Rådet (almindelige anliggender), 21. maj 2024

Vigtigste resultater

Retsstatsprincippet i Polen

Som led i proceduren i henhold til artikel 7, stk. 1, drøftede Rådet retsstatssituationen i Polen.

Kommissionen orienterede ministrene om den analyse, den har foretaget for at fastslå, om der stadig er en "klar fare for grov overtrædelse", som der kræves i henhold til artikel 7, stk. 1. Analysen er baseret på den handlingsplan, som den polske regering udarbejdede i februar 2024, og de skridt, der er taget for at fremme retsvæsenets uafhængighed i de centrale institutioner, som er identificeret i det begrundede forslag fra december 2017, bl.a. det nationale domstolsråd, højesteret og de almindelige domstole. Polen forelagde handlingsplanen på samlingen i Rådet (almindelige anliggender) i februar 2024 med en opdatering om fremskridtene i marts 2024.

De skridt, som Kommissionen nævner i sin analyse, blev bekræftet af den polske justitsminister Adam Bodnar.

Kommissionen forklarede, at den derfor har konkluderet, at der ikke længere er en "klar fare for grov overtrædelse", og at den således har til hensigt at trække sit begrundede forslag tilbage.

På grundlag af en udveksling mellem medlemsstaterne i Rådet om proceduren i henhold til artikel 7, stk. 1, vedrørende Polen og tilfredsheden med de skridt, Polen har taget for at adressere de spørgsmål, der rejses i det begrundede forslag, og landets klare tilsagn om at respektere EU-rettens forrang og gennemføre EU-Domstolens domme fuldt ud samt støtten til Kommissionens analyse, konkluderede formandskabet, at Rådet har noteret sig Kommissionens hensigt om at trække sit begrundede forslag tilbage.

Det Europæiske Råds junimøde 

Ministrene påbegyndte forberedelserne til Det Europæiske Råds møde 27. og 28. juni 2024 ved at drøfte et forslag til kommenteret dagsorden.

På mødet i juni skal lederne drøfte spørgsmål vedrørende:

• Ukraine
• sikkerhed og forsvar
• konkurrenceevne
• eksterne forbindelser
• den næste institutionelle cyklus

• Forslag til kommenteret dagsorden

Årlig dialog om retsstatsprincippet:

Som led i den årlige dialog om retsstatsprincippet drøftede ministrene også retsstatssituationen i Cypern, Letland, Litauen og Luxembourg.

Dette var den anden landespecifikke drøftelse under det belgiske formandskab i overensstemmelse med formandskabets konklusioner af 12. december 2023, som omfattede tre landespecifikke drøftelser om året, der hver især fokuserede på situationen i fire medlemsstater.

De landespecifikke drøftelser er led i tilsagnet om at gøre den årlige dialog om retsstatsprincippet stærkere og mere struktureret, samtidig med at principperne om objektivitet, ikkeforskelsbehandling og ligebehandling af alle medlemsstater respekteres fuldt ud. Målet er at sikre en konstruktiv og åben udveksling af bemærkninger og bedste praksis.

• Rapport om retsstatssituationen 2023 (Europa-Kommissionen)
• Evaluering af Rådets dialog om retsstatsprincippet – formandskabets konklusioner (pressemeddelelse, 12. december 2023)
• Retsstatsprincippet (baggrundsinformation)

Udenlandsk indblanding i valgprocesser

Rådet godkendte uden debat konklusioner om demokratisk modstandsdygtighed og beskyttelse af valgprocesser mod alle former for udenlandsk indblanding.

Konklusionerne giver et overblik over alle de eksisterende instrumenter og værktøjer på EU-plan til at beskytte valgprocesser mod udenlandsk indblanding. I lyset af det kommende valg til Europa-Parlamentet opfordrer Rådet EU-institutionerne og medlemsstaterne til at intensivere indsatsen for at overvåge udenlandske aktørers forsøg på at blande sig i EU's demokratiske proces.

Da milliarder af borgere afgiver deres stemme på globalt plan i 2024 – bl.a. ved valget til Europa-Parlamentet – understreger konklusionerne, at demokratisk modstandsdygtighed fortsat er et centralt fokus på Rådets dagsorden.

• Demokratisk modstandsdygtighed: Rådet godkender konklusioner om beskyttelse af valgprocesser mod udenlandsk indblanding (pressemeddelelse, 21. maj 2024)

Hybride trusler

Rådet godkendte også uden debat den vejledende ramme for den praktiske oprettelse af de hurtige EU-hybridberedskabshold. Som et af de vigtigste resultater af det strategiske kompas vil holdene yde skræddersyet og målrettet kortsigtet bistand til medlemsstaterne, missioner og operationer under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik og partnerlande til at imødegå hybride trusler og kampagner.

• Hybride trusler: Rådet baner vejen for indsættelse af hurtige hybridberedskabshold (pressemeddelelse, 21. maj 2024)