Tidslinje: Historie

Frankrigs udenrigsminister, Robert Schuman, meddelte, at der ville blive oprettet et europæisk kul- og stålfællesskab under en fælles høj myndighed. Grunden blev lagt til Den Europæiske Union baseret på to kerneprincipper: fred og solidaritet.

• Schumanerklæringen (featurehistorie)

Med Paristraktaten grundlægges Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF), som opretter et fælles marked for kul og stål. Det mindsker mistilliden og spændingerne mellem de europæiske nabolande efter 2. verdenskrig. EKSF-traktaten, der udløb i 2002, er Det Europæiske Fællesskabs første oprettelsestraktat.

Den første samling i Det Særlige Ministerråd for Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, der senere skulle blive til Rådet for Den Europæiske Union, holdes i Luxembourg.

Med Romtraktaterne grundlægges Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF) og Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom). Den første samling i EØF-Rådet holdes 25. januar 1958 med Victor Larock, Belgiens udenrigsminister, som formand.

I 1965 erklærer Frankrig, at det ikke vil deltage i Rådets samlinger på grund af uenigheder i forhandlingerne om finansieringen af den fælles landbrugspolitik. Krisen løses i 1966 takket være Luxembourgforliget, der indfører reglen om enstemmighed, når der står meget vigtige interesser på spil.

De to traktater (1967 og 1971) indfører et fælles Råd, en fælles Kommission og et fælles budget for de tre fællesskaber (EKSF, Euratom og EØF). Coreper gøres formelt til et af Rådets forberedende organer.

• Coreper 1
• Coreper 2

Danmark, Irland og Det Forenede Kongerige tiltræder De Europæiske Fællesskaber (EF) og dermed stiger antallet af medlemslande til 9.

På topmødet i København i december 1973 blev det besluttet at holde topmøder, når det er nødvendigt, og på topmødet i Paris i december 1974, hvor præsident Valéry Giscard d'Estaing var vært, blev Det Europæiske Råd oprettet. Det blev oprettet for at etablere et uformelt forum for drøftelser mellem landenes stats- og regeringschefer.

• European Council: 50 years of working together (English version)

Det nye Europæiske Råd holder sit første møde i marts 1975 i Dublin.

• Det Europæiske Råd, 10.-11. marts 1975 i Dublin

Antallet af medlemslande bliver tocifret, da Grækenland tiltræder.

Schengenaftalen om ophævelse af grænsekontrollen undertegnes af Belgien, Tyskland, Frankrig, Luxembourg og Nederlandene i Schengen (Luxembourg).

Med Schengenaftalen bliver det gradvist muligt for borgerne at rejse uden at skulle vise pas ved de indre grænser. Gennemførelsen af Schengenaftalen påbegyndes senere, i 1995.

Det Europæiske Råd vedtager formelt flaget som De Europæiske Fællesskabers officielle logo.

Det Europæiske Råd når til en politisk enighed, der baner vejen for vedtagelsen af den europæiske fælles akt.

• Det Europæiske Råd, 2.-3. december 1985 i Luxembourg

Spanien og Portugal tiltræder EF, og dermed stiger antallet af medlemslande i De Europæiske Fællesskaber til 12.

Med fællesakten grundlægges det indre marked, der skaber fri bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital. Den iværksætter et udenrigspolitisk samarbejde og udvider brugen af beslutningstagning med kvalificeret flertal i Rådet.

• Beslutningsprocessen i Rådet

Fællesakten giver også Det Europæiske Råd et retsgrundlag, som formaliserer møderne mellem stats- og regeringscheferne.

På mødet i Edinburgh i 1992 indfører Det Europæiske Råd offentlige debatter – en praksis, som er blevet udvidet betydeligt gennem årene, senest ved Lissabontraktaten.

Rådets offentlige debatter og forhandlinger kan i dag følges på webstedet.

• Se debatter og forhandlinger direkte

Maastrichttraktaten træder i kraft, og dermed oprettes Den Europæiske Union (EU) på grundlag af en udvidet fællesskabssøjle. Den opretter Den Økonomiske og Monetære Union og indfører to nye søjler: den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) og samarbejdet om retlige og indre anliggender (RIA).

