Net- og informationssikkerhed: gennembrud i drøftelserne med Parlamentet

29. juni 2015 nåede det lettiske formandskab til enighed med Europa-Parlamentet om de vigtigste principper, der skal indgå i udkastet til direktiv om net- og informationssikkerhed. Disse principper skal så omdannes til lovbestemmelser for at give mulighed for en endelig aftale om direktivet på et senere tidspunkt. Formandskabet vil forelægge resultatet af denne fjerde trilog for landenes ambassadører på mødet i De Faste Repræsentanters Komité 30. juni.

"Stigningen i cyberangreb er en af de største trusler, vi står over for, og dagens aftale om den globale pakke er et stort skridt hen imod den endelige udformning af de første EU-foranstaltninger til at imødegå denne trussel", sagde Raimonds Vējonis, den lettiske forsvarsminister. "Dette viser også, hvor højt spørgsmålet prioriteres af EU's ledere, der fredag opfordrede til, at direktivet bliver hurtigt vedtaget."

Stærkere cyberrisikostyring og indberetning af hændelser i hele EU

De nye regler vil kræve udpegede operatører, der leverer væsentlige tjenester (på områder som energi og transport) til at træffe foranstaltninger til at styre risici mod deres net og indberette hændelser til myndighederne. Medlemsstaterne vil identificere sådanne væsentlige operatører, som direktivet omfatter, ud fra klare kriterier, der fastsættes i teksten. Der bliver indført særlige bestemmelser for at undgå fragmentering i identifikationen af operatører i medlemsstaterne. Disse skal dog ikke underminere landenes prærogativer eller sikkerhedsovervejelser.
 

Det blev besluttet, at digitale tjenesteplatforme skal behandles anderledes end væsentlige tjenester. Detaljerne drøftes på teknisk niveau.

Medlemsstaterne vil skulle udarbejde en NIS-plan og udpege kompetente myndigheder. Der vil blive oprettet en samarbejdsgruppe på EU-plan til at behandle NIS-spørgsmål på et strategisk plan og styre operationelle aktiviteter. Med henblik på et sådant operationelt samarbejde oprettes der et net af nationale enheder, der håndterer IT-sikkerhedshændelser (CSIRT). Det vil bidrage til at øge tilliden blandt medlemsstaterne.

Hvilke fordele forventes NIS-direktivet at give?

Formålet med NIS-forslaget er at garantere et sikkert og pålideligt digitalt miljø i hele EU. Borgerne og forbrugerne vil få større tillid til de teknologier, tjenester og systemer, som de bruger i det daglige. Denne øgede tillid vil give et mere inklusivt cyberspace og en digital økonomi, der vokser endnu hurtigere og støtter den økonomiske genopretning. Det offentlige og virksomheder vil kunne stole mere på digitale netværk og digital infrastruktur for at yde deres centrale tjenester i hjemlandet og på tværs af grænserne. Sikrere e-handelsplatforme vil kunne få flere kunder online og skabe nye muligheder. Udbydere af IKT-sikkerhedsprodukter og -tjenesteydelser vil også opnå fordele, da efterspørgslen efter deres produkter og tjenesteydelser ikke kan undgå at stige, hvilket vil føre til innovative produkter og stordriftsfordele. EU's økonomi vil opnå fordele, da sektorer, der er stærkt afhængige af net- og informationssikkerhed, vil få bedre støtte til at tilbyde en mere pålidelig tjeneste.

Hvordan bliver det til lovgivning?

Formandskabet forhandler direktivet med Europa-Parlamentet på Rådets vegne. For at blive vedtaget skal retsakten godkendes af begge institutioner. Forhandlingerne fortsætter under det luxembourgske formandskab.

 

• Forbedring af cybersikkerheden i hele EU