"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.
Hvis du giver tilladelse til det, vil vi anvende cookies til at udarbejde aggregerede, anonyme data om vores besøgendes browsermønstre og adfærd på vores websted. Vi bruger disse data til at forbedre din oplevelse på vores websted.
Det enstemmige tilsagn, som ministrene afgav i dag, afspejler den stærke politiske vilje til at nå til enighed om markeds- og integrationstilsynspakken i år og en anerkendelse af, at dette kræver et kompromis fra medlemsstaternes side. Jeg er overbevist om, at vi kan nå frem til en aftale, der er et positivt resultat for alle medlemsstater, og som vil skabe dybere og mere effektive kapitalmarkeder for EU's borgere og virksomheder.
Simon Harris, Irlands vicepremierminister (tánaiste) og finansminister
Ministrene udvekslede synspunkter om markedsintegrations- og tilsynspakken, der er et centralt element i opsparings- og investeringsunionen. En aftale om denne pakke er blandt målene i køreplanen "ét Europa, ét marked".
På baggrund af en styringsnote fra formandskabet gav ministrene udtryk for et klart politisk tilsagn om at nå frem til en solid og ambitiøs forhandlingsposition for Rådet om pakken senest i oktober og var generelt enige om de centrale politiske spørgsmål, der skal løses for at nå dertil.
Medlemsstaterne skitserede deres prioriteter for de kommende forhandlinger. Økofinrådet noterede sig udvekslingen, og formandskabet vil overveje de spørgsmål, der blev rejst, samtidig med at det fortsat vil følge den tidsplan, som ministrene har godkendt.
Rådet gav tekniske hold mandat til at intensivere deres arbejde for at bidrage til at opfylde de ambitioner, som EU's finansministre har fastsat.
Udkastet til markedsintegrations- og tilsynslovgivning har til formål at uddybe integrationen af EU's kapitalmarkeder ved at fjerne hindringer for grænseoverskridende levering af investeringsaktiviteter og styrke tilsynseffektiviteten. Dette bør igen bidrage til at øge EU's konkurrenceevne gennem mobilisering af private opsparinger.
Udkastet omfatter navnlig foranstaltninger, der skal styrke Den Europæiske Værdipapir- og Markedsmyndigheds (ESMA's) rolle, bl.a. ved at forstærke dens rolle i tilsynet på EU-plan for centrale markedsaktører – f.eks. signifikante centrale modparter, værdipapircentraler, markedspladser og udbydere af kryptoaktivtjenester – og reformere dens forvaltning.
Det irske formandskab fremlagde sit arbejdsprogram for årets andet halvår på økonomi- og finansområdet.
Det irske formandskab meddelte navnlig, at dets arbejde vil være styret af tre overordnede prioriteter:konkurrenceevne, værdier og sikkerhed i overensstemmelse med EU's strategiske dagsorden 2024-2029.
På det økonomiske og finansielle område vil Irland lægge vægt på at styrke EU's konkurrenceevne, modstandsdygtighed og kapacitet til at reagere på et stadig mere udfordrende geopolitisk og økonomisk miljø.
Formandskabets prioriteter afspejler de store udfordringer, som EU står over for, men også de muligheder, der findes, når Europa handler samlet. Jeg har udarbejdet et ambitiøst arbejdsprogram for resten af året i overensstemmelse med målene i køreplanen for ét Europa, ét marked. Hvis det skal lykkes, vil det kræve, at alle medlemsstater og hver institution mødes i en ånd af hårdt arbejde og kompromis. Irland er for sit vedkommende parat til at lægge alle kræfter i for at videreføre det igangværende arbejde for et sikkert og konkurrencedygtigt EU med de europæiske værdier i centrum.
Simon Harris, Irlands vicepremierminister (tánaiste) og finansminister
Ministrene besluttede at indlede en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud vedrørende Bulgarien. De vedtog også en henstilling til Bulgarien, hvori de skitserer den nettoudgiftskurs og den tidsplan, der bør følges for at bringe det uforholdsmæssigt store underskud til ophør senest i 2029.
Proceduren skal sikre, at EU's medlemsstater vender tilbage til eller opretholder disciplin i deres statsbudgetter. Der indledes procedurer i henhold til artikel 126, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, når en medlemsstat har et offentligt underskud, der overstiger en referenceværdi på 3 % af BNP.
Rådets beslutning om at indlede en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud i dag skyldes Bulgariens forventede offentlige underskud i 2026 på 4,1 % af BNP, som ventes fortsat at overstige 3 % af BNP i 2027. Overskridelsen af tærsklen på 3 % kan ikke fuldt ud tilskrives Bulgariens anvendelse af den nationale undtagelsesklausul til forsvarsudgifter inden for rammerne af stabilitets- og vækstpagten.
