"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.
Hvis du giver tilladelse til det, vil vi anvende cookies til at udarbejde aggregerede, anonyme data om vores besøgendes browsermønstre og adfærd på vores websted. Vi bruger disse data til at forbedre din oplevelse på vores websted.
Ministrene udvekslede synspunkter om markedsintegrations- og tilsynspakken – et centralt element i opsparings- og investeringsunionen.
Markedsintegrations- og tilsynspakken er kernen i vores bestræbelser på at uddybe de europæiske kapitalmarkeder og dermed styrke vores konkurrenceevne. Vores ledere har været helt tydelige omkring behovet for at handle hurtigt. Cyperns formandskab deler denne følelse af, at det haster, og er fast besluttet på at forberede det politiske grundlag. Dagens debat giver os de politiske retningslinjer, der er brug for til at styre den næste fase af arbejdet på en fokuseret og koordineret måde.
Pakken har til formål at uddybe integrationen af EU's kapitalmarkeder ved at fjerne hindringer for grænseoverskridende levering af investeringsaktiviteter og styrke tilsynseffektiviteten. Dette bør igen bidrage til at styrke EU's konkurrenceevne gennem mobilisering af private opsparinger.
Forslaget består af en hovedforordning, et hoveddirektiv og en ny forordning om endelig afregning, som tilsammen har til formål at skabe betingelserne for markedsstyret konsolidering ved at fjerne hindringer, der forhindrer virksomheder i at opskalere i hele det indre marked.
Udkastet til regler omfatter navnlig foranstaltninger, der har til formål at styrke Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndigheds (ESMA's) rolle, bl.a. ved at forbedre dens værktøjer til at fremme tilsynsmæssig konvergens og ved at styrke dens rolle i tilsynet på EU-plan på visse områder.
Under drøftelserne var der blandt medlemsstaterne bred støtte til at fremskynde arbejdet med pakken på teknisk plan som foreslået af Cyperns formandskab.
Med hensyn til de tilsynsmæssige aspekter af sagen gav en række medlemsstater udtryk for stærk støtte til ESMA's styrkede rolle som foreslået af Kommissionen, mens andre mente, at der ville blive skabt større merværdi gennem øget tilsynsmæssig konvergens og koordinering mellem medlemsstaterne.
Nogle delegationer opfordrede til forsigtighed af hensyn til eventuelle negative virkninger, som nye rammer kan have på mindre nationale finansielle markeder i EU.
Nogle få delegationer lagde stor vægt på pakkens teknologiske aspekter, især bestemmelserne om distributed ledger-teknologi, som kan støtte innovation på kapitalmarkederne. Nogle foreslog, at man kunne prioritere fremskridt med disse elementer under drøftelserne om pakken.
Samtidig opfordrede flere medlemsstater til yderligere forenkling af EU's fælles regelsæt på kapitalmarkedsområdet og understregede, at eventuelle ændringer af EU's ramme ikke bør føre til yderligere administrative byrder for markedsdeltagere og tilsynsmyndigheder.
Rådet fastsatte den maksimale nettoudgiftskurs for Irland – et centralt element i landets mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag.
I henhold til EU's ramme for økonomisk styring, der har været i kraft siden slutningen af april 2024, anmodes medlemsstaterne om at forelægge nationale mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag, som dækker fire til fem år.
Planerne er en hjørnesten i EU's nye ramme for økonomisk styring, der indeholder medlemsstaternes finanspolitiske kurs sammen med planlagte reformer og investeringer.
Nettoudgiftskurserne som fastsat af Rådet er den vigtigste operationelle indikator for finanspolitisk overvågning på EU-plan. Denne budgetmæssige begrænsning vil danne ramme om Irlands nationale finanspolitik frem til 2030 og bidrage til at afgøre, om landet fastholder sunde finanser.
Denne ressource er i øjeblikket kun tilgængelig på følgende sprog:
Rådet vedtog gennemførelsesafgørelser om godkendelse af de målrettede ændringer af genopretnings- og resiliensplanen, som Estland havde forelagt.
Genopretnings- og resiliensfaciliteten er EU's program for omfattende finansiel støtte som reaktion på de udfordringer, som covid-19-pandemien har medført for den europæiske økonomi. Faciliteten er kernen i NextGenerationEU, et midlertidigt genopretningsinstrument, der giver Kommissionen mulighed for at skaffe midler til at afhjælpe de umiddelbare økonomiske og sociale skader, som pandemien har forårsaget.
For at få gavn af faciliteten skal medlemsstaterne forelægge Kommissionen genopretnings- og resiliensplaner med angivelse af de reformer og investeringer, som de agter at gennemføre inden udgangen af august 2026.
Indtil videre er der udbetalt ca. 395 mia. € fra genopretnings- og resiliensfaciliteten.
Ministrene havde en udveksling af synspunkter som forberedelse til G20-mødet mellem finansministrene og centralbankcheferne og IMF's forårsmøde.
Rådet gav Det Økonomiske og Finansielle Udvalg mandat til at færdiggøre EU's G20-mandat og erklæringen til Den Internationale Monetære og Finansielle Komité.
De intervenerende medlemsstater opfordrede til tæt EU-koordinering forud for møderne og deres forberedelser i lyset af den geopolitiske udvikling og kendte internationale udfordringer.
Makroøkonomisk dialog på politisk plan
9. marts blev der i tilknytning til samlingen holdt en makroøkonomisk dialog på politisk plan (MEDPOL).
Arbejdsmarkedets parter udvekslede synspunkter med formandskabet og de to kommende formandskaber, Kommissionen, Den Europæiske Centralbank og formanden for Eurogruppen. Mødet fokuserede på den seneste udvikling i den økonomiske situation samt på kunstig intelligens og fremtiden for EU's arbejdsmarked.
Frankrig orienterede Rådet om sine forslag til målrettede ændringer af kulstofgrænsetilpasningsmekanismen for at tage hensyn til den særlige situation i regionerne i EU's yderste periferi.
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.
