Et strategisk kompas for sikkerhed og forsvar

Hvad er det strategiske kompas?

Rådet godkendte det strategiske kompas 22. marts 2022, blot få uger efter indledningen af Ruslands omfattende invasion af Ukraine.

Det strategiske kompas er en handlingsplan, hvori der fastlægges en fælles strategisk vision og konkrete mål for at styrke EU's sikkerheds- og forsvarspolitik senest i 2030. Det omhandler stigende trusler såsom geopolitisk konkurrence, økonomiske rivaliseringer, teknologisk udvikling, desinformation og klimakrisen.

Kompasset indeholder en mangesidet tilgang, der integrerer diplomati, humanitær bistand, udviklingssamarbejde, klimaindsats, fremme af menneskerettighederne, økonomisk støtte og handelspolitik.

Det dækker alle aspekter af sikkerheds- og forsvarspolitik og er bygget op omkring fire søjler: handling, sikkerhed, investeringer og partnerskaber.

Handling – tilstedeværelse og engagement på stedet

Fremme EU's civile og militære værktøjer med henblik på at skræddersy indsatsen til partnernes behov og styrke EU's rolle som en central aktør i krisestyring i hele verden.

Investeringer – øgede og forbedrede udgifter

At være forsvarsparate med en integreret, innovativ, konkurrencedygtig og modstandsdygtig europæisk forsvarsteknologisk og -industriel base sammen med en styrket europæisk forsvarsindustri.

Sikkerhed – foregribe trusler og beskytte borgerne

Styrkelse af modstandsdygtigheden for at garantere fri og sikker adgang til omstridte strategiske områder, beskytte EU-borgerne og støtte EU's partnere globalt.

Partnerskaber – en central kilde til styrke og modstandsdygtighed

Udvidelse og uddybning af skræddersyede partnerskaber med bilaterale, regionale og multilaterale partnere i hele verden for at sikre gensidige fordele og øget samarbejde.

Fremskridt i tal

Siden godkendelsen af det strategiske kompas i 2022 er der gjort betydelige fremskridt med hensyn til alle fire søjler.

Handling

• EU-kapaciteten til hurtig deployering bliver operationel og sætter EU i stand til at reagere hurtigt på kriser og trusler (2025)
• iværksættelse af EUNAVFOR ASPIDES, en ny maritim operation til at øge sikkerheden i Det Røde Hav og Golfregionen (2024)
• iværksættelse af EU's mission i Armenien (2023)
• iværksættelse af EU's partnerskabsmission i Moldova (2023)
• iværksættelse af sikkerheds- og forsvarsinitiativet til støtte for vestafrikanske lande i Guineabugten med skræddersyet civil og militær ekspertise (2023)
• iværksættelse af EU's militære bistandsmission til støtte for Ukraine (2022)

• Civile og militære missioner og operationer
• Den europæiske fredsfacilitet
• EU's militære støtte til Ukraine

Investeringer

• fremlæggelse af ReArm Europe-planen/Beredskab 2030 (2025)
• vedtagelse af instrumentet "sikkerhedstiltag for Europa" (SAFE) og aktivering af den nationale undtagelsesklausul (2025)
• igangværende forhandlinger om programmet for den europæiske forsvarsindustri (2025)
• medlemsstaternes forsvarsudgifter beløb sig til 326 mia. €, herunder 102 mia. € til forsvarsinvesteringer (2024)
• 300 mio. € til støtte for fælles indkøb af forsvarsmateriel og 500 mio. € til forøgelse af ammunitionsproduktionen inden for EU-budgettet (2023)

• Europæisk forsvarsberedskab
• EU's forsvar i tal
• Fælles indkøb af forsvarsmateriel

Sikkerhed

• fremlæggelse af strategien for en beredskabsunion (2025)
• oprettelse af hurtige hybridberedskabshold, der skal bistå medlemsstaterne og partnerne (2024)
• udvikling af en værktøjskasse vedrørende informationsmanipulation og indblanding fra eksterne aktører (FIMI) for at imødegå trusler mod demokratiske processer (2024)
• vedtagelse af forordningen om cyberrobusthed og forordningen om cybersolidaritet (2024)
• vedtagelse af foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerhedsniveau i hele EU (NIS 2) og om kritiske enheders modstandsdygtighed (2023)
• vedtagelse af EU's rumstrategi for sikkerhed og forsvar, EU's politik for cyberforsvar og EU's reviderede strategi for maritim sikkerhed (2023)

• Cyberforsvar
• Cybersikkerhed
• Rummet, sikkerhed og -forsvar

Partnerskaber

• undertegnelse af sikkerheds- og forsvarspartnerskaber med lande uden for EU (2024-2025)
• samarbejde med De Forenede Nationer om at gennemføre det fælles sæt prioriteter for samarbejdet mellem EU og FN (2022-2024)
• tilrettelæggelse af Schumanforummet for sikkerhed og forsvar med deltagelse af internationale partnere, EU-forsvarsministre og interessenter (2023-2024)
• undertegnelse af tredje fælles erklæring fra EU og NATO (2023)
• samarbejde med regionale partnere såsom Den Afrikanske Union, Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer, Det Økonomiske Fællesskab af Vestafrikanske Stater og Golfstaternes Samarbejdsråd
• intensiveret dialog og samarbejde med centrale bilaterale partnere

• Samarbejdet mellem EU og NATO
• Samarbejde mellem EU og FN
• Sikkerheds- og forsvarspartnerskaber

Se også

• Situationsrapport om det strategiske kompas 2025
• Et strategisk kompas for sikkerhed og forsvar (Tjenesten for EU's Optræden Udadtil)