"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.
Hvis du giver tilladelse til det, vil vi anvende cookies til at udarbejde aggregerede, anonyme data om vores besøgendes browsermønstre og adfærd på vores websted. Vi bruger disse data til at forbedre din oplevelse på vores websted.
Under morgenmaden drøftede økonomi- og finansministrene de økonomiske og finansielle konsekvenseraf de sanktioner, der er pålagt Rusland efter dets uprovokerede og uberettigede militære invasion i Ukraine. De drøftede den nuværende status for gennemførelsen samt konsekvenserne af de sanktioner, der henhører under deres kompetenceområde.
De sanktioner, som vi har vedtaget, har stor indvirkning på den russiske økonomi. De har skabt uorden i Ruslands finansielle system, og de har lammet den russiske centralbank. Sanktionerne sikrer, at Putins regime nu begynder at betale prisen for dets militære aggression. Vi er klar til at vedtage supplerende sanktioner, når det er nødvendigt. Med hensyn til at beskytte vores økonomier ønsker vi tæt koordinering på europæisk plan, som vi havde under covidkrisen.
Bruno Le Maire, Frankrigs økonomi- og finansminister og minister for genopretning
EU's økonomi- og finansministre følger nøje udviklingen. 25. februar udsendte de en erklæring sammen med Europa-Kommissionen og Den Europæiske Centralbank, hvori de redegør for deres enhed, deres tilsagn om at overveje alle mulige sanktioner samt deres vilje til at styrke Europas økonomiske uafhængighed.
2. marts afholdt EU's økonomi- og finansministre en uformel videokonference med det ene formål at drøfte sanktioner. Medlemsstaterne blev enige om at træffe yderligere foranstaltninger for at undgå enhver omgåelse af sanktionerne. Siden da har Rådet vedtaget yderligere pakker af sanktioner, herunder vedrørende kryptoaktiver.
Rådet nåede i dag til enighed (generel indstilling) om forordningen om CO2-grænsetilpasningsmekanismen (CBAM), der er et af de centrale elementer i Den Europæiske Unions Fit for 55-pakke.
Hovedformålet med dette miljøtiltag er at undgå kulstoflækage. Det skal også tilskynde partnerlande til at indføre CO2-prissætningspolitikker for at bekæmpe klimaændringer.
Med henblik herpå er CBAM rettet mod import af kulstofintensive produkter, i fuld overensstemmelse med internationale handelsregler, for at forhindre, at EU's indsats for at reducere drivhusgasemissioner opvejes af import af produkter, der er fremstillet i ikke-EU-lande med mindre ambitiøse klimapolitikker end i Den Europæiske Union. Den vil også bidrage til at forhindre udflytning af produktion eller import af kulstofintensive produkter.
Enigheden i Rådet om CO2-grænsetilpasningsmekanismen er en sejr for den europæiske klimapolitik. Den giver os et redskab til at fremskynde dekarboniseringen af vores industri og samtidig beskytte den mod virksomheder fra lande med mindre ambitiøse klimamål. Den vil også tilskynde andre lande til at blive mere bæredygtige og udlede mindre. Endelig er denne mekanisme i overensstemmelse med vores ambitiøse europæiske strategi om at fremskynde Europas energiuafhængighed.
Bruno Le Maire, Frankrigs økonomi- og finansminister og minister for genopretning
Rådet skal først gøre tilstrækkelige fremskridt med en række spørgsmål, der er tæt forbundet med CBAM, men som ikke er en del af udkastet til CBAM-forordningen. Det vedrører navnlig udfasningen af de gratis kvoter, som er tildelt industrisektorer, der er omfattet af CBAM, og som blev oprettet ved EU ETS-direktivet, og passende løsninger på spørgsmålet om begrænsning af potentiel kulstoflækage fra eksport, så CBAM's økonomiske effektivitet, miljømæssige integritet og forenelighed med WTO sikres.
