Desinformation og demokratisk modstandsdygtighed

Hvad er desinformation?

Desinformation er falsk eller vildledende indhold, der udbredes med det formål at vildlede eller opnå økonomisk eller politisk vinding.

Den adskiller sig fra misinformation, som er falsk eller vildledende information, der spredes uden onde hensigter.

Strategisk og koordineret udbredelse af desinformation, som falder ind under udenlandsk informationsmanipulation og indblanding (FIMI), kan foretages af statslige eller ikkestatslige aktører, ofte som led i bredere hybride kampagner, med henblik på at manipulere informationsmiljøer for at opnå politisk, sikkerhedsmæssig eller anden strategisk vinding.

Taktikker, teknikker og procedurer

FIMI- og desinformationsaktører anvender en række taktikker, teknikker og procedurer til at manipulere information og påvirke offentlighedens opfattelse.

De mest almindelige eksempler er:

polarisering gennem promovering af ekstreme synspunkter for at skærpe konflikter i samfundet, hvilket kan gøre den demokratiske debat mere vanskelig
manipulation af indhold ved at ændre autentisk information eller autentiske medier, f.eks. redigere billeder eller videoer for at ændre deres betydning
skabelse af fabrikeret indhold såsom falske websteder, der efterligner legitime kilder, deepfakes og AI-genereret audiovisuelt og visuelt materiale
skabelse af falske narrativer, falske identiteter og misbrug af diplomatiske eller institutionelle konti på sociale medier
miskreditering af pålidelige kilder og fordrejning af sammenhængen
forstærkning gennem brug af bots, trolls eller koordinerede net for kunstigt at øge synligheden og troværdigheden af desinformation
brug af cyberværktøjer, bl.a. hacking og andre cyberaktiviteter, til at stjæle, ændre eller fabrikere information

Indvirkning på demokratiske processer

I et velfungerende demokrati kan borgerne frit udtrykke deres synspunkter, træffe velinformerede valg og deltage i en åben debat uden ondsindet indblanding.

Desinformation, udenlandsk informationsmanipulation og indblanding har vidtrækkende konsekvenser for menneskerettigheder og demokratiske værdier. De truer tankefriheden, retten til privatlivets fred og retten til demokratisk deltagelse og undergraver folks tillid til demokratiske institutioner og medier.

En Eurobarometerundersøgelse om medborgerskab og demokrati fra december 2023 viste, at 81 % af EU-borgerne mener, at udenlandsk indblanding i demokratiske systemer er et alvorligt problem, der skal løses, og at 78 % af EU-borgerne er bekymrede over desinformation, der påvirker folks stemmeafgivelse.

Eurobarometerundersøgelse om medborgerskab og demokrati (december 2023)

Indblanding i valg

Valg giver god mulighed for FIMI-forsøg og desinformationskampagner på grund af den store opmærksomhed, de får, og betydningen af deres resultater.

Indblanding i valg kan omfatte en lang række teknikker såsom brug af narrativer, der skaber splittelse, påvirkning af folk til ikke at stemme, intimidering, betvivlelse af valgprocessens og valgresultatets troværdighed, fremme af stemmeundladelse eller ødelæggelse af stemmesedler, angreb på kandidater og politiske partier, ulovlig finansiering af kampagner, bestikkelse af vælgere og gennemførelse af cyberangreb på valgrelateret infrastruktur.

Disse kampagner stopper ikke i stemmeurnen: De foregår før, under og efter valg. Forud for valget til Europa-Parlamentet i juni 2024 aktiverede det belgiske rådsformandskab Rådets integrerede ordninger for politisk kriserespons, så medlemsstaterne og EU-institutionerne kunne udveksle information om udenlandsk indblanding.

Modforanstaltninger

Beskyttelse af demokratiske processer i EU mod de skadelige virkninger af FIMI og desinformation uden at hindre en åben demokratisk debat er en EU-prioritet og et centralt fokus for Rådet.

Med henblik herpå har EU flere værktøjer og mekanismer til rådighed, herunder:

værktøjskassen vedrørende informationsmanipulation og indblanding fra eksterne aktører (FIMI-værktøjskassen)
den hybride værktøjskasse, bl.a. hybridberedskabshold
den cyberdiplomatiske værktøjskasse
Det Europæiske Valgsamarbejdsnetværk
adfærdskodeksen om desinformation
det hurtige varslingssystem
Det Europæiske Observationscenter for Digitale Medier

EU har flere retsakter, der skal bidrage til at imødegå desinformation og udenlandsk informationsmanipulation og indblanding, sikre større ansvarlighed blandt onlineplatforme, styrke cybersikkerheden og den digitale infrastrukturs modstandsdygtighed og regulere brugen af nye teknologier inden for kommunikation. Heriblandt:

forordningen om digitale tjenester
forordningen om kunstig intelligens
direktivet om kritiske enheders modstandsdygtighed
direktivet om net- og informationssystemers sikkerhed (NIS 2-direktiv)
forordningen om gennemsigtighed og målretning i forbindelse med politisk reklame
den europæiske forordning om mediefrihed

Disse foranstaltninger beskrives i Rådets konklusioner fra maj 2024 om beskyttelse af valgprocesser mod udenlandsk indblanding og formandskabets konklusioner fra maj 2025 om styrkelse af den demokratiske modstandsdygtighed.

EU's diplomatiske tjeneste, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten), er også involveret i bekæmpelsen af udenlandsk indblanding både i og uden for EU, bl.a. gennem flagskibsprojektet "EUvsDisinfo".

Sanktioner

Siden 2022 har Rusland, efter at det indledte angrebskrigen mod Ukraine, ført en omfattende desinformationskampagne i et forsøg på at destabilisere EU og dets medlemsstater.

For at imødegå dette har EU indført sanktioner mod Kremls foretagender og aktører inden for desinformation og udenlandsk informationsmanipulation og indblanding. 8. oktober 2024 indførte EU også restriktive foranstaltninger over for Ruslands destabiliserende aktiviteter, bl.a. underminering af valgprocesser og demokratiske institutioners funktion og angreb i form af koordineret desinformation og udenlandsk informationsmanipulation og indblanding.

Hybride trusler fra Rusland

Se også

Hybride trusler

Infografikken forklarer, hvad politisk reklame er, og hvordan EU-regler om gennemsigtighed og målretning er til gavn for borgerne. Der er også en opdeling af antallet af politiske reklamer i tal for EU og for de enkelte medlemsstater.

Gennemsigtighed og målretning i forbindelse med politisk reklame

Illustration af en moderne kontorbygning, der via lyserøde digitale netværkslinjer er forbundet med mennesker samt et blåt skjold med et hvidt flueben i midten.

Forordningen om digitale tjenester