"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.
Hvis du giver tilladelse til det, vil vi anvende cookies til at udarbejde aggregerede, anonyme data om vores besøgendes browsermønstre og adfærd på vores websted. Vi bruger disse data til at forbedre din oplevelse på vores websted.
Nu hvor vi afslutter vores formandskab, er jeg stolt over at reflektere over Cyperns bidrag på området økonomiske og finansielle anliggender. Vi fik bl.a. den skelsættende lånepakke på 90 mia. € til Ukraine i hus, indgik en aftale om modernisering af EU's toldramme og gjorde fremskridt med markedsintegrations- og tilsynspakken – et vigtigt resultat for EU's ledere. Alle disse bestræbelser opfyldte vores endelige mål som formandskab: en mere selvstændig Union, der er åben mod verden.
Makis Keravnos, Cyperns finansminister
Kulstofgrænsetilpasningsmekanismen
Rådet nåede til enighed om sin holdning til en styrkelse af kulstofgrænsetilpasningsmekanismen (CBAM), som er EU's redskab til at bekæmpe kulstoflækage og fremme global dekarbonisering, og er dermed klar til forhandlinger med Europa-Parlamentet.
Den nye ramme vil udvide CBAM's anvendelsesområde til at omfatte nye produkter og lukke smuthuller, der kan bruges til at omgå systemet.
EU er fortsat fast besluttet på at reducere klimaemissionerne både i Unionen og globalt. En central del af opfyldelsen af dette mål består i at styrke CBAM og lukke de smuthuller, der kan bruges til omgå vores regler. Den holdning, der blev opnået enighed om i dag, er første skridt i retning af at gøre systemet mere robust.
CBAM, der har været i kraft siden 1. januar 2026, fastsætter en rimelig pris for det kulstof, der udledes under produktionen af importerede varer i de mest kulstofintensive sektorer (jern og stål, cement, gødning, aluminium, elektricitet og brint) og tilskynder til renere industriproduktion i lande uden for EU.
Rådet har bl.a. forbedret Kommissionens oprindelige forslag om at styrke CBAM ved at præcisere listen over nye produkter, som mekanismen vil blive anvendt på, og give Kommissionen mandat til at foretage en årlig gennemgang af produkter i efterfølgende produktionsled, der kan medtages i fremtiden. Det har også mere præcist fastlagt den proces, der skal følges, når der træffes afgørelse om at undtage en bestemt vare fra CBAM-rammen, når den står over for alvorlige og uforudsete omstændigheder på det indre marked.
Ministrene udvekslede synspunkter om markedsintegrations- og tilsynspakken – et centralt element i opsparings- og investeringsunionen. En aftale om denne pakke er blandt målene i køreplanen "ét Europa, ét marked".
Udkastet til lovgivning har til formål at uddybe integrationen af EU's kapitalmarkeder ved at fjerne hindringer for grænseoverskridende levering af investeringsaktiviteter og styrke tilsynseffektiviteten. Dette bør igen bidrage til at øge EU's konkurrenceevne gennem mobilisering af private opsparinger.
Udkastet omfatter navnlig foranstaltninger, der har til formål at styrke Den Europæiske Værdipapir- og Markedsmyndigheds (ESMA's) rolle, bl.a. ved at styrke dens rolle i tilsynet på EU-plan på aftalte områder – f.eks. signifikante centrale modparter, værdipapircentraler og markedspladser – og reformere dens forvaltning.
Under drøftelserne støttede mange ministre ESMA's tilsyn med signifikante grænseoverskridende markedsdeltagere i EU og understregede, at et sådant tilsyn bør målrettes enheder med en virkelig grænseoverskridende og/eller systemisk betydning.
En række ministre fremhævede behovet for at definere forholdsmæssige, objektive og gennemsigtige kriterier for at fastlægge signifikans på en måde, der sikrer ligebehandling på tværs af enheder, bl.a. for udbydere af kryptoaktivtjenester. Samtidig opfordrede andre til yderligere overvejelser om det foreslåede gruppekriterium. Mange ministre understregede, at det er vigtigt at undgå øgede administrative byrder og omkostninger for virksomhederne.
