"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.
Rådet (transport, telekommunikation og energi (transport)), 8. juni 2026
Vigtigste resultater
Dagens drøftelser understregede vores fælles engagement i at øge konkurrenceevnen, modstandsdygtigheden og bæredygtigheden i Europas transportsektor. Fra vedtagelsen af konklusioner om Europas havne til udvekslingen af synspunkter om transportens fremtid efter 2030 og fremme af arbejdet med rene erhvervskøretøjer havde ministrene værdifulde drøftelser om de udfordringer og muligheder, der ligger forude. På tværs af alle dagsordenspunkter var der et klart fokus på at skabe de rette betingelser for investeringer, innovation og effektive transportnet og bidrage til at uddybe det indre marked og styrke konnektiviteten i hele Europa.
Alexis Vafeades, Cyperns minister for transport, kommunikation og offentlige arbejder
Dagens møde og godkendelsen af konklusionerne om strategien for den maritime industri er et vigtigt skridt fremad i anerkendelsen af den europæiske maritime industris strategiske betydning og globale topkvalitet. De viser vores fælles vision og engagement i at opretholde en stærk, innovativ og bæredygtig maritim sektor, der fremmer økonomisk vækst, sikrer afgørende konnektivitet, styrker vores fælles sikkerhed og spiller en afgørende rolle i vores dekarboniseringsindsats.
Marina Hadjimanolis, Cyperns viceminister for skibsfart
Rene erhvervskøretøjer
Formandskabet forelagde en situationsrapport om forordningen om rene erhvervskøretøjer. Forslaget, der er en del af køretøjspakken, har til formål at fastsætte nationale mål for minimumsandelen af nul- og lavemissionspersonbiler og lette varevogne blandt nye virksomhedsregistreringer af køretøjer, der foretages af store virksomheder i hver medlemsstat. Det fastsætter også en metode til beregning af overholdelsen af disse mål.
Medlemsstaterne støttede bredt målet om dekarbonisering af erhvervskøretøjsflåder og anerkendte deres rolle med hensyn til at fremskynde udbredelsen af renere køretøjer og øge udbuddet af brugte nulemissionskøretøjer. Nogle medlemsstater var bekymrede over flere spørgsmål i forslaget, f.eks. de bindende mål. De anmodede om, at medlemsstaterne fortsat får tilstrækkelig fleksibilitet, når de fastlægger de mest hensigtsmæssige incitamenter eller tiltag til at fremskynde virksomhedernes udbredelse af elektriske køretøjer. Flere medlemsstater udtrykte også bekymring over de planlagte bindende mål for SMV'er og den administrative byrde, der er forbundet med rapporterings- og dataindsamlingskravene. Et betydeligt antal medlemsstater foretrækker incitamentsbaserede tiltag som nationale skatteincitamenter frem for obligatoriske forpligtelser.
Delegationerne understregede også, at det er vigtigt at sikre sammenhæng med den bredere bilpakke, opretholde teknologineutralitet og tage hensyn til forskelle i de nationale forhold, bl.a. adgangen til infrastruktur.
Dekarboniseringsindsats i transportsektoren efter 2030
Rådet udvekslede synspunkter om dekarboniseringsindsatsen i transportsektoren efter 2030. Debatten havde til formål at tage fat på ajourføringerne af Unionens retlige ramme for dekarbonisering af transportsektoren efter den nylige ændring af den europæiske klimalov og vedtagelsen af målet om at reducere drivhusgasemissionerne med 90 % senest i 2040. Drøftelsen var meget rettidig med tanke på de planlagte revisioner i 2026 og 2027 af forordningen om infrastruktur for alternative brændstoffer (AFIR), ReFuelEU Aviation-forordningen og FuelEU Maritime-forordningen.
Medlemsstaterne støttede bredt dekarboniseringen af transportsektoren og understregede samtidig, at det er nødvendigt at opretholde konkurrenceevnen og undgå kulstoflækage. Der er et stærkt ønske om stabile og forudsigelige reguleringsmæssige rammer for at tilskynde til investeringer.
Flere delegationer nævnte, at det er nødvendigt at øge produktionen og anvendelsen af bæredygtige brændstoffer – især til luftfart og søtransport – for at mindske afhængigheden af fossile brændstoffer. Flere medlemsstater fremhævede behovet for investeringer i disse brændstoffer.
Mange medlemsstater ser et skifte af gods og passagerer til jernbane som afgørende for at reducere emissioner, forbedre konnektiviteten og mindske støj og forurening. En modernisering af jernbaneinfrastrukturen og fjernelse af hindringerne for højhastighedstog anses for vigtige drivkræfter for dekarbonisering.
