EU-finansiering af forsvar
EU øger sine forsvarsudgifter gennem flere initiativer og instrumenter under EU's budget.
Hvordan finansierer EU forsvar?
EU finansierer forsvar gennem forskellige instrumenter inden for sit budget til støtte for forskning, udvikling, produktion, indkøb og infrastrukturprojekter.
Selv om sikkerhed og forsvar fortsat er nationale kompetencer, supplerer og forstærker EU medlemsstaternes individuelle indsats, både ved at muliggøre øgede nationale forsvarsudgifter og ved at anvende EU-midler.
Det vigtigste instrument til finansiering af forsvarsområdet er Den Europæiske Forsvarsfond, der blev lanceret i 2021 for at støtte forskning og udvikling på forsvarsområdet. EU finansierer også militære mobilitetsprojekter under Connecting Europe-faciliteten, der bidrager til at sikre, at infrastrukturen er egnet til både civil og militær brug.
I kølvandet på en radikalt ændret sikkerhedssituation siden begyndelsen af Ruslands angrebskrig mod Ukraine i 2022 har EU øget sine forsvarsudgifter inden for EU's budget.
I den forbindelse vedtog EU:
- to midlertidige instrumenter til støtte for ammunitionsproduktion og styrkelse af den europæiske forsvarsindustri gennem fælles indkøb i 2023
- programmet for den europæiske forsvarsindustri i 2025
EU arbejder i øjeblikket på en forenkling af de eksisterende regler og procedurer for at mindske flaskehalse i EU-lovgivningen i forsvarssektoren og fremskynde adgangen til EU-midler.
Den Europæiske Forsvarsfond
Den Europæiske Forsvarsfond trådte i kraft 29. april 2021.
Fonden havde oprindeligt et samlet budget på næsten 7,3 mia. € i løbende priser under den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2021-2027, som var afsat til finansiering af samarbejdsprojekter inden for forsvarsforskning og samarbejdsbaserede kapabilitetsudviklingsprojekter.
Ved midtvejsrevisionen af FFR blev Den Europæiske Forsvarsfonds budget forhøjet med 1,5 mia. € til projekter under platformen for strategiske teknologier for Europa.
Fonden supplerer og forstærker medlemsstaternes indsats og fremmer samarbejde mellem virksomheder og forskningsaktører af enhver størrelse og geografisk oprindelse i EU om forskning og udvikling samt interoperabel forsvarsteknologi og interoperabelt forsvarsmateriel.
Formålet med fonden er at:
- opbygge en konkurrencedygtig, innovativ og effektiv europæisk forsvarsindustri
- fremme grænseoverskridende samarbejde og skabe et mere integreret forsvarsmarked i EU
- sætte skub i fælles forskning og udvikle forsvarsprodukter og -teknologier
- bidrage til EU's strategiske autonomi
Programmet for den europæiske forsvarsindustri
8. december 2025 vedtog Rådet programmet for den europæiske forsvarsindustri (EDIP).
Gennem EDIP vil EU yde 1,5 mia. € i form af tilskud for at øge Europas forsvarsberedskab i perioden 2025-2027. Det støtter også Ukraine gennem et særligt instrument til en værdi af 300 mio. €.
Programmet gennemfører flere af de foranstaltninger, der er foreslået i strategien for den europæiske forsvarsindustri (EDIS), som Europa-Kommissionen og den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik fremlagde i marts 2024.
Programmet for den europæiske forsvarsindustri
Programmet for fleksibel og hurtig innovation på forsvarsområdet
15. juli 2026 nåede Rådet og Europa-Parlamentet til politisk enighed om forslaget om at oprette et nyt program for fleksibel og hurtig innovation på forsvarsområdet (AGILE) til en værdi af 115 mio. €.
AGILE skal yde hurtig, fleksibel og målrettet finansiel støtte til små og mellemstore virksomheder (SMV'er), også nystartede virksomheder og vækstvirksomheder. Det vil især fokusere på at støtte udvikling og afprøvning af nye og disruptive forsvarsprodukter, herunder tilpasning af civile teknologier til forsvarsanvendelse.
Det nye program forventes at være operationelt fra starten af 2027.
Militær mobilitet
EU finansierer militære mobilitetsprojekter under Connecting Europe-faciliteten. Med et budget på 1,74 mia. € forbedrer projekterne de militære mobilitetskorridorer, så de væbnede styrker kan bevæge sig hurtigere og bedre på tværs af grænserne, og sikrer, at infrastrukturen er tilpasset til både civile og forsvarsmæssige formål.
Når midtvejsrevisionen af samhørighedspolitikken for 2021-2027 er vedtaget, vil medlemsstaterne kunne overføre midler fra deres programmer vedrørende samhørighedspolitikken til militære mobilitetsinitiativer, hvis de ønsker det.
Nogle eksempler på projekter inden for denne ramme er anlæg og opgradering af jernbaner, opgradering af vejstrækninger i nettet og forbedring af infrastruktur med dobbelt anvendelse i søhavne og lufthavne og på indre vandveje.
