Skip to content
  • Rådet for Den Europæiske Union
  • Pressemeddelelse
  • 2. juni 2020 20.08

Beskatning: Rådet godkender konklusioner om fremtidigt administrativt samarbejde og punktafgifter på tobak

Rådet godkendte i dag konklusioner, der fastlægger politiske retningslinjer og prioriteter med henblik på yderligere reformer på to centrale områder inden for EU's skattepolitik:

På begge områder opfordrer Rådet Kommissionen til at fremsætte lovgivningsforslag for at tage hånd om de spørgsmål og problemer, der er omhandlet i konklusionerne.

Den fremtidige udvikling i det administrative samarbejde i EU

Administrativt samarbejde hjælper de nationale skattemyndigheder med at opkræve og sikre skatteindtægter. Tæt samarbejde mellem disse organer er også afgørende for at opdage og reducere skattesvig.

Det første direktiv om administrativt samarbejde (DAC) blev vedtaget i 2011. Siden da er direktivets anvendelsesområde blevet udvidet fem gange og omfatter nu:

  • udveksling af oplysninger mellem nationale myndigheder om finansielle konti
  • grænseoverskridende skatteafgørelser og forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger
  • landespecifikke rapporter, der giver visse finansielle oplysninger om de største multinationale selskaber
  • adgang til oplysninger om reelt ejerskab
  • oplysninger om potentielt aggressive grænseoverskridende skatteplanlægningsordninger

I konklusionerne understreges det, at indsatsen for at forbedre det administrative samarbejde med henblik på at bekæmpe skattesvig og skatteunddragelse er særlig relevant i forbindelse med behovet for genopretning efter krisen forårsaget af covid-19-pandemien.

Punktafgifter på tobak

Punktafgifter er indirekte skatter på salg eller forbrug af specifikke produkter såsom alkohol, tobak og energi.

Siden 2011 har EU-lovgivningen fastsat fælles regler for beskatning af forarbejdet tobak, herunder hvilke varekategorier, minimumssatser og strukturer der skal anvendes. Forarbejdet tobak er også omfattet af de fælles bestemmelser for punktafgiftspligtige varer i henhold til EU-retten.

Konklusionerne fremhæver navnlig, at de gældende regler er blevet mindre effektive, da de enten ikke længere er tilstrækkelige eller er for snævre til at tackle de nuværende og fremtidige udfordringer vedrørende visse varer såsom væsker til e-cigaretter, opvarmede tobaksvarer og andre typer af næstegenerationsprodukter, der kommer ind på markedet.

Pressekontakter

Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.

Seneste gennemgang: 15. januar 2024