"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.
Hvis du giver tilladelse til det, vil vi anvende cookies til at udarbejde aggregerede, anonyme data om vores besøgendes browsermønstre og adfærd på vores websted. Vi bruger disse data til at forbedre din oplevelse på vores websted.
Cyperns formandskab fremlagde sit arbejdsprogram for årets første halvår på økonomi- og finansområdet.
På dette kritiske tidspunkt vil styrkelsen af EU's finansielle autonomi og globale økonomiske position være retningsgivende for Cyperns formandskab i forbindelse med styringen af Økofinrådets dagsorden. Vi ønsker at skabe momentum i retning af et blomstrende og mere konkurrencedygtigt Europa. Og lad mig gøre det helt klart: Vi vil arbejde på at sikre, at EU's støtte til Ukraine, også den finansielle støtte, forbliver urokkelig.
Makis Keravnos, Cyperns finansminister
Formandskabet gentog især tilsagnet om bl.a. at fremme lovgivningsarbejdet vedrørende opsparings- og investeringsunionen og EU's dagsorden for skatteoprydning og -forenkling og gøre fremskridt hen imod en moderniseret toldunion.
Rådet indledte i dag en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud vedrørende Finland. Det vedtog også en henstilling til Finland, hvori det skitserer den nettoudgiftskurs og den tidsplan, der bør følges for at bringe det uforholdsmæssigt store underskud til ophør senest i 2028.
Rådets afgørelse om at indlede en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud i dag er begrundet i Finlands budgetunderskud på 4,4 % i 2024 og det forventede budgetunderskud på 4,3 % i 2025.
I sin henstilling fastsætter Rådet, at Finland derfor bør træffe virkningsfulde foranstaltninger og senest 30. april 2026 forelægge de nødvendige foranstaltninger til at nedbringe landets underskud. Finland bør også sikre, at dets nominelle kumulerede vækstrate for nettoudgifterne ikke overstiger 2,5 % i 2026, 4,1 % i 2027 og 5,9 % i 2028.
Proceduren skal sikre, at EU's medlemsstater vender tilbage til eller opretholder disciplin i deres statsbudgetter. Der indledes procedurer, når en medlemsstat har et offentligt underskud, der overstiger traktatens referenceværdi på 3 % af BNP.
Ministrene godkendte Rådets konklusioner om rapporten om varslingsmekanismen 2026, som Kommissionen offentliggjorde 25. november 2025.
Rapporten om varslingsmekanismen 2026 indleder det europæiske semesters årlige procedure i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer.
Formålet med proceduren er at kortlægge, forebygge og rette op på potentielt skadelige makroøkonomiske ubalancer, der kan have negative konsekvenser for den økonomiske stabilitet i en bestemt medlemsstat, euroområdet eller EU som helhed.
Rådet er i sine konklusioner i det store og hele enigt i vurderingen i rapporten med hensyn til udviklingen i makroøkonomiske ubalancer og nye risici. I konklusionerne opfordres der også til yderligere tiltag for effektivt at gennemføre proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer og til, at medlemsstaterne fortsat afhjælper sårbarheder på dette område.
I dette års rapport er der ikke identificeret nye lande, der kræver en dybdegående undersøgelse. Rådet vil derfor fortsat overvåge situationen i de syv lande, der i 2025 oplevede ubalancer. De dybdegående undersøgelser vil blive offentliggjort i foråret 2026 forud for forårspakken for det europæiske semester.
Denne ressource er i øjeblikket kun tilgængelig på følgende sprog:
Rådet vedtog gennemførelsesafgørelser om godkendelse af de målrettede ændringer af genopretnings- og resiliensplanerne, som Finland, Irland, Nederlandene, Spanien, Tyskland og Sverige havde forelagt.
Genopretnings- og resiliensfaciliteten er EU's program for omfattende finansiel støtte som reaktion på de udfordringer, som covid-19-pandemien har medført for den europæiske økonomi. Faciliteten er kernen i NextGenerationEU, et midlertidigt genopretningsinstrument, der giver Kommissionen mulighed for at skaffe midler til at afhjælpe de umiddelbare økonomiske og sociale skader, som pandemien har forårsaget.
For at få gavn af faciliteten skal medlemsstaterne forelægge Kommissionen genopretnings- og resiliensplaner med angivelse af de reformer og investeringer, som de agter at gennemføre inden udgangen af august 2026.
Indtil videre er der udbetalt ca. 393 mia. € fra genopretnings- og resiliensfaciliteten.
Som et punkt uden debat besluttede Rådet i dag formelt at yde yderligere 500 mio. € i makrofinansiel bistand til Jordan.
EU's bistand vil bidrage til at styrke Jordans økonomiske stabilitet og støtte landets igangværende reformdagsorden i lyset af de stigende interne og eksterne udfordringer. Formålet er at støtte genoprettelsen af en holdbar ekstern finansieringssituation i landet og derved støtte den økonomiske og sociale udvikling.
Bistanden, der ydes som svar på Jordans anmodning om yderligere støtte i januar 2025, vil være tilgængelig i to et halvt år og ydes i form af langfristede lån, der udbetales i tre rater.
Udbetalingen af rater vil være nøje knyttet til Jordans fremskridt med de reformer, der er opridset i et aftalememorandum, som Jordan og Kommissionen skal nå til enighed om.
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.
