"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.
Hvis du giver tilladelse til det, vil vi anvende cookies til at udarbejde aggregerede, anonyme data om vores besøgendes browsermønstre og adfærd på vores websted. Vi bruger disse data til at forbedre din oplevelse på vores websted.
Rådet havde en orienterende debat om ændringen af forordningen om CO2-emissionsnormer for biler og varevogne.
Klimaneutralitet og konkurrenceevne skal gå hånd i hånd. Den bedste måde at støtte bilindustrien på i Europa og de millioner af arbejdspladser, der er afhængige af den, er ved at fremme innovative og bæredygtige løsninger på vejen mod ren mobilitet. Takket være dagens konstruktive drøftelser vil Cyperns formandskab arbejde intensivt på at fremme arbejdet med denne centrale lovgivningsmæssige prioritet.
Alexis Vafeades, Republikken Cyperns minister for transport, kommunikation og offentlige arbejder
For at støtte omstillingen til ren mobilitet på en mere fleksibel måde indfører Kommissionens forslag flere teknologiske muligheder for fabrikanter til at nå deres mål. Forslaget sænker 2035-målet for reduktion af udstødningsemissioner fra 100 % til 90 %; de resterende 10 % kan kompenseres gennem kreditter for alternative bæredygtige brændstoffer og anvendelse af stål med lavt kulstofindhold, der er fremstillet i EU. Forslaget indeholder også incitamenter (indtil 2034) i form af CO2-kreditter ("superkreditter") til fabrikanter, som bringer små elektriske køretøjer, der fremstilles i EU, i omsætning.
Ministrene fokuserede på 2035-målene og den indførte fleksibilitet i forbindelse med opfyldelse af EU's klimamål, styrkelse af teknologineutraliteten og sikring af bilsektorens konkurrenceevne.
Ministrene drøftede dekarboniseringsindsatsen på klimaområdet efter 2030. Efter at der for nylig blev fastsat et bindende EU-dækkende klimamål for 2040, ventes Kommissionen at fremsætte en række lovgivningsforslag i andet halvår for at støtte EU-landene, den europæiske industri og de europæiske borgere i at nå målet.
Med henblik på den kommende klimapakke for perioden efter 2030 fokuserede ministrene på følgende spørgsmål:
– hvordan investeringer kan støttes, samtidig med at der sikres en retfærdig og ren omstilling inden udgangen af 2040
– hvordan fleksibilitet på tværs af og inden for sektorer kan udnyttes til at nå klimamål på en omkostningseffektiv måde
– hvordan internationale kreditter bør integreres i klimarammen for perioden efter 2030
Rådet godkendte konklusioner om EU's bioøkonomiske strategi. Bioøkonomien anvender vedvarende biologiske ressourcer som planter, dyr og mikroorganismer til at producere fødevarer, energi og industrivarer.
Rådets konklusioner hilser den bioøkonomiske strategi velkommen og anerkender det store potentiale i bioøkonomiens bidrag til at erstatte fossilbaserede materialer og produkter, skabe arbejdspladser og føre an i den globale omstilling til rene industrier.
Konklusionerne udstikker også politiske retningslinjer for at fremme strategien med fokus på konkurrenceevne, innovation og investeringer med henblik på at flytte biobaserede løsninger fra laboratorium til anvendelse, samtidig med at miljøet beskyttes, og der sørges for fødevaresikring og ernæring.
Miljøministrene overvejede, hvordan EU's strategiske samarbejde kan forbedres, og hvordan EU's position i globale miljøforhandlinger kan styrkes i et geopolitisk landskab i forandring, herunder ved hjælp af midler og redskaber såsom videnskabsdrevet diplomati, ved at gå foran med et godt eksempel med en solid gennemførelse i EU, koalitionsopbygning, bedre intern koordinering og strategisk anvendelse af EU-ressourcer.
Uformel frokost om internationale klimaforhandlinger
Under frokosten drøftede ministrene vejen frem i internationale klimaforhandlinger som opfølgning af ministrenes drøftelser på det uformelle rådsmøde, der fandt sted i begyndelsen af februar i Cypern.
I denne forbindelse indledte de realitetsforberedelser til den næste COP i november som et første skridt i retning af at fastlægge EU's vigtigste prioriteter såsom modvirkning af og tilpasning til klimaændringer og robust klimavidenskab og med fokus på outreachaktiviteter. Denne proces, der er indledt og koordineret af Cyperns formandskab, vil blive videreført af det kommende irske formandskab.
På samlingen blev ministrene også orienteret om følgende emner:
Cyperns formandskab og Kommissionen aflagde rapport om 12. plenarmøde i Den Mellemstatslige Videnspolitikplatform vedrørende Biodiversitet og Økosystemydelser (IPBES-12), som blev afholdt 3.-8. februar 2026 i Manchester, Det Forenede Kongerige.
Denne ressource er i øjeblikket kun tilgængelig på følgende sprog:
Estland, Frankrig, Letland, Litauen, Portugal, Slovakiet, Tjekkiet, Ungarn og Østrig orienterede ministrene om gennemførelsen af LULUCF-forordningen i Den Europæiske Union.
Denne ressource er i øjeblikket kun tilgængelig på følgende sprog:
Belgien, Frankrig, Irland, Letland, Slovakiet og Tjekkiet havde med støtte fra Luxembourg et orienterende punkt om fremskyndelse af tilladelsesprocedurer sammen med en opfordring til en omfattende tværsektoriel tilgang inden for miljøomnibussen.
Denne ressource er i øjeblikket kun tilgængelig på følgende sprog:
Frankrig berettede om omdannelsen af Mercator Ocean til en mellemstatslig organisation og rettede en opfordring til medlemsstaterne om hurtigt at undertegne konventionen om oprettelse af den mellemstatslige organisation.
Litauen orienterede med støtte fra Estland, Letland og Polen ministrene om de miljø- og sikkerhedsmæssige konsekvenser af det belarusiske kernekraftværk i Ostrovets.
Denne ressource er i øjeblikket kun tilgængelig på følgende sprog:
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.