Skip to content
  • Rådet for Konkurrenceevne

Rådet (konkurrenceevne (det indre marked og industri)), 22. maj 2025

Vigtigste resultater

Den offentlige brugerflade for erklæring om udstationering af arbejdstagere

Ministrene godkendte Rådets holdning (generel indstilling) til forordningen om den elektroniske erklæring for udstationerede arbejdstagere. En "udstationeret arbejdstager" er en arbejdstager, der er udsendt af sin arbejdsgiver for midlertidigt at levere en tjenesteydelse i en anden medlemsstat. Forordningen skal mindske den administrative byrde for virksomhederne ved at gøre det muligt at indsende udstationeringserklæringer på en ny frivillig onlinebrugerflade, hvor udstationerede arbejdstagere kan registreres på en brugervenlig måde, på afstand og ved hjælp af elektroniske midler.

Langt de fleste delegationer støttede den generelle indstilling og fremhævede de fordele, som en elektronisk erklæring kan medføre i form af administrativ forenkling, integration af det indre marked, fri bevægelighed og beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder. Mange ministre mindede om, at systemet er frivilligt, og at de nationale myndigheder skal varetage en høj grad af kontrol.

<p>Michał Baranowski, understatssekretær i Udviklings- og Teknologiministeriet</p>

Den offentlige brugerflade for udstationerede arbejdstagere er en afgørende faktor i det indre marked for tjenesteydelser. Det vil blive hurtigere, billigere og lettere at bruge avancerede digitale teknologier og udsende medarbejdere til en anden medlemsstat. Arbejdstagerne vil fortsat nyde godt af deres rettigheder, og det indre marked for tjenesteydelser vil være tættere på en realitet.

<p>Michał Baranowski, understatssekretær i Udviklings- og Teknologiministeriet</p>

Michał Baranowski, understatssekretær i Udviklings- og Teknologiministeriet

Styrkelse af konkurrenceevnen

Ministrene havde en orienterende debat om, hvordan industripolitikker kan tilpasses til traditionelt stærke industrier. I konkurrenceevnekompasset blev der foreslået flere sektorspecifikke flagskibsinitiativer for vigtige industrier, bl.a. handlingsplanen for stål- og metalsektoren, der blev fremlagt 19. marts 2025, og industrihandlingsplanen for bilindustrien, der blev fremlagt 5. marts 2025. Der er planlagt en kemikalieindustripakke i 2025.

Ministrene udvekslede synspunkter om, hvordan traditionelt stærke industriers konkurrenceevne kan styrkes, samtidig med at der stadig arbejdes på klimamålene. Mange ministre understregede, at det er nødvendigt at fastholde en pragmatisk tilgang, sænke energipriserne og forbedre sammenkoblingsinfrastrukturen, garantere forsyningssikkerheden for råstoffer, fremme den teknologiske udvikling og sikre finansiering til industrien. Mange delegationer påpegede, at det er vigtigt at sikre efterspørgslen efter kulstoffattige produkter i forbindelse med offentlige udbud, opfordrede til forenkling af lovgivningen og reduktion af den administrative byrde og slog til lyd for bekæmpelse af illoyal konkurrence og kulstoflækage med en effektiv brug af handelspolitiske beskyttelsesværktøjer og anvendelse af kulstofgrænsetilpasningsmekanismen (CBAM).

Cirkelformet diagram, der ligner et kompas, med flere koncentriske lag. Baggrunden består af et gitter og svage finansielle graflinjer.
Konkurrenceevnekompasset

Konkurrenceevnekompasset

Strategien for det indre marked

Kommissionens ledende næstformand med ansvar for velstand og industristrategi, Stéphane Séjourné, fremlagde strategien for det indre marked, som kommissærkollegiet havde vedtaget dagen før. Strategien omhandler de såkaldte "Terrible Ten", som er de største barrierer i ti sektorer, der forhindrer EU-virksomheder i at ekspandere på tværs af medlemsstaterne. Det understreges i strategien, at der er behov for større ambitioner inden for tjenesteydelser, forenkling og digitalisering, især for SMV'er, og der opfordres til større politisk inddragelse ved at udnævne en "sherpa" for det indre marked fra hver medlemsstat.

Medlemsstaterne hilste strategien velkommen. Mange delegationer viste vilje til at samarbejde om strategiens gennemførelse. Ministrene fremhævede deres forskellige prioriteter i strategien, bl.a. støtte til SMS, reduktion af den administrative byrde, øget sammenkobling af energi, transport og data, digitalisering af procedurer og reduktion af territoriale forsyningsbegrænsninger.

Offentlige udbud: strategiske mål og vejen frem

Ministrene havde en debat om offentlige udbuds rolle som et strategisk instrument med et årligt budget på 2,3 billion € og med 250 000 offentlige, regionale og lokale myndigheder som interessenter. Det polske formandskab havde udarbejdet en note som rettesnor for drøftelsen. Den efterfølgende debat fandt sted på grundlag af to spørgsmål, som formandskabet havde stillet ministrene. Det ene vedrører vejen frem mod at nå EU's mange og hurtigt skiftende strategiske mål som konkurrence, bæredygtighed, modstandsdygtighed, innovation, sikkerhed og konkurrenceevne gennem offentlige udbud. Det andet spørgsmål gik ud på at vurdere medlemsstaternes synspunkter om de nationale myndigheders grad af fleksibilitet til at beslutte, hvilke mål der skal forfølges, og hvordan.

