EU's sanktioner mod Iran

Undertrykkelse og krænkelser af menneskerettighederne i Iran

EU har gentagne gange fordømt alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Iran, bl.a. 22-årige Mahsa Aminis død i politiets varetægt i september 2022, henrettelsen af europæisk-iranske borgere i 2023 og 2024, tilbageholdelsen af menneskerettighedsforkæmpere, bl.a. modtageren af Nobels fredspris Narges Mohammadi, og dødsfaldene under protesterne i januar 2026.

EU støtter det iranske folks grundlæggende ønske om en fremtid, hvor dets universelle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder respekteres, beskyttes og overholdes.

Den Europæiske Union fordømmer kraftigt:

• de iranske myndigheders udbredte, brutale og uforholdsmæssige magtanvendelse mod fredelige demonstranter
• vilkårlige tilbageholdelser som middel til at bringe de kritiske røster til tavshed
• brug af tortur, grusom, umenneskelig og nedværdigende behandling af tilbageholdte i iranske fængsler
• praksis med at idømme demonstranter dødsstraf og fuldbyrde den
• kommunikationsbegrænsninger, herunder nedlukning af internettet

Retten til at deltage i fredelige forsamlinger og retten til ytringsfrihed, herunder friheden til at søge, modtage og dele oplysninger og idéer, både online og offline, skal sikres.

EU tilskynder Iran til både i lovgivningen og i praksis at afskaffe alle former for systemisk forskelsbehandling af kvinder og piger i det offentlige og private liv og til at træffe kønsorienterede foranstaltninger til at forhindre alle former for seksuel og kønsbaseret vold mod kvinder og piger og til at sikre beskyttelse mod denne form for vold.

EU opfordrer indtrængende de iranske myndigheder til at opfylde deres forpligtelser i henhold til folkeretten og kræver, at gerningsmændene til vold og menneskerettighedskrænkelser drages til ansvar.

Seneste EU-erklæringer om menneskerettighederne i Iran:

• Iran: erklæring fra den højtstående repræsentant på EU's vegne om situationen i landet (pressemeddelelse, 9. januar 2026)
• Iran: erklæring fra den højtstående repræsentant på EU's vegne om anholdelsen og tilbageholdelsen af menneskerettighedsforkæmpere (pressemeddelelse, 30. december 2025)

Sanktioner som reaktion på menneskerettighedskrænkelser i Iran

I 2011 indførte EU en sanktionsordning mod Iran som reaktion på alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i landet. Sanktionerne er siden da blevet forlænget hvert år og blev senest forlænget indtil 13. april 2027.

Siden oktober 2022 har EU i lyset af den forværrede menneskerettighedssituation i landet skærpet sanktionerne markant.

Sanktioner vedrørende krænkelser af menneskerettighederne i Iran omfatter:

• rejseforbud for personer
• indefrysning af aktiver for personer og enheder
• et forbud mod at stille pengemidler eller økonomiske ressourcer til rådighed for dem, der er opført på listen
• forbud mod salg, levering, overførsel eller eksport til Iran af udstyr, der kan anvendes til intern undertrykkelse
• forbud mod at yde teknisk bistand, mæglervirksomhed eller finansiering til nogen personer eller organer i Iran eller til brug i Iran (hvis de kan anvendes i forbindelse med intern undertrykkelse)
• et forbud mod at levere overvågning eller aflytning af telekommunikation eller internetkommunikation til Iran

I øjeblikket er 263 personer og 53 enheder pålagt sanktioner under denne ordning.

Personer og enheder, der er ansvarlige for menneskerettighedskrænkelser og undertrykkelse i Iran, er også omfattet af EU's globale menneskerettighedssanktionsordning.

• Afgørelse om restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Iran (EU-Tidende)
• Forordning om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Iran (EU-Tidende)
• Sanktioner mod menneskerettighedskrænkelser

Den Islamiske Revolutionsgarde på terroristlisten

Efter den politiske enighed, der blev opnået i Rådet (udenrigsanliggender) 29. januar 2026, besluttede Rådet 19. februar 2026 at udpege Irans Islamiske Revolutionsgarde (IRGC) som en terrororganisation.

IRGC er derfor omfattet af restriktive foranstaltninger i henhold til EU's sanktionsordning i forbindelse med terrorbekæmpelse. Det betyder, at:

• alle IRGC's pengemidler og andre finansielle aktiver eller økonomiske ressourcer i EU-medlemsstaterne indefryses
• EU-operatører må ikke stille pengemidler og økonomiske ressourcer til rådighed for IRGC

• EU's terroristliste: Rådet udpeger Den Islamiske Revolutionsgarde som terrororganisation (pressemeddelelse, 19. februar 2026)
• Rådet (udenrigsanliggender), 29. januar 2026

Irans støtte til Ruslands krig mod Ukraine

Den Europæiske Union fordømmer på det kraftigste og mener, at enhver form for militær støtte fra Iran, herunder levering af ubemandede luftfartøjer (også kendt som droner) til Ruslands ulovlige, uprovokerede og uberettigede angrebskrig mod Ukraine, er uacceptabel.