I sin henstilling fastsætter Rådet, at Bulgarien derfor bør træffe virkningsfulde foranstaltninger og senest 15. oktober 2026 forelægge de nødvendige foranstaltninger til at nedbringe landets underskud. Bulgarien bør også sikre, at dets nominelle kumulerede vækstrate for nettoudgifterne ikke overstiger 4,2 % i 2026, 7,7 % i 2027, 11,4 % i 2028 og 15 % i 2029.
Rådet vedtog sine henstillinger om de enkelte medlemsstaters økonomiske, sociale, beskæftigelsesmæssige, strukturelle og budgetmæssige politikker som led i det europæiske semester 2026.
I år lægges der i de landespecifikke henstillinger særlig vægt på konkurrenceevne, energisikkerhed, økonomisk sikkerhed, forsvarsberedskab og social retfærdighed.
Medlemsstaterne opfordres derfor til at fremme centrale prioriteter til støtte for konkurrenceevnen, sikre en hurtig gennemførelse af fondene under samhørighedspolitikken og videreføre de reformer og investeringer, der støttes under genopretnings- og resiliensfaciliteten.
Andre mere finanspolitiske henstillinger fokuserer på medlemsstaternes vej mod at opnå eller opretholde sunde offentlige finanser og en forsigtig gennemførelse af energirelaterede foranstaltninger inden for rammerne af EU's regler for økonomisk styring.
Rådet godkendte også konklusioner om de dybdegående undersøgelser for 2026 som led i proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer. Formålet med denne procedure er at kortlægge, forebygge og rette op på potentielt skadelige makroøkonomiske ubalancer, der kan have negative konsekvenser for den økonomiske stabilitet i en bestemt medlemsstat, euroområdet eller EU som helhed.
Rådet godkendte i dag en ny genopretnings- og resiliensplan for Ungarn.Den nye plan bør gøre det muligt at udbetale 10 mia. € til Ungarn – ca. 6,5 mia. € i tilskud og ca. 3,5 mia. € i lån.
Godkendelsen i dag sker, efter at Ungarn for nylig indsendte en ny plan efter forsinkelser i opfyldelsen af "supermilepælene" i Ungarns tidligere plan betød, at den ikke mere kunne nås på grund af omkostningsstigninger som følge af udsving i energipriserne, uventede ændringer i de geopolitiske omstændigheder, uforudsete gennemførelsesudfordringer, forsinkelser som følge af tidsmæssige begrænsninger eller planlægningspres samt andre udviklinger.
Samtidig godkendte ministrene målrettede ændringer af Cyperns, Finlands, Letlands, Litauens, Luxembourgs, Nederlandenes, Sloveniens og Tysklands nationale planer.
Genopretnings- og resiliensplanerne fastsætter nationale reform- og investeringsdagsordener i forbindelse med genopretnings- og resiliensfaciliteten – det centrale element i NextGenerationEU, som er EU's midlertidige instrument til at lette og accelerere den grønne og den digitale omstilling i medlemsstaterne og samtidig øge modstandsdygtigheden, samhørigheden og den bæredygtige vækst.
For at få gavn af faciliteten skal medlemsstaterne forelægge Kommissionen genopretnings- og resiliensplaner med angivelse af de reformer og investeringer, som de agter at gennemføre inden udgangen af august 2026.
Indtil videre er der udbetalt ca. 429 mia. € fra genopretnings- og resiliensfaciliteten.
Rådet fastsatte den maksimale nettoudgiftskurs for Nederlandene, som er et centralt element i landets mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag.
I henhold til EU's ramme for økonomisk styring, der trådte i kraft sidst i april 2024, anmodes medlemsstaterne om at forelægge nationale mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag, der dækker fire til fem år, afhængigt af landets valgperiode.
Planerne er en hjørnesten i EU's nye ramme for økonomisk styring, der indeholder medlemsstaternes finanspolitiske kurs sammen med planlagte reformer og investeringer.
Nettoudgiftskurserne som fastsat af Rådet er den vigtigste operationelle indikator for finanspolitisk overvågning på EU-plan. Denne budgetmæssige begrænsning vil danne ramme om Nederlandenes nationale finanspolitik frem til 2030 og bidrage til at afgøre, om landet fastholder sunde finanser.
Ministrene udvekslede synspunkter om status for de økonomiske og finansielle konsekvenser af Ruslands aggression mod Ukraine på grundlag af en opdatering fra Kommissionen. Det er et tilbagevendende punkt på dagsordenen for Rådet (økonomi og finans).
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.
