"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.
Rådet (konkurrenceevne (forskning og rummet)), 23. maj 2025
Vigtigste resultater
Forskning
Horisont Europa: midtvejsevaluering
Ministrene drøftede midtvejsevalueringen af Horisont Europa-programmet, der blev vedtaget 30. april 2025. Horisont Europa er EU's rammeprogram for forskning og innovation, som for perioden 2021-2027 har et budget på 93,5 mia. €. Ministrene drøftede de indhøstede erfaringer med henblik på forberedelsen af det næste (10.) rammeprogram for perioden 2027-2034.
De fleste delegationer hilste de positive resultater af Horisont Europa velkommen og støttede kommissionsformandens beslutning om at bevare det som et selvstændigt program. Flere ministre beklagede dog, at mange fremragende forskningsprojekter ikke modtog finansiering, og opfordrede indtrængende til, at de administrative procedurer forenkles, især for SMV'er. Til det formål blev brugen af faste beløb hilst velkommen af forskellige delegationer. Mens mange understregede betydningen af ekspertise og konkurrence for en vellykket forskningspolitik, fremhævede andre værdien af samarbejde, og at Horisont Europa skal gavne alle regioner.
Delegationerne så også med tilfredshed på de fremskridt, der er gjort med hensyn til kønsbalance i forskningspolitikken, og tilskyndede til en fortsat indsats i den retning. Holdningerne varierede med hensyn til finansiering af forskningsprojekter med dobbelt anvendelse (civile og militære) i Det Europæiske Innovationsråd: Mange ministre gik ind for det, men andre fastholdt, at programmet har et civilt fokus.
Politikdagsordenen for det europæiske forskningsrum 2025-2027
Ministrene nåede til politisk enighed om en henstilling om politikdagsordenen for det europæiske forskningsrum (EFR) 2025-2027.
Henstillingen skitserer EFR's vigtigste aktiviteter og fungerer som en køreplan for de næste tre år. I år fejrer EFR, at det i 25 år har fungeret som et vigtigt redskab til at opnå et indre marked for forskning og innovation.
EFR har i 25 år EFR hjulpet forsknings- og innovationssamfundet med at koordinere deres indsats og opnå store resultater. Politikdagsordenen for 2025-2027 vil være køreplanen til at navigere i dette fælles område: virkelig bevægelsesfrihed for forskere i verdens største forsknings- og innovationsøkosystem.
Marcin Kulasek, Polens minister for videnskab og videregående uddannelse
Ministrene godkendte Rådets konklusioner om anvendelse af kunstig intelligens (AI) inden for videnskab, hvori der opfordres til en omfattende strategi for at øge anvendelsen af AI inden for videnskab med en etisk, bæredygtig, inklusiv og menneskecentreret tilgang.
Kunstig intelligens kan fuldstændig ændre den videnskabelige opdagelse, fremme innovation og øge vores forskeres produktivitet. Europa skal gribe disse muligheder hurtigt og samtidig tage fat på de etiske og samfundsmæssige udfordringer og risici ved denne hurtigt fremspirende teknologi.
Marcin Kulasek, Polens minister for videnskab og videregående uddannelse
Flere delegationer ville give udtryk for deres interesse i at fortsætte partnerskabet for forskning og innovation i Middelhavsområdet (PRIMA) efter 2027.
Den danske delegation ville fremlægge det kommende formandskabs arbejdsprogram på forskningsområdet.
Ministrene godkendte Rådets konklusioner om brug af satellitdata, især fra jordobservationskonstellationer, til civilbeskyttelse og krisestyring.
Konklusionerne tager hensyn til betydningen af jordobservation og andre rumdata med henblik på modstandsdygtighed og kriseberedskab og tager anvendelsen af kunstig intelligens (AI) og andre teknologier i betragtning med henblik på bedre databehandling og sikkerhedsforanstaltninger mod mulige trusler, f.eks. cyberangreb.
Rumteknologi er ved at blive en vigtig søjle i Europas sikkerhed – især for at foregribe trusler og håndtere kriser effektivt. Det er afgørende at sørge for en sikker og pålidelig adgang til satellitdata i realtid. Europa har potentiale til at blive et knudepunkt for innovation, der samler banebrydende virksomheder, nystartede virksomheder, akademiske institutioner og en moderne, engageret offentlig forvaltning. Ved at fremme samarbejde kan vi skabe betingelserne for øget sikkerhed og teknologisk lederskab.
Michał Baranowski, Polens understatssekretær i Udviklings- og Teknologiministeriet
Rumbaserede data til styrkelse af modstandsdygtigheden, sikkerheden og krisestyringen i EU
Efter vedtagelsen af Rådets konklusioner om satellitdata til beskyttelse og krisestyring udvekslede ministrene synspunkter om brugen af rumbaserede data til samme formål.
Ministrene var enige om, at styringen af risici fra naturlige eller menneskelige trusler kræver fuld udnyttelse af rumressourcer som billeddannelse, navigation og konnektivitet. Offentlige og private rumbaserede løsninger har et stort potentiale til at øge modstandsdygtigheden og sikkerheden. Mange delegationer foreslog idéer til at forbedre koordineringen mellem EU og medlemsstaterne, bl.a. grænseoverskridende regionalt samarbejde, øge bevidstheden om rumdata og fremme samarbejdet mellem rumaktører, krisestyringsmyndigheder og Kommissionen.
Flere delegationer understregede betydningen af at optimere den eksisterende infrastruktur – i betragtning af de høje omkostninger og lange tidsfrister for nye projekter – og af at anvende værktøjer som AI til databehandling, forbedre dataanvendeligheden for slutbrugerne og forbedre slutmodtagernes færdigheder. Flere medlemsstater støttede også den dobbelte (civile og militære) brug af satellitkapacitet, forudsat at datasikkerheden, fortroligheden og de nationale kompetencer på forsvarsområdet respekteres fuldt ud.
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.
