Industrielle emissioner

Hvad er industrielle emissioner?

Industrielle processer og aktiviteter frembringer emissioner af forurenende stoffer såsom nitrogenoxid, ammoniak, kviksølv og kuldioxid, som forurener vand, luft og jord og skader menneskers sundhed, miljøet og naturen.

Produktion af elektricitet, behandling og håndtering af affald, opdræt af husdyr og fremstilling af cement er eksempler på industrielle aktiviteter, som udleder forurenende emissioner til miljøet.

Udledning af forurenende stoffer til miljøet kan føre til sundhedsproblemer såsom astma, bronkitis, kræft og hjertesvigt. Emissioner anses for at være ansvarlige for tusindvis af for tidlige dødsfald hvert år.

Ifølge skøn fra 2017 forårsager industrielle emissioner skader på menneskers sundhed og miljø for i alt mellem 277 og 433 mia. € hvert år.

Hvordan tackler EU-landene industrielle emissioner?

EU har fastsat regler for bekæmpelse af industriforurening.

Direktivet om industrielle emissioner er den vigtigste EU-retsakt til forebyggelse og nedbringelse af forurening fra store industrianlæg, herunder husdyranlæg, i EU.

Det overordnede mål er at bidrage til at beskytte økosystemer og menneskers sundhed.

Reglerne har til formål at:

forebygge og kontrollere emissioner til luft, vand og jord fra Europas største industrianlæg
minimere ressourceanvendelsen
gøre processer mere effektive
tilskynde til praksis for cirkulær økonomi
sikre affaldsforebyggelse og -kontrol

Direktivet dækker over 50 000 anlæg beliggende i EU-landene, som kollektivt er ansvarlige for at udlede 20 % af alle forurenende stoffer til luft og vand og 40 % af drivhusgasemissionerne i EU (disse tal kan stige efter revisionen af direktivet, der blev vedtaget i 2024).

Direktivet om industrielle emissioner: nøgletal (Infografik)

De industrielle aktiviteter, der reguleres af EU-reglerne, omfatter kraftværker, raffinaderier, affaldsbehandlings- og -forbrændingsanlæg, produktion af metaller, cement, glas, kemikalier, papirmasse og papir, føde- og drikkevarer samt intensivt opdræt af svin og fjerkræ.

Drivhusgasemissioner er også omfattet af EU's emissionshandelssystem.

Fit for 55: reform af EU's emissionshandelssystem (infografik)

Hvordan fungerer direktivet om industrielle emissioner?

EU-reglerne kræver, at store industri- og husdyranlæg indberetter og overvåger deres miljøpræstationer og gør en indsats for at begrænse deres emissioner.

De industrielle driftsledere, der er nævnt i direktivet om industrielle emissioner, tildeles godkendelse til at drive virksomhed af myndigheden i det land, hvor deres virksomhed er beliggende.

Emissionsgrænseværdier for forurenende stoffer, der udledes fra anlæg, fastlægges i godkendelser på grundlag af den bedste tilgængelige teknik (BAT). BAT'er defineres af Kommissionen i samarbejde med eksperter fra medlemsstaterne, industrien og miljøorganisationer.

Godkendelser skal tage hensyn til anlægs samlede miljøpræstationer, herunder blandt andet emissioner til luft, vand og jord, affaldsproduktion, anvendelse af råstoffer og energieffektivitet.

EU-landene skal tilrettelægge inspektioner på anlægsområderne mindst én gang hvert år til hvert tredje år ud fra risikobaserede kriterier.

De nationale myndigheder skal offentliggøre oplysninger om:

godkendelser og ansøgninger herom
overvågningsresultater

Den europæiske portal for industrielle emissioner anvendes til at indsamle og fremlægge data om industrielle emissioner.

Den europæiske portal for industrielle emissioner

Tendenser i EU's industrielle emissioner (Infografik)

Hvad vil blive ændret i direktivet om industrielle emissioner?

En vurdering, som Kommissionen har foretaget af indvirkningen af direktivet om industrielle emissioner, fastslog, at EU-reglerne har spillet en vigtig rolle med hensyn til at nedbringe emissioner af forurenende stoffer fra industrien, især til luften. Undersøgelsen viste imidlertid, at disse reglers bidrag til dekarbonisering og den cirkulære økonomi havde været mere begrænset.

I april 2022 fremsatte Kommissionen forslag om at ajourføre og modernisere reglerne om industrielle emissioner (ændring af direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner og direktiv 1999/31/EF om deponering af affald).

Målet er at revidere de nuværende regler for at tilpasse dem til EU's klima- og forureningsambitioner som anført i den europæiske grønne pagt.Slutmålet er at tilskynde til en gennemgribende omstilling af store agroindustrielle anlæg med det formål at opnå en konkurrencedygtig og cirkulær klimaneutral økonomi uden forurening senest i 2050.

Vigtigste aspekter af revisionen

De vigtigste elementer i revisionen er at:

medtage flere industrianlæg i lovgivningen
gøre godkendelser mere effektive
mindske de administrative omkostninger
øge adgangen til oplysninger, gennemsigtigheden og den offentlige deltagelse
yde mere støtte til banebrydende teknologier og andre innovative tilgange

De nye regler vil udvide reglernes anvendelsesområde til også at omfatte:

flere store intensive husdyrbrug til opdræt af fjerkræ og svin, men ikke kvæg
minesektoren
store anlæg til fremstilling af batterier

Medlemsstaterne skal indføre sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning, over for dem, der overtræder de foranstaltninger, som er vedtaget for at gennemføre direktivet. Desuden skal de sikre, at folk har ret til at kræve erstatning, hvis deres helbred har lidt skade som følge af en overtrædelse af de nationale regler, der gennemfører direktivet.

Godkendelserne af industrianlæg vil nu blive udstedt elektronisk via et e-godkendelsessystem, der skal være oprettet senest i 2035. Det vil gøre godkendelsesprocedurerne lettere og mere effektive. I godkendelserne vil de kompetente myndigheder fastsætte bindende grænseværdier for miljøpræstationer (EPLV'er), der gælder ved etablering og drift af anlæg.

De nye regler vil også kræve, at Kommissionen vurderer gennemførelsen af direktivet senest i 2028 og derefter hvert femte år. Desuden kan der foretages en revision vedrørende importerede landbrugsprodukter fra lande uden for EU for at sikre, at disse produkter har miljønormer, som svarer til dem, der gælder i EU.

Revisionen af reglerne om industrielle emissioner vedrører også en forordning om rapportering af miljødata fra industrianlæg (EF nr. 166/2006). De nye regler vil erstatte det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (E-PRTR) med den europæiske portal for industrielle emissioner.

I marts 2023 nåede EU-landene i Rådet til enighed om en fælles forhandlingsposition – en "generel indstilling" – til revisionen af direktivet på grundlag af Kommissionens forslag fra marts 2022. Senere, i juni, nåede Rådet til enighed om forordningen om portalen for industrielle emissioner.

I november 2023 nåede Rådet og Europa-Parlamentet på triloger til foreløbig enighed om de reviderede regler for både direktivet og emissionsportalen.

De nye regler blev vedtaget af Rådet i april 2024.