Ministrene redegjorde for deres synspunkter om den forventede revision af EU's lovgivning om offentlige udbud, hvor holdningerne varierede. Alle delegationer og Kommissionen påpegede, at det er nødvendigt at forenkle den eksisterende europæiske ramme ved at reducere antallet af retsakter, indføre digitale værktøjer og fastsætte klarere regler. Ministrene drøftede også, hvilke strategiske EU-mål – som miljømål, socialpolitikker, økonomisk suverænitet og national sikkerhed – offentlige udbud kan bidrage til at nå, og hvorvidt og hvornår der kan indføres en EU-præferenceklausul. Mange delegationer slog til lyd for at give nationale, regionale og lokale ordregivende myndigheder fleksibilitet til at skræddersy brugen af de nye sektorspecifikke kriterier, bl.a. EU-præference, til deres specifikke behov. De udtrykte et stærkt ønske om, at revisionen bør fokusere på forenkling af udbudsprocedurerne på EU-plan eller på, "hvordan indkøb foretages", samtidig med at de ordregivende myndigheder får mulighed for at vælge, "hvad der skal indkøbes".

Rådet som et bureaukratifilter

Ministrene havde endnu en orienterende debat om, hvordan lovgivningsprocessen kan forbedres, så den bliver mere erhvervsvenlig. I sine konklusioner af 20. marts 2025 understregede Det Europæiske Råd behovet for hurtigst muligt at forenkle og drastisk reducere de administrative, reguleringsmæssige og rapporteringsmæssige byrder. Det opfordrede i konklusionerne til en strømlinet EU-lovgivning, der fremmer en klar, enkel og innovationsvenlig reguleringsramme. Den første horisontale katalysator, der nævnes i konkurrenceevnekompasset, som blev fremlagt i januar 2025, er at sikre, at EU-forordninger understøtter konkurrenceevnen. Ministrene delte deres synspunkter om to spørgsmål: hvordan Rådet kan gennemføre sine egne principper for bedre regulering, og hvordan Rådet effektivt kan fungere som et "bureaukratisfilter" ved at fremme erhvervsvenlige lovgivningsrammer.

Alle ministrene var enige om, at forbedring af regulering og forenkling af processer bør være en prioritet for alle EU-institutioner: Kommissionen, Parlamentet og Rådet. Mange delegationer foreslog løsninger til forbedring af lovgivningsprocessen, f.eks. gennemførelse af brede høringer af interessenter, gennemførelse af grundige konsekvensanalyser (bl.a. i forbindelse med større ændringer) og evaluering af lovgivningens virkninger, især for små og mellemstore virksomheder. Nogle delegationer opfordrede til at anvende principper som proportionalitet, nærhed og "én ind, én ud" (eksisterende lovgivning fjernes, når der foreslås ny lovgivning), så det sikres, at nye retsakter er effektive og ikke alt for byrdefulde. Formandskabet bekræftede, at bedre regulering er og bliver en prioritet for trojkaen.

Eventuelt

Under "Eventuelt" blev ministrene orienteret om disse spørgsmål:

  1. Det polske formandskab orienterede ministrene om status for de lovgivningssager, der behandles under deres formandskab:
    • forordningen om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner
    • direktivet om europæiske grænseoverskridende foreninger
    • forordningen om tvangslicenser til krisestyring
    • forordningen om sikkerhedskrav til legetøj
    • forordningen om vaske- og rengøringsmidler og overfladeaktive stoffer
  2. Den franske, italienske, lettiske, portugisiske, slovakiske, spanske, tjekkiske, tyske og ungarske delegation mindede ministrene om, at drøftelserne om reguleringen af standardessentielle patenter bør videreføres
  3. Den franske delegation orienterede om den hurtige gennemførelse af handlingsplanen for den europæiske bilindustri, bl.a. støtte til den europæiske værdikæde for batterier
  4. Den franske delegation orienterede derefter om mobilisering af finansiering til industrien og EU's strategiske autonomi på europæisk og nationalt plan
  5. Frankrig orienterede også om de amerikanske myndigheders toldforhøjelse og de tiltag, der er iværksat for at beskytte EU-markedet mod overkapacitetsstrømme
  6. Den danske delegation orienterede ministrene om det kommende formandskabs arbejdsprogram inden for det indre marked og industri

Rådet vedtog også uden debat punkterne på listerne over ikkelovgivningsmæssige A-punkter.

Mødedokumenter

Forberedende dokumenter

Pressemeddelelser

Presseinformation

Pressekontakter

Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.

Akkreditering og pressearrangementer

Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.

Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.

Hold dig opdateret

Øvrige samlinger: Rådet for Konkurrenceevne

Se flere møder

Seneste gennemgang: 23. maj 2025