Ren og bæredygtig mobilitet
Dekarbonisering af transportsektoren er afgørende for at nå EU's klimamål. EU-reglerne skal gøre mobilitet mere bæredygtig og samtidig sikre konnektivitet i hele EU.
Klimamål og transportsektoren
EU støtter udviklingen af EU's transportsystemer for at fremme det indre marked og øge konnektiviteten mellem Europas regioner og samtidig dekarbonisere sektoren.
I henhold til Parisaftalen er EU-landene retligt forpligtede til at gøre EU klimaneutralt senest i 2050. For at nå dette mål skal EU senest i 2030 reducere sine nettodrivhusgasemissioner for hele økonomien med mindst 55 % i forhold til 1990-niveauet og fortsætte med gradvist at reducere emissionerne frem til 2050.
Transportsektoren skal yde sin del ved at gennemgå en omstilling, som vil kræve en reduktion af drivhusgasemissionerne på 90 % (i forhold til 1990-niveauet) senest i 2050.
Transport tegner sig for en fjerdedel af EU's drivhusgasemissioner
Fremskridtene med at reducere emissioner har været langsommere inden for transport end i andre økonomiske sektorer. Emissionerne er faldet betydeligt i andre sektorer, men transportemissionerne er steget i de seneste år. Det er afgørende at gøre passager- og godstransport i EU mere effektiv og mindre afhængig af fossile brændstoffer.
I 2021 vedtog Rådet konklusioner om Kommissionens strategi for intelligent og bæredygtig mobilitet, som opridsede EU's mål om at gøre mobiliteten i EU grøn, intelligent og modstandsdygtig.
Fit for 55-pakken er et sæt politiske initiativer og love, der skal nå 2030-målet om at reducere emissionerne med mindst 55 %, og den omfatter vigtige initiativer, der skal bidrage til at dekarbonisere vej-, luft- og søtransport.
Her er nogle af EU's seneste politiske initiativer til mere bæredygtig mobilitet:
Vejtransport
Biler og varevogne: CO₂-emissionsnormer
Vejtransporten står for den største andel af drivhusgasemissioner fra transport. Biler alene tegner sig for 12 % af EU's samlede CO2-emissioner.
I marts 2023 vedtog Rådet nye regler for yderligere at reducere CO₂-emissionerne fra nye biler og varevogne og reviderede EU-forordningen fra 2019.
De reviderede regler fastsætter målene for en gradvis reduktion af emissionerne. Fra 2030 til 2034 skal emissionerne reduceres med 55 % for nye biler og med 50 % for nye varevogne i forhold til 2021-målene.
Fra 2035 skal alle nye biler og varevogne være nulemissionskøretøjer.
Lastbiler og busser: CO₂-emissionsnormer
Rådet vedtog nye regler til styrkelse af CO₂-emissionsnormerne for tunge køretøjer i maj 2024. Forordningen ajourfører 2019-reglerne for at hjælpe EU med at opfylde sine ambitioner om at bekæmpe klimaændringer.
Forordningen skal reducere CO₂-emissionerne i vejtransportsektoren i overensstemmelse med EU's klimamål ved at hæve emissionsreduktionsmålene for 2030 (-45 %) og indføre nye mål for 2035 (-65 %) og 2040 (-90 %).
Reglerne udvider den tidligere forordnings anvendelsesområde, så næsten alle nye tunge køretøjer med certificerede CO₂-emissioner – herunder mindre lastbiler, bybusser, turistbusser og påhængskøretøjer – underlægges emissionsreduktionsmål.
I henhold til de nye regler skal alle nye bybusser være nulemissionsbusser fra 2035. Fjernbusser, herunder turistbusser, skal fortsat være underlagt de overordnede mål.
Rådet nåede til enighed ("generel indstilling") om forslaget i oktober 2023. I januar 2024 nåede Rådet og Europa-Parlamentets forhandlere til foreløbig politisk enighed om reglerne. Rådet vedtog dem i maj 2024.
Euro 7
Ud over at fastsætte emissionsnormer for køretøjer har EU også vedtaget regler, der yderligere skal reducere luftforurenende stoffer fra vejtransport.
Euro 7-forordningen fastsætter regler for emissioner, der supplerer ovennævnte CO₂-grænser, og dækker også andre forurenende elementer. Disse indbefatter forurening fra dækslid, bremser og batterier.
