Artikel 39: Indehaveren af familiebogen skal anmode om, at alle relevante bekræftelser indføres i bogen umiddelbart efter registrering. Registraren skal være særlig opmærksom på at overholde dette krav (særlig med hensyn til børns ægteskab og ved død). Artikel 40: Registraren skal uden vederlag forsyne indehaverne af bogen med de formularer, der anmodes om, i korrekt format og på almindeligt papir. Tillægssiderne skal undertegnes af registraren og stemples med tjenestestempel, og antallet skal angives i slutningen af sidste side. Artikel 46: Bekræftelser (i civilretlige domstole) skal altid udstedes i fællesskab og undertegnes af dommeren og justitssekretæren.
Cirkulære af 2. juni 1981 fra Generaldirektoratet for Registre og Notarer - Almindelige retningslinjer: a) Der skal udstedes en familiebog til den eller de forældre, som anerkender et barn født uden for ægteskab eller som adopterer et barn, samt til personer, der indgår ægteskab, naturligvis under forudsætning af, at de ikke allerede har en familiebog af førstnævnte årsag; b) Familiebogen indeholder udelukkende oplysninger om børn af begge forældre eller børn, der kun har én juridisk anerkendt forælder. Børn af forskellig oprindelse skal derfor registreres i forskellige bøger.
c) På siden vedrørende ægteskab indføres oplysninger om evt. ægteskab indgået af indehaveren af familiebogen; d) På siderne vedrørende børns fødsel, uanset om de er børn af begge ægtefæller eller er adopteret af begge ægtefæller eller kun af en af dem eller er født uden for ægteskab, men anerkendt af en eller begge forældre, skal status for disse børn ikke angives direkte; e) Hvis det er relevant, registreres desuden separation eller skilsmisse mellem ægtefællerne eller ophævelse af et tidligere indgået ægteskab; dette sker på blanke sider, når de relevante juridiske afgørelser er indført i det relevante register.