Rusland anvender disse våben leveret af Iran vilkårligt mod den ukrainske civilbefolkning og infrastruktur med forfærdelige ødelæggelser og menneskelige lidelser til følge.

EU fordømmer også Irans militære støtte til væbnede grupper i Mellemøsten og regionen omkring Det Røde Hav.

Sanktioner som reaktion på Irans involvering i Ruslands krig mod Ukraine

Rådet har i 2022 og 2023 pålagt iranske personer eller enheder tre runder af dronerelaterede sanktioner i henhold til den sanktionsordning, der gælder for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed.

20. juli 2023 indførte Rådet en særlig ramme for sanktioner på baggrund af Irans militære støtte til Ruslands angrebskrig mod Ukraine.

Anvendelsesområdet for rammen blev udvidet 14. maj 2024 i lyset af Irans militære støtte til væbnede grupper i Mellemøsten og regionen omkring Det Røde Hav og Irans drone- og missilangreb mod Israel i april 2024.

EU kan ramme personer og enheder, der leverer, sælger eller overfører iranske missiler og droner samt komponenter, der anvendes til udvikling og produktion af missiler og droner:

• til støtte for Ruslands angrebskrig mod Ukraine
• der anvendes af væbnede grupper og enheder til at undergrave fred og sikkerhed i Mellemøsten og regionen omkring Det Røde Hav, eller
• som overtrædelse af De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution 2216 (2015)

Sanktionerne omfatter:

• rejseforbud for personer
• indefrysning af aktiver for personer og enheder
• et forbud mod at stille pengemidler eller økonomiske ressourcer til rådighed for dem, der er opført på listen

EU har også indført et forbud mod transaktioner med to havne, der ejes, drives eller kontrolleres af personer og enheder omfattet af sanktioner, eller som anvendes til overførsel af iranske droner eller missiler eller dertil knyttede teknologier og komponenter til Rusland.

De personer og enheder, der er pålagt sanktioner, omfatter virksomheder, som fremstiller, indkøber og sælger komponenter til droner, virksomheder, som er involveret i produktion af drivmidler, der anvendes til at affyre raketter og missiler, rederier og handelsvirksomheder, Den Islamiske Revolutionsgardes flåde, Islamic Republic of Iran Shipping Lines, iranske luftfartsselskaber og Irans viceforsvarsminister.

I øjeblikket er 26 personer og 27 enheder pålagt sanktioner under denne ordning.

Sanktionsordningen blev senest forlænget indtil 27. juli 2026.

• EU's restriktive foranstaltninger på baggrund af Irans militære støtte til Ruslands invasion af Ukraine og til væbnede grupper i Mellemøsten og området omkring Det Røde Hav (EU-tidende)
• Russia's war against Ukraine: EU sanctions

Fri sejlads i Hormuzstrædet

EU opfordrer indtrængende alle involverede til fuldt ud at respektere våbenhvilen i hele Mellemøsten, indstille alle militære operationer og fuldt ud sikre retten til fri sejlads samt fri og sikker passage gennem Hormuzstrædet i overensstemmelse med folkeretten som afspejlet i De Forenede Nationers havretskonvention.

Irans handlinger mod fartøjer, der sejler gennem Hormuzstrædet, er i strid med folkeretten. Sådanne handlinger krænker erhvervede etablerede rettigheder til både transit og fredelig gennemsejling gennem internationale stræder.

• Erklæring fra den højtstående repræsentant på EU's vegne om den våbenhvile, som er indgået mellem USA og Iran (pressemeddelelse, 9. april 2026)

Sanktioner som reaktion på Irans handlinger i Hormuzstrædet

Rådet besluttede 22. maj 2026 at udvide anvendelsesområdet for EU's sanktioner, der oprindeligt blev indført for at reagere på Irans militære støtte til Ruslands angrebskrig mod Ukraine og også ramme forskellige væbnede grupper i Mellemøsten og regionen omkring Det Røde Hav.

I henhold til denne sanktionsramme har EU indført sanktioner mod to personer og en enhed, der er involveret i Irans handlinger og politikker, der truer retten til fri sejlads i Hormuzstrædet.

• Mellemøsten: Rådet udvider EU's retlige ramme til at omfatte dem, der er involveret i Irans handlinger, der hindrer lovlig transitpassage og fri sejlads (pressemeddelelse, 22. maj 2026)

Irans nukleare spredningsaktiviteter

I Det Europæiske Råds konklusioner af 26. juni 2025 gentager Den Europæiske Union, at det er fast besluttet på, at Iran aldrig må få lov til at erhverve kernevåben, og minder om Irans tilsagn i denne henseende samt om dets internationale forpligtelser.

