"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.
Hvis du giver tilladelse til det, vil vi anvende cookies til at udarbejde aggregerede, anonyme data om vores besøgendes browsermønstre og adfærd på vores websted. Vi bruger disse data til at forbedre din oplevelse på vores websted.
Rådet for Udenrigsanliggender drøftede den russiske aggression mod Ukraine efter et indlæg via videoforbindelse fra Ukraines udenrigsminister, Andrij Sybiha, som orienterede sine modparter i EU om den seneste udvikling på stedet og Ukraines mest presserende behov.
Under den efterfølgende EU-27-drøftelse drøftede ministrene, hvordan EU's militære støtte til Ukraine kan øges, og blev enige om at forlænge EU's restriktive foranstaltninger på baggrund af Den Russiske Føderations fortsatte handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine, med yderligere seks måneder indtil 31. juli 2025.
Europa er Kyivs største internationale donor. Vi har ydet over 134 mia. € i alt. Men det står klart, at Ukraine har brug for mere. Frontlinjen bevæger sig mod vest, men bør bevæge sig mod øst. Ukraine har brug for mere ammunition, luftforsvar og uddannede soldater, hvilket udenrigsminister Sybiha også gentog i dag via video. Mere militær støtte til Ukraine og strengere sanktioner mod Rusland er to sider af samme sag. Mere militær støtte til Ukraine er også meget vigtigt for vores egen sikkerhed.
Kaja Kallas, højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og formand for Rådet for Udenrigsanliggender
Rådet for Udenrigsanliggender drøftede EU's forbindelser med USA efter indsættelsen af præsident Trump.
Ministrenes drøftelse havde til formål at skabe en fælles forståelse blandt medlemsstaterne om de transatlantiske forbindelser: identificere udfordringer, nå til enighed om prioriteter, kortlægge muligheder for en positiv dagsorden og koordinere engagementet.
Ved samlingens afslutning understregede den højtstående repræsentant, at den nye amerikanske regerings politikker har store følger for Den Europæiske Union, og at Europa skal stå sammen og forblive forenet.
Europa er en økonomisk sværvægter og geopolitisk partner, og USA er vores nærmeste allierede. Vores modstandere arbejder meget tæt sammen. Det bør vi også gøre. Europa og USA er stærkere og sikrere sammen.
Kaja Kallas, højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og formand for Rådet for Udenrigsanliggender
Rådet for Udenrigsanliggender udvekslede synspunkter om EU's støtte til Syrien og lempelsen af EU's sanktionsramme.
I dag nåede vi til politisk enighed om at begynde at lempe sanktionerne mod Syrien. Dette kan sætte skub i den syriske økonomi og hjælpe landet med at komme på fode igen. Selv om vi ønsker at gå hurtigt frem, er vi også klar til at ændre kurs, hvis situationen forværres. Og samtidig vil vi øge den humanitære bistand og genopretningsindsatsen.
Kaja Kallas, højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og formand for Rådet for Udenrigsanliggender
Med hensyn til situationen i Israel og Gaza glædede Rådet sig over løsladelsen af gidsler og den våbenhvile, der blev meddelt 15. januar.
Den højtstående repræsentant meddelte, at EU vil støtte gennemførelsen af våbenhvilen, bl.a. ved at genindsætte EU's civile mission i Rafah, som skal føre tilsyn med grænsekontrollen.
Hun meddelte også, at tiden er moden til et associeringsråd mellem EU og Libanon i 2025.
Ministrenes drøftelse berørte også Iran, idet medlemsstaterne gjorde det klart, at praksissen med at tilbageholde udenlandske statsborgere med henblik på politisk indflydelse må stoppe.
Rådet havde en uformel morgenmadsdrøftelse om hybride trusler.
Hyppigheden og intensiteten af Ruslands hybride aktioner stiger […] i Østersøen har der været alvorlige tilfælde af skader på undersøiske installationer. Vores manglende evne til at forhindre sådanne handlinger sender et farligt signal til alle aggressorer. Svaghed opildner dem. Sammen styrker vi nu vores situationsbevidsthed, beredskab og modstandsdygtighed.
Kaja Kallas, højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og formand for Rådet for Udenrigsanliggender
Rådets konklusioner og andre afgørelser
Rådet godkendte konklusioner om Den Europæiske Unions prioriteter i De Forenede Nationers menneskerettighedsfora i 2025.
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.