Skip to content
  • Rådet for Transport, Telekommunikation og Energi

Rådet (transport, telekommunikation og energi (energi)), 11. juni 2021

Vigtigste resultater

EU's energiministre mødtes i Luxembourg for at drøfte TEN-E-forordningen, strategien for brint og strategien for en renoveringsbølge.

TEN-E-forordningen

Ministrene nåede til enighed om en generel indstilling til den foreslåede revision af forordningen om transeuropæiske energinet (TEN-E). Den generelle indstilling sigter mod at modernisere, dekarbonisere og sammenkoble EU's grænseoverskridende energiinfrastruktur for at hjælpe EU med at nå sit mål om klimaneutralitet i 2050. Samtidig sigter den mod fortsat at sikre markedsintegration, konkurrenceevne og forsyningssikkerhed.

João Pedro Matos Fernandes, Portugals miljø- og klimaminister
For at opnå klimaneutralitet senest i 2050 har vi brug for moderne, sammenkoblede energiinfrastrukturer, der er egnede til renere energiteknologier. Vi har brug for at se flere intelligente net og flere vedvarende energikilder i vores net. Den aftale, der blev indgået i dag, investerer i en grøn og klimaneutral fremtid, som sikrer effektivitet, konkurrenceevne og forsyningssikkerhed, og lader ingen i stikken.
João Pedro Matos Fernandes, Portugals miljø- og klimaminister
João Pedro Matos Fernandes, Portugals miljø- og klimaminister

Den generelle indstilling vil tjene som grundlag for Rådets holdning i de politiske trepartsforhandlinger med Europa-Parlamentet.

Renoveringsbølgen

Ministrene godkendte Rådets konklusioner om en renoveringsbølge, der reparerer økonomien i dag og skaber morgendagens grønne bygninger.

Byggesektoren er en af de største energiforbrugere i Europa og er ansvarlig for mere end en tredjedel af EU's drivhusgasemissioner. Renoveringsbølgestrategiens mål er at intensivere renoveringsindsatsen i hele EU for at sikre det nødvendige bidrag fra byggesektoren til EU's mål om klimaneutralitet i 2050 og for at skabe en fair og retfærdig grøn omstilling. Rådets konklusioner fremhæver aspekterne vedrørende social inklusion, økonomisk genopretning og grøn omstilling.

Strategien fremmer renoveringer, der reducerer energiforbruget, begrænser drivhusgasemissionerne og giver øgede omkostningsbesparelser.

Rådets konklusioner tilslutter sig strategiens mål om mindst at fordoble energirelaterede renoveringsprocenter i EU senest i 2030 og samtidig bekæmpe energifattigdom, skabe nye job og fremme den cirkulære økonomi.

Strategien for brint

Ministrene udvekslede synspunkter om udviklingen i strategien for brint i Europa. Strategien sigter mod at skabe et gunstigt miljø for at øge udbuddet af og efterspørgslen efter brint som et centralt element i omstillingen til ren energi.

Ministrene drøftede, hvordan medlemsstaterne kan samarbejde for at skabe de rette betingelser for at fremme brintmarkedet, og hvordan de kan fremskynde regulering vedrørende slutanvendelsesteknologier for at øge udbredelsen af brint, navnlig i de sektorer, som er vanskelige at dekarbonisere. Ministrene drøftede også finansieringsprioriteterne for brint, og hvordan støtten til eksport kan øges.

Kommissionen fremlagde i juli 2020 en "En strategi for brint med henblik på et klimaneutralt Europa". I december 2020 godkendte Rådet konklusioner, der anerkender den vigtige rolle, som brint, navnlig fra vedvarende energikilder, spiller for at nå EU's dekarboniseringsmål, og opfordrede Kommissionen til at videreudvikle og gennemføre strategien.

Billede af bygninger
Renoveringsbølge: grønne bygninger for fremtiden (Infografik)

Renoveringsbølge: grønne bygninger for fremtiden (Infografik)

Andre spørgsmål

Kommissionen orienterede ministrene om den seneste udvikling inden for eksterne forbindelser på energiområdet, herunder energidiplomati, IEA's nettonulinitiativ, IRENA, energichartertraktaten og det næste møde i EU-USA-Energirådet.

Den litauiske delegation gjorde opmærksom på hasteforanstaltninger vedrørende sikkerhedsanbefalinger på atomkraftværket i Ostrovets i Belarus. Den tjekkiske delegation opfordrede ministrene til at overveje EU-klassificeringssystemet for bæredygtige økonomiske aktiviteter og yderligere mulige skridt i denne henseende.

Endelig fremlagde den slovenske delegation sit arbejdsprogram for det kommende formandskab for ministrene.

Mødedokumenter

Pressemeddelelser

Presseinformation

Pressekontakter

Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.

Akkreditering og pressearrangementer

Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.

Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.

Hold dig opdateret

Øvrige samlinger: Rådet for Transport, Telekommunikation og Energi

Se flere møder

Seneste gennemgang: 20. marts 2026