"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.
Hvis du giver tilladelse til det, vil vi anvende cookies til at udarbejde aggregerede, anonyme data om vores besøgendes browsermønstre og adfærd på vores websted. Vi bruger disse data til at forbedre din oplevelse på vores websted.
EU's miljøministre nåede til enighed om Rådets holdning ("generelle indstilling") til en ændring af den europæiske klimalov, som fastsætter et bindende mål om, at EU skal reducere nettodrivhusgasemissionerne med 90 % senest i 2040. Aftalen er et vigtigt skridt på EU's vej mod at opnå klimaneutralitet senest i 2050.
I dag har vi vedtaget et klimamål for 2040 på 90 % med bred støtte fra medlemsstaterne. Målet er videnskabeligt baseret og kombinerer samtidig vores konkurrenceevne og sikkerhed. Dette er vigtigt for Europas fremtid – og det viser, at vi selv i udfordrende tider kan stå sammen. Målet udstikker en klar retning for de kommende år for vores politikker, industrier og investeringer. Med det på plads er vi klar til at opbygge et stærkere, mere konkurrencedygtigt og sikkert EU.
Lars Aagaard, Danmarks klima-, energi- og forsyningsminister
Rådet fastholdt Kommissionens forslag til 2040-mål om at reducere drivhusgasemissionerne med 90 %, herunder et sæt fleksibilitetsmuligheder, med visse tilpasninger. Rådet blev enigt om, at internationale kreditter af høj kvalitet fra 2036 vil kunne bidrage med op til 5 % af målet. De blev også enige om, at permanent kulstoffjernelse bør spille en rolle inden for EU ETS for at kompensere for emissioner, der er vanskelige at reducere, og om øget fleksibilitet på tværs af og inden for sektorer og instrumenter.
Rådets generelle indstilling styrker bestemmelserne om konkurrenceevne, social retfærdighed og energisikkerhed og sikrer, at omstillingen støtter både europæisk industri og europæiske borgere. Ministrene nåede også til enighed om en styrket revisionsmekanisme, herunder mulighed for at revidere 2040-målet i lyset af Kommissionens gennemgang af en række indvirkninger, der spænder fra udfordringer og muligheder for konkurrenceevnen til energipriser, sociale virkninger og teknologisk udvikling, samt en vurdering hvert andet år af gennemførelsen af de mellemliggende mål.
Aftalen følger Det Europæiske Råds strategiske retningslinjer af 23. oktober 2025 og vil udgøre Rådets holdning med henblik på forhandlinger med Europa-Parlamentet om den endelige lovgivningstekst.
Ministrene godkendte EU's nationalt bestemte bidrag (NDC) efter 2030, som skal indberettes til UNFCCC, FN's klimakonvention, for perioden frem til 2035. Det nye NDC fastsætter et vejledende 2035-mål om en emissionsreduktion på 66,25-72,5 % baseret på de vejledende lineære kurver fra på den ene side EU's klimamål for 2030 på 55 % og for 2050 og på den anden side EU's klimamål for 2030 og 2040-klimamålet fra Rådets netop vedtagne holdning til klimaloven.
Med vedtagelsen af EU's NDC sender vi et stærkt signal forud for COP30 om, at vi stadig er fast besluttet på at bevare målene i Parisaftalen. Det sætter os i stand til at presse på for en større global klimaindsats, når vi mødes med resten af verden på COP30.
Lars Aagaard, Danmarks klima-, energi- og forsyningsminister
NDC'er er en integreret del af Parisaftalen, som kræver, at hver part i Parisaftalen hvert femte år indberetter et nyt eller ajourført NDC. De beskriver hvert lands indsats for at reducere de nationale emissioner, og hvordan det bidrager til opfyldelsen af temperaturmålet i Parisaftalen. EU indberetter et enkelt NDC på vegne af EU og dets medlemsstater.
Under "Eventuelt" orienterede Østrig ministrene om det presserende behov for at udsætte og foretage en væsentlig forenkling af EU's forordning om skovrydning.
Denne ressource er i øjeblikket kun tilgængelig på følgende sprog:
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.