I november 2025 fremlagde Europa-Kommissionen og den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik pakken om militær mobilitet, der har til formål at sikre en gnidningsløs bevægelse af tropper, udstyr og militære aktiver i hele EU.
Pakken består af et forslag til forordning og en fælles meddelelse. 17. juni 2026 godkendte Rådet sit mandat til forhandlinger med Europa-Parlamentet om forordningen.
Produktion af ammunition
I marts 2023 nåede Rådet til enighed om en tresporet plan for at fremskynde levering og fælles indkøb af ammunition og missiler til Ukraine. De to første spor, hver på 1 mia. €, finansieres gennem den europæiske fredsfacilitet (et instrument, der finansieres direkte af medlemsstaterne).
20. juli 2023 gennemførte EU planens tredje spor: forordningen om støtte til produktion af ammunition (ASAP). Dette midlertidige instrument finansieres over EU's budget.
Med et budget på 500 mio. € finansierede programmet projekter, der skal sætte gang i produktionen af sprængstoffer, krudt, granater, missiler samt test- og rekonditioneringscertificering.
Med ASAP støttede EU finansielt en styrkelse af EU's industrielle produktionskapacitet til jord til jord-ammunition og artilleriammunition samt missiler.
Fælles indkøb af forsvarsmateriel
18. oktober 2023 trådte forordningen om oprettelse af et midlertidigt instrument til styrkelse af den europæiske forsvarsindustri gennem fælles indkøb (EDIRPA) i kraft.
Med dette instrument tilskyndes medlemsstaterne til at indkøbe forsvarsprodukter i fællesskab, og det har et budget på 310 mio. €, hvoraf 300 mio. € kommer fra EU og 10 mio. € fra Norge. Det finansieres over EU's budget. 20 EU-lande var involveret i projekter under EDIRPA
Instrumentet bidrager også til at øge stordriftsfordele i medlemsstaternes udbudsprocedurer og dermed gøre det europæiske forsvarsteknologiske og -industrielle grundlag mere konkurrencedygtigt og effektivt.
EU støtter også forsvarsinvesteringer gennem fælles indkøb med instrumentet for sikkerhedstiltag for Europa (SAFE), som yder lån på op til 150 mia. € til medlemsstater, der anmoder herom.
SAFE, der blev vedtaget 27. maj 2025, finansieres af Den Europæiske Union gennem dens lånekapacitet, især ved at udstede EU-obligationer.
Fælles indkøb er også en af søjlerne i programmet for den europæiske forsvarsindustri (EDIP), som Rådet og Europa-Parlamentet nåede til enighed om 16. oktober 2025.
Fælles indkøb af forsvarsmateriel
Forenkling af regler og procedurer i forsvarssektoren
I forbindelse med ReArm Europe-planen/Beredskab 2030 har Europa-Kommissionen foreslået:
- foranstaltninger til at forenkle de retlige og administrative rammer i forsvarssektoren (omnibus om forsvarsberedskab)
- nye målrettede ændringer af eksisterende EU-finansieringsprogrammer
Omnibus om forsvarsberedskab
10. juni 2026 nåede Rådets formandskab og Europa-Parlamentets forhandlere til foreløbig enighed om flere nye lovtekster, der vil forenkle indkøb af sikkerheds- og forsvarsmateriel, lette forsvarsinvesteringer og støtte forsvarsindustrien.
Den forenklede lovgivning har til formål at fjerne administrative forsinkelser i forbindelse med udbud, fremskynde tilladelsesprocedurerne, lette overførsler af forsvarsrelaterede produkter inden for EU og styrke samarbejdet inden for EU.
Aftalen vil give medlemsstaterne og industrien en klarere vej, så de kan handle hurtigt, og styrke Europas forsvarskapacitet.
- Forenkling: Rådet og Parlamentet indgår aftale, der skal styrke EU's forsvarsindustri og -beredskab (pressemeddelelse, 10. juni 2026)
- Forenkling af EU-regler
Ændringer af eksisterende EU-finansieringsprogrammer
18. december 2025 vedtog Rådet og Parlamentet en forordning, der skal tilskynde til forsvarsrelaterede investeringer under EU-budgettet. Tiltagene i forordningen gennemfører ReArm Europe-planen/Beredskab 2030 og skal gøre det lettere at foretage hurtigere, mere fleksible og koordinerede investeringer i den europæiske forsvarsteknologiske og -industrielle base.
De nye regler ændrer fem eksisterende EU-finansieringsprogrammer:
- programmet for et digitalt Europa
- Horisont Europa
- Den Europæiske Forsvarsfond
- Connecting Europe-faciliteten
- platformen for strategiske teknologier for Europa
Enigheden omfatter desuden en skelsættende beslutning om at associere Ukraine til Den Europæiske Forsvarsfond.
Se også
Europæisk forsvarsberedskab
National undtagelsesklausul for forsvarsudgifter
Hvad er instrumentet for sikkerhedstiltag for Europa (SAFE)?
Seneste gennemgang: 15. juli 2026