Det Europæiske Råd får formel status i Maastrichttraktaten. Traktaten fastsætter, at Det Europæiske Råd tilfører Unionen den nødvendige fremdrift og fastlægger de overordnede politiske retningslinjer for EU's udvikling.

Med Maastrichttraktaten sættes kursen desuden mod euroen, og den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) lanceres.

• Hvordan Maastricht ændrede Europa (visuel fortælling)

Østrig, Finland og Sverige bliver medlem af EU. De 15 medlemslande dækker nu stort set hele Vesteuropa.

Siden 1996 har Det Europæiske Råd holdt møde mindst 4 gange om året. Indtil da var det kun nødvendigt at holde 2 møder om året.

Det Europæiske Råd godkender oprettelsen af Eurogruppen – et uformelt organ, der består af finansministrene fra de lande, der har euroen som valuta. Det første møde i Eurogruppen holdes 4. juni 1998 på Château de Senningen i Luxembourg.

• Eurogruppen

Den indføres i 11 medlemslande: Belgien, Finland, Frankrig, Irland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Portugal, Spanien, Tyskland og Østrig.

Med Amsterdamtraktaten indføres der et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, og Schengenaftalen bliver indarbejdet i EU-retten. Traktaten ændrer rollen for Rådets generalsekretær, der også bliver højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Grækenland bliver det 12. EU-medlemsland, der tilslutter sig euroområdet.

1. januar 2002 bliver euroen sat i omløb som sedler og mønter og erstatter en række nationale valutaer.

Med Nicetraktaten indføres der en reform af EU-institutionerne for at ruste dem til et kommende og større EU med 27 medlemslande. Rådet reformeres for at udvide brugen af kvalificeret flertal og indføre princippet om forstærket samarbejde mellem medlemslandene.

Siden oktober 2003 er alle Det Europæiske Råds formelle møder blevet holdt i Bruxelles.

Erklæring nr. 22 til Nicetraktaten fastsætter, at alle Det Europæiske Råds møder skal holdes i Bruxelles, når EU har 18 medlemslande.

10 nye lande tiltræder EU på samme tid: Cypern, Tjekkiet, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien og Ungarn. Det er den største EU-udvidelse på én gang, målt i antallet af borgere og lande.

Der er nu 25 medlemslande i EU.

Eurogruppen beslutter at have en fast formand, der vælges for en periode på to år.

På et uformelt møde i Rådet (økonomi og finans) i Scheveningen vælges Jean-Claude Juncker til første faste formand for Eurogruppen. Hans embedsperiode løber fra 1. januar 2005 til 31. december 2006.

Han vælges til formand for Eurogruppen for endnu en periode.

Bulgarien og Rumænien tiltræder EU, og dermed stiger antallet af medlemslande til 27.

Slovenien bliver det 13. EU-medlemsland, der indfører euroen som valuta.

Der er nu 15 medlemslande i euroområdet.

Frankrigs præsident, Nicolas Sarkozy, foreslår regelmæssige møder mellem stats- og regeringscheferne for eurolandene. Det første møde holdes 12. oktober 2008. Efterfølgende holdes der topmøder i maj 2010, marts 2011, juli 2011 og oktober 2011 i Bruxelles.

Eurotopmøderne bidrager til at samordne euroområdets økonomiske politik. Formanden for eurotopmødet og formanden for Europa-Kommissionen deltager også.

• Eurotopmødet

Slovakiet bliver det 16. medlemsland i euroområdet.

På et uformelt møde i Bruxelles 19. november 2009 beslutter EU's stats- og regeringschefer enstemmigt at udnævne Herman Van Rompuy til den første faste formand for Det Europæiske Råd.

• Erklæring fra Herman Van Rompuy

Lissabontraktaten træder i kraft og medfører en reform af EU's struktur og den måde, EU fungerer på.

Brugen af beslutningstagning med kvalificeret flertal i Rådet udvides.

Det Europæiske Råd bliver en fuldgyldig institution med sin egen formand. Tidligere var Det Europæiske Råd et uformelt organ, og embedet som leder af Det Europæiske Råd var et uofficielt embede. Hvervet blev varetaget af stats- eller regeringschefen fra det medlemsland, der varetog det roterende formandskab for EU-Rådet.

