EU skærper kontrollen med erhvervelse og besiddelse af skydevåben.

25. april vedtog Rådet et direktiv om kontrol med erhvervelse og besiddelse af våben, som reviderer og supplerer det eksisterende direktiv 91/477/EØF.

"Det nye direktiv om skydevåben fastsætter strengere kontrol med erhvervelse og besiddelse af skydevåben, navnlig med henblik på at sikre, at lovlige kanaler og reguleringsmæssige strukturer for erhvervelse og besiddelse af skydevåben ikke misbruges af kriminelle organisationer eller terrorister. Direktivet er derfor et vigtigt skridt fremad, især fordi det skaber balance mellem sikkerhedshensyn og behovet for at beskytte legitime aktiviteter. Det er imidlertid afgørende for EU og dets medlemslande at fortsætte arbejdet med at lukke for ulovlige kanaler for erhvervelse af skydevåben via kriminelle organisationer og terrorister."

Carmelo Abela, Maltas indenrigsminister og minister for national sikkerhed

Ændringerne imødegår risici for den offentlige sikkerhed og fokuserer på:

Øget sporbarhed af skydevåben

Revisionen skærper reglerne for mærkning af skydevåben ved blandt andet at indføre en ny forpligtelse til også at mærke alle væsentlige dele af dem. Harmonisering af reglerne for mærkning af skydevåben og indførelse af gensidig anerkendelse af mærkningen i medlemslandene vil forbedre sporbarheden af skydevåben, der anvendes til kriminelle handlinger, herunder skydevåben, der er samlet af dele, som er erhvervet enkeltvis.

Disse oplysninger skal også registreres i nationale dataregistreringssystemer. Med henblik herpå skal medlemslandene nu sikre, at våbenhandlere og -mæglere straks registrerer enhver transaktion med skydevåben elektronisk.

Foranstaltninger til deaktivering og reaktivering eller ombygning af skydevåben

Reglerne om deaktivering af skydevåben er blevet skærpet, ikke mindst gennem en bestemmelse om klassificering af deaktiverede skydevåben i kategori C (skydevåben, der skal anmeldes). Hidtil har deaktiverede skydevåben ikke været omfattet af direktivets krav.

Revisionen omfatter også en ny kategori af salutvåben, teater- og filmvåben samt specialeffektvåben, der ikke var indeholdt i det oprindelige direktiv. Det er rigtige skydevåben, der er ombygget til at affyre løse skud, f.eks. til brug inden for teater eller fjernsyn. Sådanne skydevåben kunne erhverves frit, hvis der ikke var strengere nationale bestemmelser. Dette udgjorde en risiko, eftersom ombygning til rigtige våben ofte var mulig med en begrænset indsats (de blev f.eks. anvendt ved terrorangrebene i Paris). Den nye ordlyd i direktivet sikrer, at disse våben fortsat er registreret i samme kategori som det skydevåben, de er ombygget fra.

Strengere regler for erhvervelse og besiddelse af de farligste skydevåben

De farligste skydevåben, som er klassificeret i kategori A, kan kun erhverves og besiddes på grundlag af en fritagelse fra det pågældende medlemsland. Reglerne for at indrømme sådanne fritagelser er nu blevet skærpet betydeligt. Mulige begrundelser for fritagelse, som f.eks. nationalt forsvar eller beskyttelse af kritisk infrastruktur, er nu opført i en udtømmende liste, og fritagelser kan kun indrømmes, hvis der ikke er risiko for den offentlige sikkerhed eller den offentlige orden.

Hvis et skydevåben i kategori A er påkrævet til sportsskydning, kan det kun erhverves efter strenge regler om blandt andet dokumenteret praksis, der er anerkendt af en officiel sportsskytteforening.

Artikel 7, stk. 4a, giver mulighed for at bekræfte tilladelser til halvautomatiske skydevåben (nyt punkt 6, 7 eller 8 i kategori A), der er lovligt erhvervet og registreret, før direktivet træder i kraft.

Forbud mod civil brug af de farligste halvautomatiske våben

Visse farlige halvautomatiske skydevåben er nu blevet tilføjet til kategori A og er derfor omfattet af et forbud mod civil brug. Det gælder halvautomatiske korte skydevåben med ladeskinner med over 20 patroner og halvautomatiske lange skydevåben med ladeskinner med over 10 patroner. Tilsvarende forbydes nu også lange skydevåben, der nemt kan skjules, f.eks. ved hjælp af en folde- eller teleskopkolbe.

Forbedring af udvekslingen af relevante oplysninger mellem EU-landene

De nye regler åbner mulighed for, at Kommissionen kan foreslå, at der oprettes et system til elektronisk udveksling af oplysninger mellem medlemslandene. Oplysningerne skal omfatte tilfælde, hvor overførsel af skydevåben til et andet medlemsland er blevet godkendt, og tilfælde, hvor erhvervelse og besiddelse af et skydevåben er blevet nægtet.

Direktivet fastsætter minimumsregler og hindrer ikke EU-landene i at vedtage og anvende strengere regler.

Næste skridt

Rådet og Europa-Parlamentet skal nu undertegne det vedtagne direktiv. Den undertegnede tekst offentliggøres i EU-Tidende og træder i kraft tyve dage senere.

Baggrund

Rådets direktiv 91/477/EØF om erhvervelse og besiddelse af våben blev oprindelig udformet som en foranstaltning til at skabe ligevægt mellem mål for det indre marked og sikkerhedshensyn vedrørende "civile" skydevåben.

Det ændrede forslag blev forelagt af Europa-Kommissionen 18. november 2015 på baggrund af den række terrorhandlinger, der fandt sted i Europa, og som afslørede mangler ved gennemførelsen af direktivet. Den nuværende revision er en fortsættelse af revisionen fra 2008 og tilpasser også EU-lovgivningen til bestemmelserne i FN's protokol om bekæmpelse af ulovlig fremstilling af og handel med skydevåben.

• Direktiv om ændring af Rådets direktiv 91/477/EØF om erhvervelse og besiddelse af våben