- Rådet for Udenrigsanliggender
EU's Militærkomité: møde på forsvarschefplan, 15. oktober 2024
I anledning af det ungarske EU-formandskab blev Den Europæiske Unions Militærkomités møde på forsvarschefplan (CHOD) afholdt 14.-16. oktober i Budapest, Ungarn.
Forsvarscheferne fra 27 EU-medlemsstater og fire lande på Vestbalkan mødtes for at forme fremtiden for Europas forsvar sammen og sikre frihed, sikkerhed og velstand for borgerne.
EUMC's møder afholdes to gange om året på CHOD-plan for at drøfte det nuværende sikkerhedsmiljø og yde den bedst mulige militære rådgivning, hvilket gør EU til en endnu stærkere og mere kompetent sikkerhedsgarant for medlemsstaterne.
EUMC leder alle militære aktiviteter inden for EU's rammer, navnlig planlægningen og gennemførelsen af militære missioner og operationer under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP). EU skal være parat til udførligt at håndtere alle kriser, beskytte sine borgere og bistå sine partnere med udgangspunkt i deres behov.
EU's højest rangerende militære embedsmænd havde følgende emner på dagsordenen:
- EU's flådeoperationer i den nordvestlige del af Det Indiske Ocean
- opfyldelse af EU's ambitionsniveau ved at afhjælpe kapacitetsmangler
- EU-kapacitet til hurtig deployering, der skal opnå fuld operativ kapacitet
- støtte til Ukraine: yderligere koordinering af uddannelse og støtte til Ukraines væbnede styrker og
- Vestbalkan: deltagelse af landene på Vestbalkan i FSFP-initiativer.
Der er opnået meget siden det sidste CHOD-møde i maj. I år lancerede vi med succes EU's første flådeoperation nogensinde i et ufremkommeligt miljø, nemlig EUNAVFOR ASPIDES i Det Røde Hav. I den nordvestlige del af Det Indiske Ocean har vi to militære flådeoperationer med overlappende ansvarsområder: EUNAVFOR ASPIDES og Atalanta. Begge sørger for og styrker den maritime sikkerhed for at sikre den frie bevægelighed i internationale farvande.
De seneste sikkerhedsudfordringer kræver kompetente militære styrker, en omfattende styrkeudvikling og en sammenhængende blanding af avancerede kapaciteter og standardkapaciteter. Det er nødvendigt at finde en passende balance mellem kvalitets-, kvantitets- og bæredygtighedsdimensioner på tværs af alle operative områder og for alle typer operationer. EUMC støtter derfor et mere effektivt samarbejde, navnlig med hensyn til langsigtet kritisk strategisk kapacitet, med det formål at mindske dobbeltomkostninger og opnå stordriftsfordele inden for våben- og ammunitionsproduktion.
EU-kapaciteten til hurtig deployering er tæt på at opnå fuld operativ kapacitet. Formålet med EU-kapaciteten til hurtig deployering vil være at reagere hurtigt på overhængende kriser i forskellige operative scenarier. Som en troværdig pakke af fælles styrker afspejler EU-kapaciteten til hurtig deployering EU's engagement hen imod et stadig højere niveau af militær autonomi i EU og skaber fred, sikkerhed og tryghed for borgerne. Den forventes at være fuldt operativ senest i 2025, hvilket gør det muligt at deployere op til 5 000 soldater med kort varsel, herunder i meget krævende scenarier.
EU's militære bistandsmission til støtte for Ukraine (EUMAM Ukraine) har sammen med bistandsforanstaltningerne under den europæiske fredsfacilitet forbedret Ukraines evne til at dæmme op for den russiske aggression, forsvare sig, styrke og genopbygge sine væbnede styrker samt beskytte sin befolkning. Den har indtil videre uddannet mere end 60 000 ukrainske soldater. Europas engagement tilpasses løbende i tæt samarbejde med NATO for at opfylde Ukraines væbnede styrkers behov.
Vestbalkan er en geostrategisk relevant region for EU. Derfor er samarbejdet med landene i området yderst vigtigt. Det vil forbedre den militære interoperabilitet at styrke partnerskaber gennem bilaterale/multilaterale aftaler, EU's militære initiativer vedrørende militær uddannelse samt FSFP-missioner. For at opretholde Vestbalkans strategiske tilpasning til fælles værdier søger EUMC at styrke sikkerheds- og forsvarssamarbejdet med regionen. Det strategiske mål er at støtte landene på Vestbalkan med at håndtere deres nationale sikkerhedsudfordringer og støtte dem med deres integration i EU.
16. oktober deltog generaler i en besøgsdag for fremtrædende gæster på EU's militærøvelse "BRAVE WARRIOR 2024" for at overvære en kompleks fælles øvelse på taktisk plan, der involverede de deltagende EU-medlemsstaters militære enheder og kapaciteter. Her blev der fremvist en militær evakuering af civilt EU-personel fra et usikkert og politisk destabiliseret område på fremmed territorium uden for EU. Gennemførelsen af operationen på baggrund af scenariet er resultatet af de deltagende EU-medlemsstaters fælles indsats.
Som resultat af mødet sammenfattes konklusionerne af drøftelserne med henblik på at udstikke retningslinjerne og give det mest omfattende militære perspektiv på de aktuelle udfordringer for at støtte EU's beslutningstagning og sikre, at EU bliver en stærkere og mere kompetent sikkerhedsgarant for dets medlemsstater.
Presseinformation
Pressekontakter
-
Maria Daniela Lenzu Press officer
- +32 470 88 04 02
- +32 2 281 21 46
Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.
Akkreditering og pressearrangementer
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.
Hold dig opdateret
- Tilmeld dig vores e-mailnotifikationer og modtag opdateringer om dette og lignende møder.
- Følg @EUCouncilPress og få de seneste presseopdateringer.
- Hashtag på X: #FAC
Øvrige samlinger: Rådet for Udenrigsanliggender
Se flere møderSeneste gennemgang: 29. januar 2025