• Formanden for Det Europæiske Råd og dennes rolle
• Lissabontraktaten: Udformning af EU, som vi kender det (fortalt i billeder)

Protokol nr. 14 til Lissabontraktaten træder i kraft 1. december 2009 og fastlægger Eurogruppens rolle. Ministrene fra eurolandene skal holde uformelle møder for at drøfte spørgsmål vedrørende den fælles valuta, og de skal vælge en formand for 2,5 år.

Med Lissabontraktaten ændres også EU-Rådets regler, så det kun er medlemmerne af Eurogruppen, der må stemme, når Rådet (økonomi og finans, (Økofin)) skal stemme om spørgsmål, der udelukkende vedrører euroområdet.

• Protokol (nr. 14) om Eurogruppen

Det Europæiske Råds møde ledes for sidste gang af præsidenten eller premierministeren fra det medlemsland, der varetager det roterende formandskab for Rådet.

Det Europæiske Råds møde i december 2009 ledes af Sveriges statsminister, Fredrik Reinfeldt.

• Det Europæiske Råds konklusioner, 10.-11. december 2009, Bruxelles

Estland bliver det 17. land, der tilslutter sig euroområdet.

På Det Europæiske Råds møde 1.-2. marts 2012 undertegner 25 europæiske ledere traktaten om stabilitet, samordning og styring i Den Økonomiske og Monetære Union (TSSS).

Traktaten træder i kraft 1. januar 2013, og dermed formaliseres eurotopmødet. Tilrettelæggelsen af eurotopmødet og dets formands rolle er fastlagt i traktatens artikel 12.

• Traktaten om stabilitet, samordning og styring (TSSS)

Herman Van Rompuy vælges til sin anden periode som formand for Det Europæiske Råd fra 1. juni 2012 til 30. november 2014.

EU modtager Nobels fredspris i 2012 for fremme af fred, forsoning, demokrati og menneskerettigheder i Europa.

Den Norske Nobelkomité siger ved tildelingen af Nobels fredspris til EU, at beslutningen er baseret på den stabiliserende rolle, som EU har spillet med hensyn til at omdanne det meste af Europa fra et krigshærget kontinent til et fredfyldt kontinent.

Jeroen Dijsselbloem, Nederlandenes finansminister, vælges til formand for Eurogruppen. Han bliver den anden faste formand for Eurogruppen siden oprettelsen.

• President of the Eurogroup
• Jeroen Dijsselbloem

Det første eurotopmøde, efter at traktaten om stabilitet, samordning og styring i Den Økonomiske og Monetære Union (TSSS) trådte i kraft, holdes 14. marts 2013. På mødet vedtages regler for tilrettelæggelsen af eurotopmøderne.

• Regler for tilrettelæggelsen af arbejdet på eurotopmøderne

Kroatien bliver det 2. land fra det tidligere Jugoslavien, der tiltræder EU, efter Slovenien.

Der er nu 28 medlemslande i EU.

Letland bliver det 18. medlemsland i euroområdet.

Donald Tusk afløser Herman Van Rompuy som formand for Det Europæiske Råd. Hans periode løber fra 1. december 2014 til 31. maj 2017.

• Bemærkninger fra formand Donald Tusks ved overdragelsesceremonien 1. december 2014
• Biografi over Donald Tusk, formand for Det Europæiske Råd

Der er nu 19 medlemslande i euroområdet: Belgien, Cypern, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Portugal, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Tyskland og Østrig.

EU's ledere mødes for at udveksle synspunkter om Grækenland 22. september 2015. Eurotopmødets formand, Donald Tusk, siger, at den græske regerings seneste forslag er et positivt skridt fremad, men at EU-institutionerne skal vurdere dem nærmere.

• Erklæring fra formand Donald Tusk på eurotopmødet mandag 22. juni 2015

De er rede til at indlede forhandlinger om et program for finansiel bistand til Grækenland under den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM), men først skal aftalen godkendes af det græske parlament og andre nationale parlamenter. Efter de nationale procedurer vil Eurogruppen videreføre forhandlingerne.

• Erklæring fra eurotopmødet, 12. juli 2015 i Bruxelles
• Bemærkninger fra formand Donald Tusk efter eurotopmødet 12. juli 2015 om Grækenland

Jeroen Dijsselbloem genudnævnes til formand for Eurogruppen for endnu en periode på 2,5 år.

