"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.
Hvis du giver tilladelse til det, vil vi anvende cookies til at udarbejde aggregerede, anonyme data om vores besøgendes browsermønstre og adfærd på vores websted. Vi bruger disse data til at forbedre din oplevelse på vores websted.
Rådet (udenrigsanliggender) drøftede den russiske aggression mod Ukraine efter et indlæg via videoforbindelse fra Ukraines udenrigsminister, Dmytro Kuleba, som orienterede sine modparter i EU om den seneste udvikling på stedet – navnlig med hensyn til de seneste russiske angreb på civil infrastruktur og energiinfrastruktur og Ukraines behov, hvad angår luftforsvarssystemer, missiler og ammunition.
Putin taler om fredsforhandlinger, men hans hær indleder endnu en offensiv mod Kharkiv. De bombarderer civile bygninger fyldt med mennesker og forsøger at undergrave det kommende fredstopmøde i Schweiz. Vi støtter fuldt ud dette topmøde. Målet er at inspirere til en fremtidig fredsproces. Vi arbejder på at sikre den bredest mulige deltagelse.
Josep Borrell, højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
Ministrene havde en intens drøftelse om EU's militære støtte til Ukraine og navnlig gennemførelsen af den afgørelse, som Rådet traf i marts, om en ny særlig bistandsfond for Ukraine inden for rammerne af den europæiske fredsfacilitet. Fonden vil også være et retligt instrument, hvorigennem Den Europæiske Union vil kunne anvendede ekstraordinære nettofortjenester fra immobiliserede russiske aktiver.
Rådet kom desuden ind på EU's langsigtede sikkerhedsmæssige tilsagn over for Ukraine, som navnlig vil omfatte sikkerheds- og forsvarsaspekter.
Endelig blev ministrene orienteret om den seneste grænsehændelse med russiske grænsevagter i Estland og andre EU-medlemsstater.
Rådet vedtog:
restriktive foranstaltninger over for to personer og én enhed, der er ansvarlige for at gennemføre propagandahandlinger, som er rettet mod civilsamfundet i EU og dets nabolande, og som i alvorlig grad forvrider og manipulerer fakta for at retfærdiggøre og understøtte Ruslands angrebskrig mod Ukraine
en ny sanktionsordning over for dem, der er ansvarlige for alvorlige krænkelser eller misbrug af menneskerettighederne, undertrykkelse af civilsamfundet og den demokratiske opposition og undergravning af demokratiet og retsstaten i Rusland, og det listeopførte 19 personer og 1 enhed.
Rådet (udenrigsanliggender) drøftede situationen i Mellemøsten.
EU's ministre havde en uformel drøftelse med ministrene fra Den Arabiske Kvintet, Qatar, Jordan, Saudi-Arabien, Egypten og De Forenede Arabiske Emirater, samt generalsekretæren for Den Arabiske Liga. Drøftelserne fokuserede på at finde en politisk løsning på konflikten og øge den humanitære bistand til befolkningen i Gaza.
De arabiske ministre fremlagde deres vision for en fredsproces og drøftede med deres modparter i EU, hvordan samarbejdet kan styrkes, med henblik på at finde en politisk løsning på konflikten. Et af de forslag, der kom ud af drøftelserne, er at overveje muligheden for en international konference om, hvordan tostatsløsningen kan gennemføres, hvilket kan bane vejen for en international fredskonference.
Ministrene var enige om, at det i øjeblikket mest presserende spørgsmål – ud over afhjælpe lidelserne for befolkningen i Gaza og opnå øjeblikkelig løsladelse af alle gidsler – er at bistå Den Palæstinensiske Myndighed og UNRWA samt øge den humanitære bistand. EU vil undersøge mulighederne for at genoptage sin grænsebistandsmission ved grænseovergangen i Rafah (EU BAM Rafah) i samarbejde med Den Palæstinensiske Myndighed og de israelske og egyptiske myndigheder for at hjælpe med levering af humanitær bistand.
Med hensyn til tre specifikke punkter vedrørende den seneste udvikling mindede den højtstående repræsentant om betydningen af:
at gentage kravene til Israel om at gennemføre Den Internationale Domstols nylige afgørelse om indstilling af militæroperationer i Rafah og om adgang for humanitær bistand ind i Gaza
at opfordre Israel til at ophøre med at blokere for finansiering, der gør det muligt for Den Palæstinensiske Myndighed at fungere og overleve
at hindre UNRWA i at blive erklæret for en terrororganisation og derved forhindret i at arbejde i Gaza og de palæstinensiske områder
Endelig meddelte den højtstående repræsentant, at han ville indkalde til et møde i Associeringsrådet EU-Israel for at drøfte alle relevante spørgsmål, der berører de bilaterale forbindelser.
Under aktuelle sager blev Rådet orienteret om udviklingen i forbindelse med den nye lov om gennemsigtighed i udenlandsk indflydelse i Georgien, som er i strid med EU's ånd og principper. Medlemsstaterne blev enige om at overveje den mest hensigtsmæssige EU-reaktion, hvis loven vedtages, med henblik på en mulig afgørelse på samlingen i Rådet (udenrigsanliggender) i juni.
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.