Reglerne omfatter biler, varevogne og tunge køretøjer i en enkelt retsakt.
Rådet vedtog en generel indstilling til forordningen i september 2023. I december 2023 nåede Rådet og Europa-Parlamentet til foreløbig enighed om forslaget. Rådet vedtog den nye forordning i april 2024.
Vejafgifter
EU-lovgivningen fastsætter vejafgiftsregler for at pålægge tunge køretøjer afgifter for brug af visse vejinfrastrukturer i medlemsstaterne.
I november 2021 gav Rådet grønt lys til en revision af disse regler, der under ét kaldes "eurovignetdirektivet". Det reviderede direktiv har til formål at fremme grønnere og mere effektiv transport, og det omfatter en ny ordning til håndtering af CO₂-emissioner for at reducere sektorens CO₂-aftryk i overensstemmelse med den europæiske grønne pagt og Parisaftalen.
Direktivet trådte i kraft i marts 2022.
Jernbanetransport
Jernbaner, som i vid udstrækning er drevet af el, er det mest bæredygtige transportmiddel. Ifølge oplysninger fra Det Europæiske Miljøagentur kom kun 0,4 % af EU's samlede drivhusgasemissioner i 2018 fra jernbanesektoren.
I 2021 vedtog Rådet konklusioner om jernbaner som en del af mere intelligent og bæredygtig mobilitet i EU. EU's ministre fremhævede behovet for at videreudvikle jernbanetransporten for både passagerer og gods i EU.
Som led i pakken om grønnere godstransport forelagde Kommissionen 11. juli 2023 sit forslag om anvendelse af jernbaneinfrastrukturkapacitet. Dette initiativ omfatter foranstaltninger, der tager sigte på bedre forvaltning, koordinering og dermed forøgelse af jernbanernes kapacitet. Rådet nåede til enighed om en forhandlingsposition vedrørende forslaget i juni 2024.
Jernbanepassagerers rettigheder
I 2021 reviderede EU sine regler om jernbanepassagerer for bedre at beskytte passagerernes rettigheder, navnlig passagerer med handicap eller nedsat mobilitet. Bestemmelserne støtter også ren mobilitet ved at gøre det lettere for rejsende at transportere deres cykler i tog.
De reviderede regler forpligter jernbanevirksomheder til at etablere pladser til cykler og informere passagererne om tilgængelig kapacitet til cykler. Der skal som hovedregel være mindst fire cykelpladser i hvert europæisk tog.
De nye regler trådte i kraft i juni 2021.
Luftfart
ReFuelEU Aviation: bæredygtige flybrændstoffer
Bæredygtige flybrændstoffer (biobrændstoffer, syntetiske flybrændstoffer og genanvendte kulstofholdige flybrændstoffer) er et af de vigtigste redskaber på kort og mellemlang sigt til at reducere emissionerne fra luftfartøjer betydeligt. Dette potentiale er imidlertid stort set uudnyttet, da udviklingen af bæredygtige flybrændstoffer hæmmes af et lavt forsyningsniveau og priser, der er meget højere end priserne på fossile brændstoffer. Som følge heraf udgør sådanne brændstoffer kun 0,05 % af det samlede brændstofforbrug i luftfartssektoren.
ReFuelEU Aviation-forordningen inden for rammerne af Fit for 55-pakken har til formål at mindske luftfartens miljøaftryk og hjælpe EU til at nå sine klimamål gennem øget udbredelse af bæredygtige flybrændstoffer, samtidig med at der sikres lige vilkår for en bæredygtig lufttransportsektor. I henhold til de nye regler skal leverandører af flybrændstof øge andelen af bæredygtige brændstoffer med op til 70 % senest i 2050.
Efter den foreløbige enighed med Europa-Parlamentet om forslaget i april 2023 vedtog Rådet forordningen i oktober 2023.
Fit for 55: øget udbredelse af grønnere brændstoffer i luftfarts- og søtransportsektoren (Infografik)
Den internationale luftfarts bæredygtighed
Alle EU-lande er medlemmer af Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO). Sammen med de øvrige medlemmer arbejder de på at forbedre luftfartens miljøpræstationer.
