Skip to content
  • Rådet for Almindelige Anliggender

Rådet (almindelige anliggender), 20. februar 2024

Vigtigste resultater

Retsstatsprincippet i Polen

Efter anmodning fra den polske delegation gjorde Rådet status over udviklingen i proceduren i henhold til artikel 7, stk. 1, i TEU vedrørende Polen.

Den polske justitsminister Adam Bodnar orienterede Rådet om de reformer, som den polske regering har iværksat og planlægger at gennemføre for at løse de spørgsmål, der er rejst i henhold til artikel 7-proceduren. Han understregede, at den nye regering havde til hensigt at tage de nødvendige skridt til at afslutte denne procedure.

Kommissionen orienterede også ministrene om udviklingen siden 15. november 2023, hvor Rådet senest gjorde status over situationen i Polen.

Retsstatsprincippet og respekten for demokratiet er en nøgleprioritet for det belgiske formandskab. Disse værdier er i sidste ende Unionens grundlæggende værdier. Det forhold, at Polen selv foreslog at blive hørt om sin reformplan, er noget, vi hilste velkommen som noget meget positivt, og det er medlemsstaterne i vid udstrækning enige om. Vi vil følge op på de faktiske reformer, når de er gennemført. Hadja Lahbib, Belgiens udenrigs- og europaminister

Proceduren i henhold til artikel 7, stk. 1, i TEU vedrørende Polen blev indledt den 20. december 2017, da Kommissionen offentliggjorde sit begrundede forslag med en række henstillinger vedrørende reform af retsvæsenet og retsvæsenets uafhængighed i Polen. Siden da har proceduren regelmæssigt været på Rådets dagsorden, og der er afholdt seks høringer med Polen.

Rådet vil fortsat følge denne sag tæt.

Det Europæiske Råd i marts

Ministrene begyndte forberedelserne til Det Europæiske Råds møde 21.-22. marts 2024 ved at drøfte et forslag til kommenteret dagsorden.

På mødet i marts skal EU's ledere især drøfte

  • Ruslands angrebskrig mod Ukraine og EU's fortsatte støtte til Ukraine og dets befolkning
  • sikkerhed og forsvar, herunder Europas behov for at øge sit overordnede forsvarsberedskab og yderligere styrke sit forsvarsteknologiske og -industrielle grundlag
  • situationen i Mellemøsten
  • forberedelse af den nye strategiske dagsorden

Det Europæiske Råd vil også blive bedt om at godkende henstillingen om den økonomiske politik i euroområdet.

Ruslands omfattende invasion af Ukraine har forårsaget massive tab af menneskeliv, lidelse og ødelæggelse. Efterhånden som vi nærmer os den triste toårsdag, står EU fortsat fast på Ukraines og dets befolknings side. I deres kamp forsvarer ukrainerne ikke blot deres lands suverænitet og territoriale integritet, men også vores fælles værdier og Europas sikkerhed som helhed. Vores tilsagn om fortsat at yde stærk støtte til Ukraine er urokkeligt. Hadja Lahbib, Belgiens udenrigs- og europaminister

Rådet vedtog også uden debat punkterne på listerne over lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige A-punkter.

Mødedokumenter

Pressemeddelelser

Presseinformation

Pressekontakter

Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.

Akkreditering og pressearrangementer

Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.

Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.

Hold dig opdateret

Øvrige samlinger: Rådet for Almindelige Anliggender

Se flere møder

Seneste gennemgang: 8. januar 2025