• Eurogroup statement on the appointment of the President of the Eurogroup
• President of the Eurogroup

Donald Tusk er blevet genvalgt til formand for Det Europæiske Råd for endnu en periode på 2,5 år fra 1. juni 2017 til 30. november 2019.

• Donald Tusk genvalgt til formand for Det Europæiske Råd (pressemeddelelse, 9.3.2017)

Efter resultatet af folkeafstemningen i UK 23. juni 2016, hvor briterne stemte for at udtræde af EU, har UK formelt meddelt Det Europæiske Råd, at det har besluttet at udtræde af EU.

Det Europæiske Råd vedtog en erklæring om UK's meddelelse.

Vi beklager, at Det Forenede Kongerige forlader Den Europæiske Union, men vi er klar til den proces, som vi nu er nødt til at følge. (...) Under disse forhandlinger vil Unionen handle som en enhed og varetage sine interesser. Vores første prioritet bliver at minimere den usikkerhed, som Det Forenede Kongeriges beslutning har skabt for vores borgere, virksomheder og medlemsstater.

Det Europæiske Råd, 29. marts 2017

• Meddelelsesskrivelsen (artikel 50), 29.3.2017
• EU's forbindelser med Det Forenede Kongerige (baggrundsinformation)

Mário Centeno, Portugals finansminister, vælges til formand for Eurogruppen. Han bliver den 3. faste formand for Eurogruppen siden oprettelsen.

Charles Michel afløser Donald Tusk som formand for Det Europæiske Råd. Hans periode løber fra 1. december 2019 til 31. maj 2022.

• Tale af formand Charles Michel ved overdragelsesceremonien med afgående formand Donald Tusk

Efter en national folkeafstemning 23. juni 2016 og begge parters ratificering af udtrædelsesaftalen i januar 2020 forlader Det Forenede Kongerige Den Europæiske Union.

Eurogruppen valgte Paschal Donohoe, Irlands finansminister og minister for offentlige udgifter og reformer, til formand for Eurogruppen i overensstemmelse med protokol nr. 14 til EU-traktaterne.

Den nye formand tiltræder 13. juli 2020 for to et halvt år.

• Paschal Donohoe valgt til formand for Eurogruppen (pressemeddelelse, 9. juli 2020)

Charles Michel blev genvalgt til formand for Det Europæiske Råd for endnu en periode på 2,5 år fra 1. juni 2022 til 30. november 2024.

• Charles Michel genvalgt til formand for Det Europæiske Råd (pressemeddelelse, 24. marts 2022)

Eurogruppen genvalgte ved konsensus Paschal Donohoe, Irlands finansminister, til formand for Eurogruppen for endnu en periode på 2,5 år, der begyndte 13. januar 2023.

• Paschal Donohoe genvalgt til formand for Eurogruppen (pressemeddelelse, 5. december 2022)

Kroatien bliver det 20. medlemsland i euroområdet.

António Costa afløser Charles Michel som formand for Det Europæiske Råd. Hans periode løber fra 1. december 2024 til 31. maj 2027.

• Tale af formand António Costa ved overdragelsesceremonien med afgående formand Charles Michel

The Eurogroup has re-elected Paschal Donohoe, Ireland’s Minister for Finance, as its President by consensus. In office since 13 July 2020, he will begin his third term on 13 July 2025. The mandate will run for two and a half years.

• Paschal Donohoe confirmed for a third term as Eurogroup President (press release, 7 July 2025)

18. november 2025 blev Makis Keravnos, Republikken Cyperns finansminister, fungerende formand for Eurogruppen, efter at Paschal Donohoe, den tidligere formand, var fratrådt. I overensstemmelse med Eurogruppens arbejdsmetoder vil han varetage rollen, indtil en ny formand er valgt.

• Erklæring fra Eurogruppens formand, Paschal Donohoe (pressemeddelelse, 18. november 2025)

Eurogruppen har valgt Kyriakos Pierrakakis, Grækenlands økonomi- og finansminister, til formand for Eurogruppen i overensstemmelse med protokol nr. 14 til EU-traktaterne.

Den nye formand tiltræder 12. december 2025 og skal varetage posten i to et halvt år.

• Kyriakos Pierrakakis valgt til formand for Eurogruppen (pressemeddelelse, 11. december 2025)