Elektrificering af vejtransport (både lette og tunge køretøjer) betragtes også som en vigtig vej, men flere medlemsstater understregede vigtigheden af teknologineutralitet og støtte til alternative brændstoffer, bl.a. brint, for at undgå afhængighed.
Revisionen af emissionshandelssystemet (ETS) blev fremhævet som vigtig, idet der blev opfordret til en afbalanceret tilgang til emissionshandel og dekarbonisering. Nogle medlemsstater opfordrede også til en realistisk revision af forordningen om infrastruktur for alternative brændstoffer (AFIR) under hensyntagen til netkapaciteten og regionale begrænsninger.
Endelig bemærkede flere medlemsstater, at det er vigtigt at mindske afhængigheden af importerede fossile brændstoffer, specielt i lyset af den aktuelle geopolitiske situation.
Strategi for den maritime industri og EU's havnestrategi
Ministrene vedtog to sæt konklusioner, et om strategien for den maritime industri og et om EU's havnestrategi.
Strategien for den maritime industri er en struktureret handlingsplan, der skal styrke Europas maritime lederskab ved at fremme højteknologisk skibsbygning, offshorevindstøttefartøjer, undervandsdroner og banebrydende havneudstyr.
I konklusionerne anerkender medlemsstaterne den maritime sektor som en hjørnesten i Europas industrigrundlag og fremhæver dens afgørende rolle med hensyn til at beskytte forsyningskæderne, støtte omstillingen til ren energi og styrke EU's teknologiske lederskab. De anerkender også de forskellige nationale, regionale og lokale kendetegn ved maritime produktions- og skibsfartsindustrier i hele Unionen og medlemsstaternes forskellige prioriteter.
Derefter vedtog medlemsstaterne også konklusioner om EU's havnestrategi. EU's havnestrategi har til formål at samle initiativer til at styrke konkurrenceevnen, støtte energiomstillingen og garantere sikkerheden på tværs af de 283 søhavne og 223 indlandshavne i TEN-T-nettet.
Konklusionerne bekræfter den afgørende rolle, som havne spiller med hensyn til at styrke EU's strategiske autonomi, sikre kritiske forsyningskæder, fremskynde energiomstillingen og opretholde Europas globale lederskab inden for vandvejstransport.
Medlemsstaterne understreger, at det er vigtigt at sikre en effektiv og forholdsmæssig gennemførelse af strategien. De opfordrer Europa-Kommissionen til at vurdere effektiviteten af de eksisterende koordinerings- og forvaltningsstrukturer på EU-plan og om nødvendigt etablere nye mekanismer til støtte for gennemførelsen.
Under Eventuelt orienterede formandskabet og Kommissionen ministrene om krisen i Mellemøsten og status for koordinerings- og indsatstiltag i transportsektoren som opfølgning på transportministrenes uformelle videokonference i april.
Formandskabet orienterede også ministrene om status for de aktuelle lovgivningsforslag, bl.a. direktivet om de største tilladte dimensioner og den største tilladte vægt for visse vejkøretøjer, militær mobilitet, eurovignetten, køretøjssikkerhedspakken og forordningerne om flypassagerers rettigheder og håndhævelse af passagerrettigheder i EU. Kommissionen orienterede ministrene om den nyligt fremlagte passagerpakke.
Det kommende irske formandskab forelagde desuden sit arbejdsprogram for de næste seks måneder.
De øvrige punkter under eventuelt var informationspunkter:
Belgien orienterede om udbygningen af ERTMS (European Rail Traffic Management System): stabilitet, enkelhed og interoperabilitet frem for alt)
Grækenland orienterede om forenkling og fremskyndelse af certificerings- og godkendelsesprocedurer for jernbanesystemer på EU-plan for at fremskynde udbygningen af ERTMS
Tjekkiet orienterede om den europæiske jernbanegodstransports konkurrenceevne
Østrig orienterede om en strategisk tilgang til den europæiske jernbaneindustri
Spanien orienterede om jernbaneindustriens konkurrenceevne
Østrig og Nederlandene orienterede om sjette situationsrapport om platformen for international personbefordring med jernbane (IRP)
Kommissionen orienterede om sæsonbestemte tidsomstillinger
Kommissionen orienterede om initiativet vedrørende rene transportkorridorer
Kommissionen orienterede om EU's storstilede grænseoverskridende testinitiativ for selvkørende køretøjer
Malta orienterede om en opfordring til at fortsætte drøftelserne om forslaget til revision af direktivet om kombineret godstransport
Nederlandene orienterede om uregerlige passagerer
Litauen orienterede om dronetrusler mod civil transportinfrastruktur og civile transportoperationer
Frankrig orienterede om Kommissionens evalueringsrapport om ETS for luftfart
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.
