Hybride trusler

Hvad er hybride trusler?

Definitionerne af hybride trusler og kampagner varierer, eftersom de er nødt til konstant at være fleksible, så der kan gives et passende svar på trusler af skiftende karakter.

Ved hybride trusler forstås normalt koordinerede skadelige aktiviteter, der planlægges og udføres med onde hensigter. De har til formål at undergrave et mål, f.eks. en stat eller en institution, med forskellige, ofte kombinerede, midler. Disse midler kan omfatte informationsmanipulation, cyberangreb, økonomisk påvirkning eller tvang, skjult politisk manøvrering, tvangsdiplomati eller trusler om militær magtanvendelse.

Hybride taktikker anvendes af både statslige og ikkestatslige aktører og bliver stadig mere komplekse og sofistikerede. Ud over sikkerhedsrisikoen udgør de en trussel mod demokratiet, der er rettet mod dets kerneværdier og har til formål at splitte samfundet og undergrave den politiske beslutningstagning.

Hybride kampagner er udformet på en måde, der gør det vanskeligt at opdage dem og forsvare sig mod dem. De er udformet, så de holder sig under tærsklen for, at de kan udgøre eller opfattes som en krigshandling. Imødegåelse af hybride trusler er derfor en kompleks udfordring i konstant udvikling, som Den Europæiske Union, dens medlemsstater og dens partnere står over for.

Det Europæiske Center for Imødegåelse af Hybride Trusler

En koordineret EU-reaktion på hybride trusler

Selv om de enkelte EU-medlemsstater har det primære ansvar for at imødegå hybride trusler, træffer de også koordinerede foranstaltninger for at imødegå disse trusler i fællesskab.

Den hybride værktøjskasse

Efter vedtagelsen af det strategiske kompas for sikkerhed og forsvar i marts 2022 oprettede EU en hybrid EU-værktøjskasse. Værktøjskassen omfatter forebyggende, samarbejdsbaserede og stabilitetsopbyggende restriktive foranstaltninger og støtteforanstaltninger som fastsat i Rådets konklusioner (godkendt 21. juni 2022) om en ramme for en koordineret EU-reaktion på hybride kampagner.

Formålet med værktøjskassen er at:

hjælpe med at identificere komplekse og mangesidige hybride kampagner
koordinere skræddersyede og tværsektorielle reaktioner

Den hybride værktøjskasse fungerer som en overordnet ramme og omfatter andre relevante reaktionsmekanismer og -instrumenter, f.eks. værktøjskassen vedrørende informationsmanipulation og indblanding fra eksterne aktører (FIMI-værktøjskassen). Derudover har EU udviklet den cyberdiplomatiske værktøjskasse til at reagere på cybertrusler og -angreb.

16. marts 2026 godkendte Rådet konklusioner om fremme af EU's kapacitet til at imødegå hybride trusler, hvori det på ny bekræfter, at EU er fast besluttet på at anvende alle tilgængelige værktøjer til at forebygge, afværge og reagere på hybride kampagner rettet mod EU, dets medlemsstater og dets partnere uanset deres oprindelse, omfang og intensitet.

EU råder også over EU's krisestyringsmekanismer, bl.a. Rådets integrerede ordninger for politisk kriserespons (IPCR) til støtte for en koordineret indsats som reaktion på større, komplekse kriser og til udveksling af oplysninger, f.eks. om indblanding i valget til Europa-Parlamentet i 2024.

Hybridberedskabshold

I maj 2024 godkendte Rådet den vejledende ramme for den praktiske oprettelse af hurtige EU-hybridberedskabshold.

Hurtige hybridberedskabshold er et af instrumenterne i den hybride EU-værktøjskasse, der kan støtte EU-medlemsstater, partnerlande og FSFP-missioner og -operationer, når de imødegår hybride trusler.

Hybride trusler: Rådet baner vejen for indsættelse af hurtige hybridberedskabshold (pressemeddelelse, 21. maj 2024)

Flere oplysninger om EU's ramme for imødegåelse af hybride trusler:

Bekæmpelse af desinformation

Desinformationskampagner og mere generelt informationsmanipulation og indblanding fra eksterne aktører anvendes ofte af trusselsaktører som led i en bredere hybrid kampagne eller separat. EU råder over forskellige mekanismer til at bekæmpe informationsmanipulation og indblanding fra eksterne aktører.

21. maj 2024, inden valget til Europa-Parlamentet, godkendte Rådet konklusioner om beskyttelse af valgprocesser mod udenlandsk indblanding. Konklusionerne opfordrede EU-institutionerne og medlemsstaterne til at intensivere indsatsen for at overvåge udenlandske aktørers forsøg på at blande sig i EU's demokratiske proces og til at gøre brug af alle EU's mekanismer, netværk og værktøjer til at beskytte integriteten af valg uden at hindre en åben demokratisk debat.

Kritisk infrastrukturs modstandsdygtighed

Siden 2022 har EU intensiveret indsatsen for at beskytte kritisk infrastruktur. 8. december 2022 vedtog Rådet ny lovgivning for at sikre, at kritiske sektorer såsom energi, vand, transport og sundhed er i stand til bl.a. at forebygge, beskytte mod, reagere på, håndtere og komme på fode igen efter hybride angreb (direktiv om kritiske enheders modstandsdygtighed). Formålet med reglerne er at mindske kritiske enheders sårbarhed og styrke deres fysiske modstandsdygtighed.