Med henblik på at minimere den internationale civile luftfarts negative indvirkning på det globale klima og fremme en bæredygtig vækst i den internationale luftfart arbejder ICAO på en række foranstaltninger, herunder:
- forbedringer af flyteknologi
- operationelle forbedringer
- bæredygtige flybrændstoffer
- CORSIA (ordning for CO2-kompensation og -reduktion for international luftfart)
I juni 2020 bekræftede EU sin deltagelse i CORSIA fra starten af den frivillige fase 1. januar 2021. Rådet vedtog desuden i december 2022 en afgørelse for at sætte medlemsstaterne i stand til at opfylde nogle af deres CORSIA-forpligtelser.
I juli 2021 fremlagde Kommissionen i forbindelse med Fit for 55-pakken sit forslag til en revision af EU's emissionshandelssystem (ETS), vedrørende luftfart, med det formål at øge sektorens bidrag til EU's klimapolitik og gennemføre CORSIA i EU. Rådet vedtog de nye regler i april 2023.
Det fælles europæiske luftrum
EU-institutionerne arbejder på at udvikle fælles regler og mål for styringen af det europæiske luftrum under det fælles europæiske luftrum. Effektiv lufttrafikstyring bør bidrage til at reducere emissionerne fra sektoren og sikre tilstrækkelige effektivitetsgevinster med hensyn til kapacitet og omkostninger.
Kommissionen fremsatte 22. september 2020 et ændret forslag til ændring af den eksisterende forordning. I juni 2021 nåede Rådet til enighed om en generel indstilling til reformen af det fælles europæiske luftrum.
I marts 2024 nåede Rådet og Europa-Parlamentet til foreløbig enighed om reformen, som vil skulle godkendes af begge institutioner. Rådet vedtog sin førstebehandlingsholdning til reformen i september 2024.
Søtransport
FuelEU Maritime: dekarboniserede brændstoffer
Initiativet FuelEU Maritime skal som en del af Fit for 55-pakken fremme anvendelsen af vedvarende og CO₂-fattige brændstoffer i søtransport.
Målet er at reducere drivhusgasintensiteten af den energi, som skibene bruger om bord, med op til 80 % senest i 2050 ved at fremme anvendelsen af mere bæredygtige brændstoffer på skibe, der anløber EU-havne, og samtidig sikre en gnidningsløs afvikling af skibstrafikken samt undgå forvridninger på det indre marked.
De nye regler blev vedtaget af Rådet i juli 2023.
EU arbejder også inden for rammerne af Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) på at reducere drivhusgasemissioner fra skibe. En revideret IMO-strategi for emissionsreduktion blev vedtaget i juli 2023 med en ambition om at opnå nettonulemissioner omkring 2050. Der drøftes i øjeblikket foranstaltninger til gennemførelse af den reviderede IMO-strategi.
Rådets formandskab og andre EU-medlemsstater deltager i IMO's møder og bidrager aktivt til udviklingen af miljøforanstaltninger og andre foranstaltninger. Alle EU-medlemsstater er medlemmer af organisationen.
Renere have
For at sikre en renere skibsfart i EU arbejder Rådet på en række retsakter, kendt som "søfartssikkerhedspakken". Pakken omfatter foranstaltninger om:
- havnestatskontrol
- forurening fra skibe
- opfyldelse af kravene til flagstater
- havariundersøgelser
- revision af mandatet for Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed (EMSA)
Målet er at modernisere EU's regler om søfartssikkerhed og mindske vandforureningen fra skibe.
Multimodal transport
Transeuropæisk transportnet (TEN-T)
Det transeuropæiske transportnet (TEN-T), der blev lanceret i 1996, er oprettet med det formål at fastlægge kriterier for grænseoverskridende projekter, der fører til transeuropæisk konnektivitet.
De nuværende TEN-T-retningslinjer, som går tilbage til 2013, har undergået en ambitiøs revision siden december 2021.
I december 2023 nåede Rådets formandskab og Europa-Parlamentets forhandlere til foreløbig enighed om den reviderede forordning om EU's retningslinjer for udvikling af TEN-T-nettet. Rådet vedtog forordningen i juni 2024.
