slutningen af december. Det franske formandskab benyttede derfor den førstkommende lejlighed til at gå videre med arbejdet i Rådet.

Ministrene bekræftede i deres indlæg, at denne sag har høj prioritet, og at der er behov for hurtigt at gennemføre de aftalte regler for international selskabsbeskatning snarest muligt.

Formålet med direktivet er at gennemføre OECD/G20's globale inklusive ramme vedrørende udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud (BEPS) i EU-retten med en reform baseret på to søjler af reglerne om international selskabsbeskatning. Denne internationale aftale, som omfatter 137 lande og jurisdiktioner, er en vigtig milepæl i retning af et effektivt og retfærdigt system for beskatning af overskud. Direktivet vedrører reformens såkaldte "anden søjle", som går forud for den "første søjle", som stadig er under teknisk udarbejdelse i OECD's inklusive ramme vedrørende BEPS.

Aftalen af 8. oktober 2021 er en succes for det internationale samfund og frem for alt en europæisk succes. Den vil skabe retfærdighed, effektivitet og stabilitet for vores virksomheder og borgere. Det glæder mig at kunne konkludere ud fra dagens drøftelser, at vi alle deler ønsket om at gøre hurtige fremskridt. EU står i spidsen for denne historiske reform, og det er en god nyhed. Bruno Le Maire, Frankrigs økonomi- og finansminister og minister for genopretning
The Council gave political guidance on new taxation rules for big multinational companies

Økonomisk genopretning

Økonomi- og finansministrene drøftede status for gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten.

På nuværende tidspunkt er Kommissionens vurderinger af genopretnings- og resiliensplaner for fem medlemsstater endnu ikke afsluttet. Den ene af disse fem medlemsstater mangler stadig at forelægge sin genopretnings- og resiliensplan. Rådet har reageret hurtigt på Kommissionens forslag og vedtaget Rådets gennemførelsesafgørelser om godkendelse af vurderinger af 22 planer inden for den stramme tidsramme, der er fastsat i forordningen. Kommissionen er i dialog med Bulgarien, Polen, Sverige og Ungarn om vurderingen af deres genopretnings- og resiliensplaner.

Hidtil har 18 medlemsstater modtaget forfinansiering (13% af de anmodede beløb) på i alt 54,2 mia. €. Med henblik på at finansiere disse planer har Kommissionen allerede optaget lån på 71 mia. € gennem langsigtede instrumenter og 28 mia. € gennem kortfristede instrumenter på de finansielle markeder.

Genopretnings- og resiliensfaciliteten er et midlertidigt genopretningsinstrument, der giver Kommissionen mulighed for at udstede gældsbeviser på vegne af Unionen for at hjælpe medlemsstaterne med at gennemføre reformer og investeringer. Den stiller 723,8 mia. € (i løbende priser) til rådighed i form af lån (385,8 mia. €) og tilskud (338 mia. €).

I deres indlæg understregede mange ministre vigtigheden af en hurtig udbetaling til medlemsstaterne. Rådet forventer, at størstedelen af gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten finder sted i 2022.

Europa er stærkere i dag end før krisen. Vi har vist verden vores sammenhold og solidaritet med en historisk aftale om en genopretningspakke på 750 mia. €. Vi har nu godkendt 22 genopretnings- og resiliensplaner, og 18 af disse medlemsstater har modtaget forfinansiering på i alt 54,2 mia. €. Dette er godt nyt. Vi er nødt til at fastholde dette politiske momentum og fortsætte med at investere i vores fremtid. Bruno Le Maire, Frankrigs økonomi- og finansminister og minister for genopretning
Illustration: EU's Genopretningsfond hjælper medlemsstaterne med at kickstarte økonomien og skabe et mere modstandsdygtigt, grønt og digitalt Europa.
Genopretningsfonden: EU leverer (Infografik)

Genopretningsfonden: EU leverer (Infografik)

Det europæiske semester i 2022

Rådet indledte den årlige proces med det europæiske semester for overvågning af medlemsstaternes økonomiske politikker, beskæftigelsespolitikker og finanspolitikker. Det vedtog konklusioner om rapporten om varslingsmekanismen 2022 samt konklusioner om den årlige vækstundersøgelse 2022. Det godkendte henstillingen om den økonomiske politik i euroområdet 2022. Denne politik vil blive forelagt Det Europæiske Råd til godkendelse i marts 2022, inden den kan vedtages af Rådet på en kommende samling i Økofinrådet.

EU's G20-mandat

Ministrene udstak retningslinjer for det videre arbejde med EU's G20-mandat og gjorde dermed fremskridt i forberedelserne af G20-mødet mellem finansministrene og centralbankcheferne, der er berammet til 17.-18. februar 2022 i Indonesien.

Eventuelt

Under eventuelt orienterede formandskabet ministrene om lovgivningsforslag inden for finansielle tjenesteydelser. Den tyske delegation orienterede ministrene om G7-formandskabets prioriteter. Ministrene blev også orienteret om EIB's seneste rapport om investeringer.

Mødedokumenter

Presseinformation

Pressekontakter

Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.

Akkreditering og pressearrangementer

Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.

Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.

Hold dig opdateret

Øvrige samlinger: Rådet for Økonomi og Finans

Se flere møder

Seneste gennemgang: 9. januar 2025