Desuden vedtog Rådet i december 2022 efter sabotagehandlingerne mod Nord Stream-rørledningen en henstilling om kritisk infrastrukturs modstandsdygtighed.

Henstillingen øgede EU's kapacitet til at beskytte sin kritiske infrastruktur og omfatter tre prioriterede områder: beredskab, reaktion og internationalt samarbejde.

I juni 2024 vedtog Rådet en henstilling om en plan for koordinering af reaktionen på EU-plan på forstyrrelser af kritisk infrastruktur af væsentlig grænseoverskridende relevans. Henstillingen indfører en EU-plan for kritisk infrastruktur, som skal fremme fælles situationsbevidsthed om årsagen til og konsekvenserne af en hændelse, lette koordineringen af underretning af offentligheden og sikre en effektiv reaktion.

Sikkerhed i net- og informationssystemer

28. november 2022 vedtog Rådet direktivet om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerhedsniveau i hele EU. De nye regler forbedrer modstandsdygtigheden og kapaciteten til at reagere på hændelser i både den offentlige og den private sektor og i EU som helhed yderligere, også med hensyn til hybride angreb.

Det nye direktiv kaldet NIS 2-direktivet erstattede de tidligere regler om sikkerhed i net- og informationssystemer (NIS-direktivet).

Samarbejde med partnere om at imødegå hybride trusler

Samarbejde med EU-partnere og organisationer er afgørende for at imødegå hybride trusler.

Samarbejde mellem EU og NATO

Det strategiske partnerskab mellem EU og NATO er afgørende for at opretholde sikkerheden og stabiliteten i det euro-atlantiske område. EU-NATO-initiativer til imødegåelse af hybride trusler omfatter:

fælles forslag til samarbejde vedrørende hybride trusler
en struktureret dialog om modstandsdygtighed indledt i 2022

EU og NATO afholder også fælles øvelser på krisestyringsområdet, såkaldte parallelle og koordinerede øvelser (PACE). Øvelsen i 2024 havde til formål at styrke EU's evne til at reagere på potentielle hybride kriser, både i og uden for EU.

Støtte til partnerlande, der imødegår hybride trusler

EU er fast besluttet på at støtte sine partnerlande i at imødegå hybride trusler. EU's partnerskabsmission i Republikken Moldova (EUPM Moldova) er et godt eksempel på et sådant samarbejde.

Missionen blev iværksat i maj 2023 for at bidrage til at styrke Moldovas krisestyringsstrukturer og bistå med at styrke landets modstandsdygtighed over for hybride trusler og dets cybersikkerhed.

Ruslands og Belarus' hybride aktiviteter mod EU

Rusland

EU fordømmer på det kraftigste Ruslands vedvarende hybride aktiviteter, som omfatter sabotage, afbrydelse af kritisk infrastruktur, cyberangreb, informationsmanipulation og indblanding og forsøg på at undergrave demokratiet og valgprocessen.

Disse ondsindede aktiviteter illustrerer Ruslands hensynsløse og uansvarlige adfærd og dets tilsidesættelse af den regelbaserede internationale orden og folkeretten. De indgår i bredere, koordinerede og langvarige hybride kampagner med det formål at true og underminere sikkerheden, modstandsdygtigheden og det demokratiske fundament i EU og dets medlemsstater og partnerlande.

EU og dets medlemsstater vil fortsat trække på alle tilgængelige værktøjer (også sanktioner) til at beskytte mod, forhindre, afskrække fra og reagere på en sådan ondsindet adfærd.

En kollage med en stak aviser, en laptop og en gennemsigtig stemmeurne med stemmesedler.

Ruslands hybride aktiviteter: EU-sanktioner

Belarus

EU fordømmer Belarus' intensiverede hybride angreb på EU og dets medlemsstater, bl.a. instrumentaliseringen af migranter og krænkelserne af EU's luftrum

Krænkelserne af luftrummet udgør alvorlige sikkerhedsrisici, primært for den civile luftfart, og har til formål at destabilisere en EU-medlemsstat og intimidere de europæiske borgere gennem direkte trusler mod den civile luftfart.EU opfordrer det belarusiske regime til at ophøre med alle disse tiltag øjeblikkeligt.

Der er indført sanktioner over for det belarusiske regime, og EU er parat til at træffe yderligere passende foranstaltninger, hvis disse tiltag fortsætter. EU vil ikke tolerere nogen hybride kampagner rettet mod EU eller nogen af dets medlemsstater.

En person, som holder et stykke papir med teksten "Belarus free".

Belarus' hybride aktiviteter: EU-sanktioner

Se også

Europæisk forsvarsberedskab

EU's forsvar i tal

En kollage af stakke af mønter stigende i højden, en olietønde, jagerfly og en russisk pengeseddel i baggrunden. Billedet er dækket med farver, der ligner det russiske flag.

EU's sanktioner mod Rusland: spørgsmål og svar