"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.
Hvis du giver tilladelse til det, vil vi anvende cookies til at udarbejde aggregerede, anonyme data om vores besøgendes browsermønstre og adfærd på vores websted. Vi bruger disse data til at forbedre din oplevelse på vores websted.
Rådet for Udenrigsanliggender drøftede den russiske aggression mod Ukraine efter et indlæg via videoforbindelse fra Ukraines udenrigsminister, Andrij Sybiha, som orienterede sine modparter i EU om den seneste udvikling på stedet og de mest presserende behov for Ukraine, navnlig med hensyn til luftforsvarssystemer og energiinfrastruktur.
Under den efterfølgende drøftelse drøftede Rådet for Udenrigsanliggender EU's støtte til præsident Zelenskyjs fredsplan og EU's militære støtte til Ukraine. Den højtstående repræsentant præciserede, at der er en strategisk logik i at styrke Ukraine politisk og militært for at fremme fredsforhandlingerne, og at fred ikke må forveksles med overgivelse.
Den højtstående repræsentant kom ind på de seneste russiske angreb på energi- og havneinfrastruktur samt korneksport og understregede behovet for ikke give Putin mulighed for at bringe den globale fødevaresikkerhed i fare eller lykkes med sine bestræbelser på at bruge vinteren som våben.
Vi vil forlænge mandatet for Den Europæiske Unions militære bistandsmission (til støtte for Ukraine) de næste to år. Jeg håber, at vi kan blive enige om at udvide mandatet.
Vi skal også i sidste ende nå til enighed om mine forslag om at frigøre den europæiske fredsfacilitet/Bistandsfonden for Ukraine. Vi er næsten i mål.
Josep Borrell, højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
Rådet havde også en udveksling af synspunkter med EU's særlige udsending David O'Sullivan om gennemførelsen af EU's sanktioner og bestræbelserne på at bekæmpe omgåelse heraf. Den højtstående repræsentant understregede, at der er gjort fremskridt med hensyn til at bekæmpe omgåelse, men at der skal gøres mere for fortsat at bekæmpe dette fænomen, bl.a. i EU's medlemsstater.
Med hensyn til sanktioner vedtog Rådet for nylig en ny ordning rettet mod russiske hybride aktiviteter mod Den Europæiske Union og dens medlemsstater og vedtog i dag restriktive foranstaltninger over for syv personer og syv enheder efter Irans missil- og droneoverførsler til Rusland.
Uformel drøftelse med UK's minister for udenrigs-, Commonwealth- og udviklingsanliggender
Ministrene havde en uformel udveksling af synspunkter, den første af sin art siden brexit, med UK's minister for udenrigs-, Commonwealth- og udviklingsanliggender, David Lammy, for i fællesskab at evaluere en række centrale udenrigs-, sikkerheds- og forsvarsspørgsmål i den aktuelle geopolitiske kontekst.
Udvekslingen viste en høj grad af konvergens. UK og EU har sammen stået i spidsen for den internationale reaktion på den russiske aggression mod Ukraine og er sammen om at opfordre til våbenhvile i Gaza og vende den alvorlige optrapning i Mellemøsten.
Den højtstående repræsentant konkluderede, at parterne vil overveje regelmæssige konsultationer mellem EU og UK om specifikke emner, f.eks. Ruslands aggression mod Ukraine, den indopacifiske region eller Vestbalkan.
Situationen i Mellemøsten
Rådet for Udenrigsanliggender drøftede situationen i Mellemøsten med fokus på situationen på stedet i hele regionen. Ministrene kom ind på situationen i Libanon, Irans angreb på Israel, den humanitære situation i Gaza og udviklingen på Vestbredden.
Med hensyn til Libanon havde EU udsendt en erklæring, hvori det fordømte alle angreb på FN-missioner og gav udtryk for særlig alvorlig bekymring over Israels væbnede styrkers (IDF's) angreb på FN's midlertidige styrke i Libanon (UNIFIL), hvor flere medlemmer af den fredsbevarende styrke blev såret. Rådet bekræftede, at sådanne angreb på FN's fredsbevarende styrker udgør en alvorlig krænkelse af folkeretten, er fuldstændig uacceptable og skal ophøre øjeblikkeligt.
Ministrene gentog i dag deres fulde støtte til UNIFIL. Ingen kan kræve, at UNIFIL skal trække sig tilbage. Og desuden skal alle vide, at det ikke er op til FN's generalsekretær at beslutte, om UNIFIL skal blive eller trække sig tilbage. Afgørelsen skal træffes af FN's Sikkerhedsråd.
[...] I dag var der ingen af medlemsstaterne, der gik ind for at trække UNIFIL tilbage. Så hvis de ikke skal trække sig tilbage, skal de blive. Og hvis de skal blive, skal de kunne være i sikkerhed.
Josep Borrell, højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
Den højtstående repræsentant kom også ind på EU's støtte til UNRWA, De Forenede Nationers Hjælpeorganisation for Palæstinaflygtninge i Mellemøsten, og anmodningen til Kommissionen om straks i løbet af de kommende dage at stille den næste tranche af EU's støtte til rådighed for UNRWA.
Endelig gentog Rådet under drøftelserne sin opfordring til våbenhvile i Gaza, betingelsesløs løsladelse af gidslerne og fuld overholdelse af den humanitære folkeret. Ministrene kom også ind på forberedelserne til mødet i Associeringsrådet EU-Israel, som flere medlemsstater tidligere havde anmodet om.
Aktuelle sager
Under aktuelle anliggender udvekslede Rådet synspunkter om:
– Normaliseringsprocessen mellem Armenien og Aserbajdsjan
– Georgien forud for parlamentsvalget 26. oktober
– Republikken Moldova forud for præsidentvalget og folkeafstemningen om EU-tiltrædelse 20. oktober. Rådet vedtog også restriktive foranstaltninger over for fem personer og en enhed, der er ansvarlige for handlinger, der destabiliserer Republikken Moldova.
Rådet forlængede anvendelsen af EU's restriktive foranstaltninger mod spredning og brug af kemiske våben over for 25 personer og 3 enheder med yderligere et år indtil 16. oktober 2025.
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.
