Dokument: ESP-PO-01001

Overskrift:
LIBRO DE FAMILIA
Udstedende land:
ESP - Spanien • ESPAÑA •
Dokumentudgavenummer:
01001
Første gang udstedt den:
08/02/2006
Gyldigt:
ja
Retlig status / Hovedformål:
Dokument, der indeholder oplysninger om eller er udformet til at bekræfte civilstatusoplysninger vedrørende ægtefællers formueforhold, fødsel af børn af begge ægtefæller og børn adopteret i fællesskab af begge parter, ægtefællers dødsfald og omstødelse af ægteskab eller skilsmisse eller separation. Dokumentet bekræfter ikke identiteten og er heller ikke gyldigt som rejsedokument.
Bredde (mm):
118
Højde (mm):
165
Antal sider:
24
Officiel model godkendt ved afgørelse JUS/568/2006 af 8. februar 2006.
Omslag - ydre forside
Omslag - indre forside
Lov om civilregistret, artikel 8: De kendsgerninger og forhold, der er omhandlet af forordningen, bekræftes til alle formål og vederlagsfrit i familiebogen, så snart de er registreret.
Forordningen om civilregistret, artikel 36. Familiebogen oprettes med bekræftelsen af et offentligt indgået ægteskab og skal indeholde efterfølgende sider til bekræftelse af civilstatusoplysninger vedrørende ægtefællernes formueforhold, fødsel af børn af begge ægtefæller og børn adopteret i fællesskab af begge parter, ægtefællers dødsfald og omstødelse af ægteskab eller skilsmisse eller separation. En familiebog udstedes også til den ene eller begge forældre til et barn født uden for ægteskab og til den eller de personer, der adopterer en mindreårig. Et efterfølgende ægteskab mellem indehaverne af bogen skal registreres. Alle omstændigheder, der vedrører forældremyndigheden samt et barns dødsfald, hvis det sker inden myndighedsalderen, skal registreres i bogen og har virkning som en bekræftelse. Bekræftelserne består af uddrag uden medfølgende noter og fødselsoptegnelser indeholder ikke angivelse af slægtskabskategori. De kan rettes i henhold til efterfølgende bekræftelser.
Artikel 37: Familiebogen udstedes til indehaveren/indehaverne eller til personer med fuldmagt fra indehaveren/indehaverne umiddelbart efter, at ægteskab er registreret i det almindelige register eller, hvis de ikke allerede har en familiebog, på tidspunktet for registreringen af en fødsel uden for ægteskab eller en adoption. Hvis udstedelsen af familiebogen sker efter indførelse af en adoption, skal registreringen af fødslen slettes i den familiebog, der tidligere måtte være udstedt til den eller de biologiske forældre. Hvis den tidligere familiebog kun omfatter denne fødselsregistrering annulleres bogen.
Artikel 38. Uanset datoen for udstedelsen skal oplysning om udstedelse af en familiebog altid figurere i marginen af den tilsvarende registrering af ægteskab, eller hvis dette ikke er relevant, ved hver registrering af fødsel. Ægtefællerne eller indehaveren/indehaverne af forældremyndigheden opbevarer altid den tilhørende bog. Hvis den går tabt eller ødelægges, får de ved henvendelse til civilregistret en kopi, hvor de relevante oplysninger indføres. Det præciseres i kopien, at den erstatter den originale bog, og udstedelsen registreres i registrets optegnelser.
Omslag - indre bagside
Artikel 39: Indehaveren af familiebogen skal anmode om, at alle relevante bekræftelser indføres i bogen umiddelbart efter registrering. Registraren skal være særlig opmærksom på at overholde dette krav (særlig med hensyn til børns ægteskab og ved død). Artikel 40: Registraren skal uden vederlag forsyne indehaverne af bogen med de formularer, der anmodes om, i korrekt format og på almindeligt papir. Tillægssiderne skal undertegnes af registraren og stemples med tjenestestempel, og antallet skal angives i slutningen af sidste side. Artikel 46: Bekræftelser (i civilretlige domstole) skal altid udstedes i fællesskab og undertegnes af dommeren og justitssekretæren.
Cirkulære af 2. juni 1981 fra Generaldirektoratet for Registre og Notarer - Almindelige retningslinjer: a) Der skal udstedes en familiebog til den eller de forældre, som anerkender et barn født uden for ægteskab eller som adopterer et barn, samt til personer, der indgår ægteskab, naturligvis under forudsætning af, at de ikke allerede har en familiebog af førstnævnte årsag; b) Familiebogen indeholder udelukkende oplysninger om børn af begge forældre eller børn, der kun har én juridisk anerkendt forælder. Børn af forskellig oprindelse skal derfor registreres i forskellige bøger.
c) På siden vedrørende ægteskab indføres oplysninger om evt. ægteskab indgået af indehaveren af familiebogen; d) På siderne vedrørende børns fødsel, uanset om de er børn af begge ægtefæller eller er adopteret af begge ægtefæller eller kun af en af dem eller er født uden for ægteskab, men anerkendt af en eller begge forældre, skal status for disse børn ikke angives direkte; e) Hvis det er relevant, registreres desuden separation eller skilsmisse mellem ægtefællerne eller ophævelse af et tidligere indgået ægteskab; dette sker på blanke sider, når de relevante juridiske afgørelser er indført i det relevante register.
Dokumentside(r)
Dokumentside(r)
Dokumentside(r)
Dokumentside(r)
Dokumentside(r)
Dokumentside(r)
Dokumentside(r)
Disse oplysninger stilles til rådighed af Generalsekretariatet for Rådet for Den Europæiske Union. De er udvalgt og indhentet af dokumenteksperter i Spanien • ESPAÑA •