Den Europæiske Union er dybt bekymret over Den Internationale Atomenergiorganisations (IAEA's) gentagne rapporter, der dokumenterer den alarmerende fremskyndelse af Irans atomprogram, hvilket udgør en alvorlig tilsidesættelse af forpligtelserne i den fælles omfattende handlingsplan (JCPOA), især med hensyn til udvidelsen af Irans nukleare berigelseskapacitet og produktionen af højt beriget uran.

Irans handlinger, som ikke har noget troværdigt civilt formål, indebærer meget betydelige spredningsrelaterede risici.

Den Europæiske Union opfordrer indtrængende Iran til at ændre sin foruroligende nukleare kurs, omgående overholde sine politiske forpligtelser med hensyn til nuklear ikkespredning samt genoptage alle overvågnings- og kontrolforanstaltninger i henhold til JCPOA, herunder dem, der findes i tillægsprotokollen til JCPOA.

FN's og EU's sanktioner mod Iran har til formål at få Iran til at opfylde sine forpligtelser.

• Det Europæiske Råd, 26. juni 2025

Sanktioner som reaktion på Irans nukleare spredning

FN-sanktioner

Siden 2006 har FN's Sikkerhedsråd vedtaget en række resolutioner, som kræver, at Iran ophører med at berige uran med henblik på nuklear spredning. Disse resolutioner er løbende blevet ledsaget af sanktioner for at få Iran til at overholde resolutionerne.

EU gennemfører FN's sanktioner ved EU-lovgivning.

• FN's Sikkerhedsråds resolution om Iran

EU-sanktioner

Ud over at gennemføre FN's sanktioner har EU indført sin egen brede vifte af sanktioner mod Iran. Disse foranstaltninger vedrørende Irans nukleare spredningsaktiviteter omfatter:

• rejseforbud for personer
• indefrysning af aktiver for personer og enheder
• et forbud mod at stille pengemidler eller økonomiske ressourcer til rådighed for dem, der er opført på listen

Foranstaltningerne omfatter også økonomiske og finansielle sanktioner, der dækker handels-, finans- og transportsektoren.

Sanktionerne i handelssektoren omfatter:

• et forbud mod eksport af våben til Iran
• et forbud mod eksport af varer med dobbelt anvendelse og varer, der kan anvendes i forbindelse med nukleare berigelsesaktiviteter
• et forbud mod import af råolie, naturgas, petrokemiske produkter og olieprodukter
• et forbud mod salg eller levering af nøgleudstyr til brug i energisektoren
• forbud mod salg eller levering af guld, andre ædelmetaller og diamanter
• et forbud mod bestemt udstyr til skibe
• et forbud mod bestemt software

Sanktionerne i finanssektoren omfatter:

• indefrysning af Irans centralbanks og store iranske forretningsbankers aktiver
• oprettelse af en mekanisme til underretning og godkendelse ved overførsler af pengemidler over visse beløb til iranske finansielle institutioner

Sanktionerne i transportsektoren omfatter:

• forhindring af adgang for iranske fragtfly til lufthavne i EU
• forbud mod vedligeholdelse og service af iranske fragtfly eller -skibe, der transporterer forbudte materialer eller produkter

• Rådets afgørelse om restriktive foranstaltninger over for Iran (EU-tidende)
• Rådets forordning om restriktive foranstaltninger over for Iran (EU-tidende)

Fælles omfattende handlingsplan (JCPOA)

14. juli 2015 nåede Iran og E3/EU+3 til enighed om en fælles omfattende handlingsplan. Planen fastlægger en række trin for de kommende år for at sikre, at Irans atomprogram kun eksisterer med henblik på fredelige formål.

FN's Sikkerhedsråd vedtog resolution 2231 (2015) vedrørende den fælles omfattende handlingsplan i juli 2015. Resolutionen:

• godkendte den fælles omfattende handlingsplan
• gav mulighed for visse undtagelser fra de eksisterende sanktioner
• fastsatte det program og de tilsagn, som alle parter skal gennemføre med henblik på at ophæve sanktionerne mod Iran

16. januar 2016 (gennemførelsesdatoen) ophævede FN nogle af sine atomrelaterede sanktioner, jf. resolution 2231 (2015), mens Rådet ophævede alle atomrelaterede økonomiske og finansielle EU-sanktioner mod Iran. Nogle restriktioner var dog fortsat gældende.

I lyset af Irans manglende opfyldelse af sine forpligtelser i henhold til JCPOA besluttede Rådet 18. oktober 2023 at opretholde EU's spredningsrelaterede sanktioner, der efter planen skulle ophæves på overgangsdagen.

29. september 2025 besluttede Rådet at genindføre alle de atomrelaterede økonomiske og finansielle EU-sanktioner mod Iran, som var blevet ophævet i 2016. Afgørelsen blev truffet efter genindførelsen af FN's sanktioner i forlængelse af FN's Sikkerhedsråds beslutning om ikke at forlænge ophævelsen af sanktioner over for Iran.

Se også

• Rådets konklusioner om Iran (pressemeddelelse, 22. december 2022)
• Restriktive foranstaltninger over for Iran (EU-tidende)
• Iran og EU (Tjenesten for EU's Optræden Udadtil)