Når der er gjort tilstrækkelige fremskridt i Rådet, vil det indlede forhandlinger med Europa-Parlamentet, efter at sidstnævnte har fastlagt sin holdning.
Selskabsbeskatning: fair og effektiv beskatning af multinationale koncerner
Medlemsstaterne har gjort fremskridt hen imod en aftale om det direktiv, som Europa-Kommissionen fremlagde i december 2021, med henblik på at gennemføre den del af OECD's internationale skattereform, der vedrører minimumsskat, på EU-plan.
"Søjle 2"-direktivet bør, når det er gennemført i praksis, begrænse kapløbet mod bunden med hensyn til selskabsskattesatser. Store multinationale selskaber med en samlet årlig omsætning på mindst 750 mio. € vil blive beskattet med en minimumssats på 15 %. De nye regler vil mindske risikoen for udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud og at sikre, at de største multinationale koncerner betaler den aftalte globale minimumssats for selskabsskat.
Vi har gjort store fremskridt med direktivet om minimumsbeskatning. En aftale er inden for rækkevidde, så vi kan stoppe kapløbet mod bunden. Multinationale selskaber vil skulle betale mindst 15 % i skat globalt.
Bruno Le Maire, Frankrigs økonomi- og finansminister og minister for genopretning
Evaluering af den økonomiske styring og finanspolitiske retningslinjer
Kommissionen fremlagde sine finanspolitiske retningslinjer for 2023, som bør hjælpe medlemsstaterne med at udarbejde deres stabilitets- og konvergensprogrammer, der skal foreligge i april. Som reaktion herpå udsendte Eurogruppen en erklæring i går.
Kommissionen gav også en orientering om status for evalueringen af den økonomiske styring efter den offentlige høring og drøftelserne med medlemsstaterne i det relevante udvalg.
Debriefing om det uformelle møde mellem stats- og regeringscheferne 10.-11. marts 2022 i Versailles
Formandskabet orienterede ministrene om de vigtigste resultater af det uformelle møde mellem stats- og regeringscheferne, som blev afholdt 10.-11. marts 2022 i Versailles.
Rådet har for første gang vedtaget konklusioner om eksportkreditter, og der er gjort store fremskridt på 3 områder.
For det første forpligter de medlemsstaterne til at tilpasse deres eksportkreditpolitikker til målene om bekæmpelse af klimaændringer. Dette fremskridt afspejler direkte den dynamik, som Frankrig tog initiativ til i april 2021 med koalitionen Export Finance for Future, hvis forpligtelser alle EU's medlemsstater nu har påtaget sig. For det andet styrker disse konklusioner EU's gennemslagskraft på den internationale scene ved at presse på for en modernisering af eksportkreditreglerne i OECD. For det tredje danner disse konklusioner i kølvandet på Europa-Kommissionens arbejde med gennemgangen af handelspolitikken grundlag for en ny EU-eksportkreditstrategi, hvor næste fase er en dybdegående behovsanalyse.
Rådet vedtog konklusioner om gennemførelsen af pakken om e-handel. Pakken om moms på e-handel trådte i kraft 1. juli 2021. Den indfører en række ændringer i momslovgivningen for at overvinde hindringerne for grænseoverskridende onlinesalg og håndtere udfordringerne i forbindelse med momsordningerne for fjernsalg af varer og levering af tjenesteydelser fra virksomheder til forbrugere og for indførsel af forsendelser af lav værdi.
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.
De sanktioner, som vi har vedtaget, har stor indvirkning på den russiske økonomi. De har skabt uorden i Ruslands finansielle system, og de har lammet den russiske centralbank. Sanktionerne sikrer, at Putins regime nu begynder at betale prisen for dets militære aggression. Vi er klar til at vedtage supplerende sanktioner, når det er nødvendigt. Med hensyn til at beskytte vores økonomier ønsker vi tæt koordinering på europæisk plan, som vi havde under covidkrisen.