"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.
Hvis du giver tilladelse til det, vil vi anvende cookies til at udarbejde aggregerede, anonyme data om vores besøgendes browsermønstre og adfærd på vores websted. Vi bruger disse data til at forbedre din oplevelse på vores websted.
Rådet vedtog 14. pakke med økonomiske og individuelle restriktive foranstaltninger, der er rettet mod højværdisektorer i den russiske økonomi og gør det vanskeligere at omgå EU's sanktioner.
Rådet (udenrigsanliggender) drøftede derefter den russiske aggression mod Ukraine efter et indlæg via videoforbindelse fra Ukraines udenrigsminister, Dmytro Kuleba, som ajourførte sine modparter i EU om den seneste udvikling på stedet og de mest presserende behov for Ukraine.
Den efterfølgende drøftelse fokuserede på EU's militære støtte til Ukraine.
Vi er nødt til at forsyne Ukraine med mere luftforsvar, mere ammunition og mere støtte til udviklingen af landets egen industrielle kapacitet. Putin fortsætter med at angribe og går primært efter energiinfrastrukturen. Det er tydeligt, at Putin vil vise, at Ukraine er sårbart, og vi er nødt til at vise, at vi vil støtte Ukraine.
Josep Borrell, højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
Ministrene så med tilfredshed på den afgørelse, der blev vedtaget i sidste uge om anvendelsen af ekstraordinære fortjenester fra immobiliserede russiske aktiver, som vil blive tildelt den europæiske fredsfacilitet. Dette vil gøre det muligt hurtigt at operationalisere de ekstraordinære fortjenester fra russiske aktiver, der er immobiliseret i Europa som følge af restriktive foranstaltninger, til fordel for Ukraine. Det forventes, at der vil være 1,4 mia. € til rådighed i løbet af den næste måned.
Den højtstående repræsentant understregede, at Rådet er ved at færdiggøre EU's sikkerhedsmæssige tilsagn over for Ukraine, og at EU med en sådan afgørelse vil sende et klart budskab til Rusland om, at EU er fast besluttet på fortsat at støtte Ukraine.
Situationen i Mellemøsten
Rådet (udenrigsanliggender) drøftede udviklingen i Mellemøsten med fokus på situationen på stedet, bl.a. den humanitære situation i Gaza og gidslernes lidelser.
Den højtstående repræsentant understregede, at der tre uger, efter at USA's præsident Biden fremlagde sin køreplan for en våbenhvile og havde fået stærk international støtte, navnlig fra EU, stadig ikke var tegn på en mulig våbenhvile. Han fremhævede også de uoverstigelige vanskeligheder med humanitær bistand, så længe der ikke er våbenhvile.
I den forbindelse drøftede Rådet støtte til Den Palæstinensiske Myndighed og UNRWA samt andre FN-agenturer.
Ministrene kom også ind på de stigende spændinger ved Israels nordlige grænse og den alvorlige risiko for afsmittende virkninger i regionen. Den højtstående repræsentant udtrykte støtte til aktive mæglingsbestræbelser under ledelse af USA og Frankrig, som skal afbøde konfrontationen mellem Israel og Hizbollah, og til Libanon og Cypern, som var blevet truet af Hizbollah.
Endelig drøftede Rådet EU's støtte til at finde en politisk løsning på konflikten og besluttede at fortsætte og intensivere samarbejdet med internationale partnere for at genoptage en politisk proces, der skal føre til en tostatsløsning. Muligheden for et associeringsråd med Israel blev også drøftet.
Vestbalkan
EU's udenrigsministre fik derefter selskab af de seks udenrigsministre fra partnerlandene på Vestbalkan, og sammen havde de en uformel drøftelse om et stærkere fælles engagement i udenrigs- og sikkerhedspolitikken under frokosten.
Vi er rede til yderligere at uddybe den gradvise integration og udvide vores støtte til partnerne på Vestbalkan. Og vi forventer, at de står sammen med os i forsvaret af den regelbaserede internationale orden og især af Ukraine, navnlig med hensyn til de foranstaltninger, der er truffet for at imødegå den russiske invasion af Ukraine. Deres tilpasning til vores fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik er et udtryk for deres strategiske valg og engagement i EU-medlemskab. Det er ikke foreneligt med opbygningen af en fælles fremtid med og inden for EU at opretholde tætte forbindelser med Putins regime.
Josep Borrell, højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
Georgien
Rådet (udenrigsanliggender) drøftede Georgien som opfølgning på udvekslingen af synspunkter på samlingen i Rådet i maj. Rådet drøftede navnlig den politiske udvikling i landet, bl.a. vedtagelsen og håndhævelsen af loven om gennemsigtighed i udenlandsk indflydelse.
Vi må beklage, at der er udbredt desinformation om Den Europæiske Union og dens værdier, også fra officielle aktører. Vi har fra georgiske kilder på højeste niveau til vores overraskelse hørt, at denne lov bringer landet tættere på Den Europæiske Union. Og jeg vil gerne være helt tydelig. Nej. Denne lov og al den negative udvikling i forbindelse med den skubber Georgien væk fra Den Europæiske Union. [...] Vi vil øge vores støtte til civilsamfundet og medierne, bekæmpe desinformation og øge støtten til valgprocessen.
Josep Borrell, højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
Rådet drøftede mulige tiltag i tilfælde af en forværring af situationen og vil fortsat overvåge situationen og tilpasse EU-foranstaltningerne efter behov.
De Store Søers Område og Tunesien
Rådet (udenrigsanliggender) udvekslede synspunkter om De Store Søers Område i Afrika, herunder den igangværende krise i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo (DRC) og dens regionale og geopolitiske konsekvenser. Den højtstående repræsentant meddelte, at EU snart ville udpege en særlig udsending til regionen til gennemførelse af EU-strategien.
Under aktuelle sager blev Rådet orienteret om den politiske udvikling i Tunesien og drøftede behovet for først i fællesskab at vurdere situationen og derefter overveje, hvordan EU's partnerskab med landet bedst kan forvaltes, og hvordan EU's støtte til det tunesiske folk kan opretholdes.
Rådets konklusioner
Rådet godkendte konklusioner om:
- midtvejsevalueringen af det eksterne finansieringsinstrument NDICI – et globalt Europa
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.
