Skip to content
  • Rådet for Økonomi og Finans

Rådet (økonomi og finans), 5. maj 2026

Vigtigste resultater

Bekæmpelse af skattesvig

Rådet nåede til enighed om nye regler, der skal styrke bekæmpelsen af momssvig i EU ved at øge samarbejdet mellem medlemsstaterne, Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF).

Den nye ramme vil give EPPO og OLAF mere direkte adgang til vigtige momsdata om grænseoverskridende forretningstransaktioner i EU, bl.a. oplysninger fra Eurofisc – EU's netværk til bekæmpelse af momssvig.

<p>Makis Keravnos, Republikken Cyperns finansminister</p>

Vi har i de seneste år gjort store fremskridt med at bekæmpe momssvig. På budgetterne registreres der dog stadig hvert år tab i milliardstørrelse, og myndighederne har brug for de rette værktøjer til hurtigere at tackle disse kriminelle aktiviteter. Dagens aftale vil give EU's undersøgelsesorganer de målrettede oplysninger, de har brug for til hurtigt at retsforfølge kriminelle og beskytte nationale indtægter og EU-indtægter, der kommer alle til gode.

<p>Makis Keravnos, Republikken Cyperns finansminister</p>

Makis Keravnos, Republikken Cyperns finansminister

Opsparings- og investeringsunionen

Ministrene udvekslede synspunkter og fremhævede behovet for yderligere politisk vejledning om markedsintegrations- og tilsynspakken – et centralt element i opsparings- og investeringsunionen. Pakken er også en del af køreplanen "ét Europa, ét marked", som opfordrer til, at pakken vedtages endeligt inden udgangen af 2026.

Udkastet til lovgivning har til formål at uddybe integrationen af EU's kapitalmarkeder ved at fjerne hindringer for grænseoverskridende levering af investeringsaktiviteter og styrke tilsynseffektiviteten. Dette bør igen bidrage til at øge EU's konkurrenceevne gennem mobilisering af private opsparinger.

Udkastet omfatter navnlig foranstaltninger, der har til formål at styrke Den Europæiske Værdipapir- og Markedsmyndigheds (ESMA's) rolle, bl.a. ved at styrke dens rolle i tilsynet på EU-plan på aftalte områder og reformere dens forvaltning.

Under drøftelserne anerkendte ministrene generelt behovet for at opfylde målene i markedsintegrations- og tilsynspakken. Mange understregede, at det er vigtigt at undgå dobbeltarbejde og øgede omkostninger, og at der er behov for at finde den rette balance mellem ambitioner og hastighed.

Samtlige medlemsstater var enige i de overordnede mål for den foreslåede lovgivning, men gav udtryk for betydeligt divergerende synspunkter om det passende niveau for EU's centralisering, omfanget og udformningen af tilsynet. Nogle medlemsstater understregede også behovet for at nå til enighed om den endelige pakke inden udgangen af 2026.

Ruslands aggression mod Ukraine

Ministrene udvekslede synspunkter om status for de økonomiske og finansielle konsekvenser af Ruslands aggression mod Ukraine på grundlag af en opdatering fra Kommissionen. Det er et tilbagevendende punkt på dagsordenen for Rådet (økonomi og finans).

Drøftelserne fokuserede på den operationelle gennemførelse af det EU-lån på 90 mia. € til Ukraine, som Det Europæiske Råd nåede til enighed om i december 2025, og hvis lovgivningsmæssige ramme blev færdiggjort 23. april 2026.

Lånet vil blive finansieret gennem EU-låntagning på kapitalmarkederne og understøttet af EU-budgettets råderum. Det skal betales tilbage ved hjælp af den erstatning, som Rusland skylder Ukraine.

Genopretnings- og resiliensfaciliteten

Rådet vedtog gennemførelsesafgørelser om godkendelse af de målrettede ændringer af genopretnings- og resiliensplanen, som Danmark havde forelagt.

Genopretnings- og resiliensfaciliteten er EU's program for omfattende finansiel støtte som reaktion på de udfordringer, som covid-19-pandemien har medført for den europæiske økonomi. Faciliteten er kernen i NextGenerationEU, et midlertidigt genopretningsinstrument, der giver Kommissionen mulighed for at skaffe midler til at afhjælpe de umiddelbare økonomiske og sociale skader, som pandemien har forårsaget.

For at få gavn af faciliteten skal medlemsstaterne forelægge Kommissionen genopretnings- og resiliensplaner med angivelse af de reformer og investeringer, som de agter at gennemføre inden udgangen af august 2026.

Indtil videre er der udbetalt ca. 398 mia. € fra genopretnings- og resiliensfaciliteten.

Internationale møder

Formandskabet og Kommissionen orienterede Rådet om de vigtigste resultater af G20-finansministrenes og -centralbankchefernes møde 16. april i tilknytning til IMF's og Verdensbankens forårsmøder i Washington DC.

Dialog med regionale partnere

Den årlige økonomiske og finansielle dialog med regionale partnere fandt sted i tilknytning til Rådets samling.

Det nuværende og de to kommende formandskaber (Cypern, Irland og Litauen) og Kommissionen, ECB, EIB, partnerne på Vestbalkan, Moldova og Ukraine som observatør drøftede den økonomiske udvikling, de økonomiske udfordringer og politiske planer.

Deltagerne i dialogen vedtog fælles konklusioner med målrettede politiske retningslinjer for hver deltagende partner.

Mødedokumenter

Forberedende dokumenter

Pressemeddelelser

Presseinformation

Pressekontakter

Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.

Akkreditering og pressearrangementer

Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.

Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.

Hold dig opdateret

Øvrige samlinger: Rådet for Økonomi og Finans

Se flere møder

Seneste gennemgang: 6. maj 2026