Med hensyn til forvaltning drøftede ministrene ansvarsfordelingen mellem den foreslåede direktion for ESMA og det allerede eksisterende tilsynsråd. Ifølge Kommissionens forslag skal den nye direktion bestå af fem medlemmer og fokusere på tilsynsopgaver. Det allerede eksisterende tilsynsråd, der består af repræsentanter fra hver EU-medlemsstat, vil bevare en bredere strategisk rolle og kunne gøre indsigelse mod nogle af direktionens vigtigste beslutninger.
Nogle medlemsstater støttede Kommissionens forslag om, at direktionen skal spille en stærk rolle for at sikre en robust og effektiv tilsynsmæssig beslutningstagning på EU-plan, men mange ministre fremhævede behovet for at bevare en meningsfuld rolle for de nationale kompetente myndigheder og tilsynsrådet, bl.a. gennem passende inddragelse i tilsynsmæssig beslutningstagning.
Ministrene traf to afgørelser inden for rammerne af stabilitets- og vækstpagten, EU-reglerne, der skal sikre, at EU's medlemsstater forfølger sunde offentlige finanser og koordinerer deres finanspolitikker.
For det første besluttede Rådet at afslutte eller ophæveproceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud vedrørende Malta, som oprindelig blev indledt i 2024.
Beslutningen om at ophæve aftalen var berettiget, da Maltas offentlige underskud med succes og varigt er blevet reduceret til under 3 % af BNP.
For det andet aktiverede Rådet den nationale undtagelsesklausul inden for rammerne af stabilitets- og vækstpagten for Spanien. Foranstaltningen vil bidrage til Spaniens overgang til højere forsvarsudgifter på nationalt plan uden at bringe landets gældsholdbarhed i fare.
Den nationale undtagelsesklausul giver en medlemsstat mulighed for midlertidigt at afvige fra budgetkravene som reaktion på ekstraordinære omstændigheder, der ligger uden for deres kontrol, samtidig med at gældsholdbarheden sikres.
17 andre medlemsstater har tidligere fået godkendt deres anmodninger om at aktivere den nationale undtagelsesklausul.
Kommissionen fremlagde forårspakken for det europæiske semester 2026, der blev vedtaget 3. juni.
Pakken indeholder landespecifikke henstillinger til alle medlemsstater vedrørende deres økonomiske, sociale, beskæftigelsesmæssige, strukturelle og budgetmæssige politikker. Rådet ventes at vedtage disse landespecifikke henstillinger i juli.
Ministrene udvekslede synspunkter om status for de økonomiske og finansielle konsekvenser af Ruslands aggression mod Ukraine på grundlag af en opdatering fra Kommissionen. Det er et tilbagevendende punkt på dagsordenen for Rådet (økonomi og finans).
Rådet vedtog gennemførelsesafgørelser om godkendelse af målrettede ændringer af genopretnings- og resiliensplaner, som Belgien, Polen, Portugal, Slovakiet og Spanien har forelagt.
Genopretnings- og resiliensfaciliteten er EU's program for omfattende finansiel støtte som reaktion på de udfordringer, som covid-19-pandemien har medført for den europæiske økonomi. Faciliteten er kernen i NextGenerationEU, et midlertidigt genopretningsinstrument, der giver Kommissionen mulighed for at skaffe midler til at afhjælpe de umiddelbare økonomiske og sociale skader, som pandemien har forårsaget.
For at få gavn af faciliteten skal medlemsstaterne forelægge Kommissionen genopretnings- og resiliensplaner med angivelse af de reformer og investeringer, som de agter at gennemføre inden udgangen af august 2026.
Indtil videre er der udbetalt ca. 426 mia. € fra genopretnings- og resiliensfaciliteten.
Som et punkt uden debat godkendte Rådet Økofinrådets halvårlige rapport til Det Europæiske Råd om beskatningsspørgsmål. Rapporten giver et overblik over de fremskridt, der er opnået i Rådet under Cyperns formandskab (januar-juni 2026), samt et overblik over status for de vigtigste emner under forhandling på beskatningsområdet.
Ministrene vedtog også konklusioner om de fremskridt, der er gjort i EU's Gruppe vedrørende Adfærdskodeksen (erhvervsbeskatning) inden for samme tidsrum.
Denne ressource er i øjeblikket kun tilgængelig på følgende sprog:
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.