Formålet med den nye lovgivning er at opbygge et pålideligt og problemfrit transportnet af høj kvalitet, der sikrer bæredygtige forbindelser i hele Europa uden fysiske afbrydelser, flaskehalse og manglende forbindelser. Nettet vil blive udviklet eller opgraderet i etaper med den nye forordning, der indeholder klare frister for færdiggørelse af TEN-T-nettet i tre faser:
- hovednettet færdiggjort senest i 2030
- det nye udvidede hovednet færdiggjort senest i 2040
- det samlede net færdiggjort senest i 2050
Infrastruktur for alternative drivmidler
Forordningen om infrastruktur for alternative drivmidler (AFIR) skal sikre en EU-dækkende etablering af offentligt tilgængelig elektrisk opladnings- og optankningsinfrastruktur for alternative brændstoffer inden for vejtransport, luftfart og transport ad vandvejen.
Reglerne fastsætter mål for udrulningen af ladestandere og tankstationer. Dette indebærer sikring af, at der er ladestandere inden for en afstand på højst 60 kilometer på hovedveje.
Rådet vedtog forordningen i juli 2023.
Fit for 55: på vej mod en mere bæredygtig transport (Infografik)
Intelligente transportsystemer
Rådet vedtog en ny ramme for indførelse af intelligente transportsystemer for at fremskynde den digitale omstilling og mere intelligent mobilitet i EU. De nye regler er led i Kommissionens strategi for bæredygtig og intelligent mobilitet.
Intelligente transportsystemer (ITS) såsom rejseplanlæggere, eCall og selvkørende biler revolutionerer den måde, hvorpå folk bevæger sig rundt, og sparer tid, reducerer emissioner og trængsel og forenkler rejseplanlægningen.
Det reviderede ITS-direktiv, som Rådet vedtog i oktober 2023, skal også fremskynde tilgængeligheden og forbedre interoperabiliteten af digitale data, der understøtter tjenester såsom multimodale rejseplanlæggere og navigationstjenester. Dette vil gøre det muligt for køretøjer og vejinfrastruktur at kommunikere med hinanden, f.eks. for at advare om uventede hændelser som trafikpropper.
Grønnere godstransport
Gods tegner sig for mere end 30 % af CO2-emissionerne fra transport, og godsmængden forventes at stige.
Den grønnere godstransportpakke, som Kommissionen fremlagde i juli 2023, har til formål at forbedre godstransportens resultater ved at:
- indføre foranstaltninger til at øge effektiviteten og den overordnede bæredygtighed
- fremme mere bæredygtige transportvalg såsom jernbaner og indre vandveje
I december 2023 vedtog Rådet en holdning til en forordning om opgørelse af drivhusgasemissioner fra transporttjenester. Formålet med forslaget er at forbedre beregningen og formidlingen af oplysninger om drivhusgasemissioner fra transporttjenester, så kunderne kan vælge de mest bæredygtige transportmuligheder. Rådet noterede sig desuden en situationsrapport om et forslag fra Kommissionen om største tilladte dimensioner og vægt for tunge køretøjer, der også blev forelagt som en integreret del af pakken om grønnere godstransport.
Som led i pakken fastlagde Rådet i juni 2024 sin forhandlingsposition ("generel indstilling") til en forordning om anvendelse af jernbaneinfrastrukturkapacitet i det fælles europæiske jernbaneområde. Forordningen har til formål at øge tilgængeligheden af infrastruktur gennem bedre planlægnings- og tildelingsprocesser samt forbedret grænseoverskridende koordinering og forventes at bidrage væsentligt til en mere effektiv forvaltning af jernbaneinfrastrukturkapaciteten og styring af jernbanetrafikken.
- Pakke om grønnere godstransport: Rådet vedtager holdning til en mere effektiv forvaltning af jernbaneinfrastrukturkapacitet og styring af jernbanetrafik (pressemeddelelse, 18. juni 2024)
- Pakke om grønnere godstransport: Rådet vedtager holdning til opgørelse af drivhusgasemissioner fra transporttjenester (pressemeddelelse, 4. december 2023)
Finansiering
Connecting Europe-faciliteten 2021-2027
Fremme af bæredygtighed er et af de centrale mål for Connecting Europe-faciliteten (CEF). CEF bidrager som den centrale finansieringsmekanisme for investeringer i EU's transportsystemer til dekarboniseringen af mobilitetssektoren og dermed til at nå målet om klimaneutralitet senest i 2050. Forordningen finder anvendelse med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2021.
Transportsektoren vil modtage størstedelen af midlerne (ca. 25 mia. € ud af 33 mia. €), hvoraf langt størstedelen vil blive øremærket til jernbanetransport.