Luftkvalitet

Luftforurening i EU

Luftforurening er en væsentlig årsag til sygdom og tidlig død i Europa. Især fine partikler (PM_2,5) kan trænge dybt ind i lungerne og blodbanen og er ansvarlige for det højeste antal tidlige dødsfald i Europa.

I 2022 forårsagede luftforurening omkring 350 000 for tidlige dødsfald i Europa, herunder 239 000 alene som følge af PM_2,5. Det er over 11 gange så mange som antallet af trafikdræbte (20 634 i 2022).

Emissionerne af luftforurenende stoffer i EU er faldet siden 1990, men forureningsniveauerne overstiger stadig de anbefalede standarder. I 2023 var 94 % af de mennesker, der bor i EU's byer, eksponeret for PM_2,5-koncentrationer over Verdenssundhedsorganisationens (WHO's) seneste vejledende luftkvalitetsniveauer ifølge Det Europæiske Miljøagentur.

Sådan bekæmper EU luftforurening

EU har siden 1980'erne haft strenge foranstaltninger til at mindske luftforureningen.

De vigtigste retsakter fastsætter:

• luftkvalitetsnormer for luften udendørs (i omgivelserne)
• nationale mål for reduktion af emissioner af de vigtigste luftforurenende stoffer

I oktober 2024 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet et direktiv om fastsættelse af ajourførte luftkvalitetsnormer i hele EU. De nye regler fastsatte bindende grænseværdier for 2030 som et mellemliggende skridt i retning af at nå et mål om nulforurening og bidrage til et giftfrit miljø i EU senest i 2050.

Mange andre retsakter bidrager også til at forbedre luftkvaliteten i EU, f.eks. regler om drivhusgasemissioner på tværs af økonomiske sektorer, Euro 7-øretøjsstandarder og regler om industrielle emissioner.

Nye EU-regler om luftkvalitet

Det nye EU-direktiv om luftkvalitet – direktiv (EU) 2024/2881 – er slået sammen med og har erstattet de tidligere luftkvalitetsdirektiver (2004/107/EF og 2008/50/EF).

Det støtter målet i den europæiske grønne pagt om senest i 2050 at reducere luft-, vand- og jordforureningen til niveauer, der ikke længere er skadelige.

EU-landene skal indarbejde direktivet i national ret senest 11. december 2026.

De vigtigste ændringer omfatter:

• strengere EU-luftkvalitetsstandarder for 2030, der er tættere på WHO's retningslinjer fra 2021, og som afspejler den seneste videnskab om, hvordan luftforurening påvirker sundheden

• en ny ret for folk til at kræve erstatning, hvis deres helbred lider skade, fordi reglerne overtrædes

• Luftkvalitet: Rådet giver endeligt grønt lys til at styrke normerne i EU (pressemeddelelse, 14. oktober 2024)

Stærkere luftkvalitetsnormer

Det nye direktiv fastsætter strengere luftkvalitetsnormer for 13 forurenende stoffer for 2030, herunder PM_2,5, PM₁₀, nitrogendioxid og ozon. Standarden omfatter bl.a. emissionsgrænser, forpligtelser til reduktion af den gennemsnitlige eksponering og varslingstærskelværdier.

For fine partikler (PM_2,5) bliver den årlige grænseværdi mere end halveret frem til 2030:

• tidligere EU-standard: 25 µg/m³
• ny EU-standard: 10 µg/m³
• WHO's retningslinje: 5 µg/m³

De skærpede grænser forventes at mindske antallet af for tidlige dødsfald, der er kædet sammen med PM_2,5, med 75 % i løbet af ti år.

Kommissionen skal regelmæssigt gennemgå den videnskabelige dokumentation for at kontrollere, om de reviderede luftkvalitetsnormer er effektive med hensyn til at beskytte menneskers sundhed.

På visse betingelser kan medlemsstaterne bede om at få udsat fristen for at overholde grænseværdierne for luftkvalitet.

Adgang til klage og domstolsprøvelse og ret til erstatning

De nye regler styrker retten til ren luft og adgangen til klage og domstolsprøvelse. Personer og organisationer, bl.a. NGO'er, med tilstrækkelig interesse kan anfægte, hvordan direktivet gennemføres.

For første gang skal EU-medlemsstaterne sikre, at folk kan kræve og opnå erstatning, når deres helbred har lidt skade som følge af en forsætlig eller uagtsom overtrædelse af de nationale regler til gennemførelse af direktivet.

Bedre planlægning og overvågning

Hvis niveauerne af forurenende stoffer overstiger grænse- og målværdierne, skal medlemsstaterne ifølge direktivet udarbejde luftkvalitetskøreplaner og -planer. De skal træffe passende foranstaltninger til at reducere forureningen og sørge for, at overskridelsesperioden er så kort som muligt.

Desuden skærper direktivet kravene til overvågning og modellering af luftkvaliteten. Bedre data vil hjælpe myndighederne med at styre luftkvaliteten, planlægge forebyggende foranstaltninger og håndhæve reglerne mere effektivt.

Grænseoverskridende forurening og offentlig information

Luftforurening krydser tit grænserne, så medlemsstaterne må samarbejde om at kortlægge kilderne til luftforurening og de tiltag, der er nødvendige for at sætte ind over for dem, samt planlægge koordinerede tiltag.

De skal også øge indsatsen for at informere offentligheden om luftkvaliteten.