Rammen for klima- og energipolitikken frem til 2030
Hovedtræk
Det Europæiske Råd nåede 23. oktober 2014 til enighed om rammen for klima- og energipolitikken frem til 2030.
Rammen for klima- og energipolitikken frem til 2030 blev fremlagt af Kommissionen 22. januar 2014. Det er en meddelelse, der fastsætter en ramme for EU's klima- og energipolitik i perioden 2020-2030. Rammen skal sætte gang i drøftelserne om, hvordan disse politikker skal videreføres, når den nuværende ramme frem til 2020 udløber.
Rammen frem til 2030 skal hjælpe EU med at tackle spørgsmål, såsom:
- det næste skridt hen imod målet om at reducere drivhusgasemissionerne med 80-95 % under 1990-niveauet senest i 2050
- høje energipriser og EU's økonomiske sårbarhed over for fremtidige prisstigninger, specielt på olie og gas
- EU's afhængighed af energiimport, ofte fra politisk ustabile områder
- behovet for at erstatte og modernisere energiinfrastrukturen og indføre stabile reguleringsrammer for potentielle investorer
- at nå til enighed om et drivhusgasreduktionsmål for 2030
Nærmere detaljer
Kommissionens meddelelse om en politikramme for klima- og energipolitikken i perioden 2020-2030 - COM(2014) 15
I rammen frem til 2030 foreslås nye mål og tiltag for at gøre EU's økonomi og energisystem mere konkurrencedygtige, sikre og bæredygtige. Den omfatter mål for reduktion af drivhusgasemissionerne, øget brug af vedvarende energikilder og et forslag om et nyt forvaltningssystem og resultatindikatorer.
Den indeholder især forslag om følgende tiltag:
- en forpligtelse til fortsat at reducere drivhusgasemissionerne og fastsætte et mål for en reduktion på 40 % frem til 2030 i forhold til 1990-niveauerne
- et mål for vedvarende energi på mindst 27 % af energiforbruget med fleksibilitet for medlemsstaterne til at fastsætte nationale mål
- forbedret energieffektivitet gennem mulige ændringer af energieffektivitetsdirektivet
- reform af EU's emissionshandelssystem for at inddrage en markedsstabilitetsreserve
- nøgleindikatorer - for energipriser, diversificering af energiforsyningen, sammenkoblinger mellem medlemsstaterne og teknologisk udvikling - for at måle fremskridt hen imod et mere konkurrencedygtigt, sikkert og bæredygtigt energisystem
- en ny forvaltningsramme for rapportering fra medlemsstaterne baseret på nationale planer, der koordineres og vurderes på EU-plan
I Rådet
Europa-Parlamentet vedtog 5. februar 2014 en ikkelovgivningsmæssig beslutning om rammen frem til 2030.
Rammen frem til 2030 er blevet drøftet både i Det Europæiske Råd og Rådet.
Der blev afholdt offentlige orienterende debatter i Rådet om rammen frem til 2030 3. marts, 4. marts, 12. juni og 13. juni 2014. Resultaterne af disse debatter har været værdifulde bidrag til drøftelserne i Det Europæiske Råd om rammen.
Der blev afholdt en yderligere orienterende debat om rammen 9. december 2014 under en samling i TTE-Rådet. Drøftelserne fokuserede på den nye forvaltningsproces. Ministrene understregede navnlig behovet for at gøre forvaltningsprocessen så fleksibel som muligt, eftersom den vil finde anvendelse over en lang periode og ikke bør øge medlemsstaternes administrative byrde. Debatten kom også omkring centrale energiindikatorer med henblik på overvågning af klima- og energipolitikkerne. En række andre spørgsmål blev drøftet, blandt andet:
- regionalt samarbejde og koordinering i planlægningsprocesserne
- betydningen af dekarbonisering
- kulstoflækage
- overkommelige energipriser for forbrugerne og industrien
- fuldførelsen af el- og gassammenkoblingerne og udviklingen af "intelligente net"
- potentialet i energi- og klimasektoren til at tiltrække investeringer inden for rammerne af den forslåede investeringsplan for Europa.
Kommissionen tog hensyn til ministrenes bidrag i udarbejdelsen af forvaltningsprocessen sammen med medlemsstaterne.
I Det Europæiske Råd
Det Europæiske Råd vedtog konklusioner om rammen frem til 2030 i marts 2014 og gjorde status over fremskridtene på sit møde i juni 2014. På mødet i juni drøftede lederne endvidere Kommissionens energisikkerhedsstrategi, som er tæt forbundet med rammen frem til 2030.
På et møde 23.-24. oktober 2014 nåede Det Europæiske Råd til enighed om rammen for EU's klima- og energipolitik. Det vedtog endvidere konklusioner og godkendte navnlig fire vigtige mål:
- et bindende EU-mål om en reduktion på mindst 40 % af drivhusgasemissionerne i 2030 i forhold til 1990
- et mål, der er bindende på EU-niveau om et forbrug af vedvarende energi på mindst 27 % i 2030
- et vejledende mål på EU-niveau om en forbedring på mindst 27 % af energieffektiviteten i 2030
- støtte fuldførelsen af det indre energimarked ved at nå det eksisterende elsammenkoblingsmål på 10 % omgående og senest inden 2020, især for de baltiske stater og Den Iberiske Halvø, og målet om at nå op på et mål på 15 % senest i 2030
Inden for energisikkerhed godkendte Det Europæiske Råd yderligere tiltag til at reducere EU's energiafhængighed og øge forsyningssikkerheden for el og gas.
Aftalen om rammen frem til 2030, navnlig EU's nationale mål for reduktion af drivhusgasemissionerne på mindst 40 %, dannede grundlag for EU's bidrag til den nye globale aftale om klimaændringer. Dette bidrag, det såkaldte tilsigtede nationalt bestemte bidrag (INDC), blev formelt godkendt på en samling i Rådet (miljø) 6. marts 2015. EU og medlemsstaterne er den første store økonomi, der meddeler sit tilsigtede nationalt bestemte bidrag for de kommende forhandlinger.
Det Europæiske Råd vil fortsat udstikke strategiske retningslinjer for rammen frem til 2030 efter behov, navnlig vedrørende emissionshandelssystem (ETS), sammenkoblinger og energieffektivitet.
I slutningen af februar 2015 fremsatte Kommissionen sine oprindelige lovforslag med henblik på gennemførelsen af rammen for klima- og energipolitikken frem til 2030. Forslagene, der er indeholdt i pakken om en energiunion, har til formål at skabe en sammenhængende tilgang til klimaændringer, energisikkerhed og konkurrenceevne og bidrage til at nå nogle af de mål, der blev vedtaget under 2030-rammen.