Skip to content
  • Rådet for Miljø

Rådet (miljø), 16. december 2025

Vigtigste resultater

Europas miljø 2030

EU's miljøministre godkendte konklusioner om Europas miljø 2030 – opbygning af et mere cirkulært og robust Europa.

På grundlag af midtvejsevalueringen i 2024 af 8. miljøhandlingsprogram (8MHP) og den seneste rapport om det europæiske miljøs tilstand, som Det Europæiske Miljøagentur har offentliggjort, understregede ministrene, at det haster med at fremme både modstandsdygtighed over for klimaændringer og omstillingen til en cirkulær økonomi og anerkende den indbyrdes sammenhæng mellem de to spørgsmål med hensyn til at håndtere klima- og miljøudfordringer som forurening, tab af biodiversitet og ressourceknaphed.

<p>Magnus Heunicke, Danmarks miljøminister</p>

I en tid præget af presserende sikkerheds- og forsvarsdagsordener er det nødvendigt på ny at bekræfte behovet for miljøbeskyttelse og dets bidrag til større modstandsdygtighed i EU. Der kan ikke herske tvivl om, at modstandsdygtighed over for klimaændringer er en af vor tids store udfordringer. Millioner af europæiske borgere er direkte berørt af oversvømmelser og/eller kysterosion, hvilket nødvendiggør en kollektiv indsats i hele EU. Omstillingen til en cirkulær økonomi er endnu en af de store udfordringer, som EU står over for. Der er behov for et styrket marked for sekundære råmaterialer og øget tilsyn med onlineplatforme, og vi skal beskytte EU mod illoyal konkurrence fra tredjelande.

<p>Magnus Heunicke, Danmarks miljøminister</p>

Magnus Heunicke, Danmarks miljøminister

EU's bioøkonomiske strategi

Ministrene udvekslede også synspunkter om EU's bioøkonomiske strategi, som Europa-Kommissionen for nylig har fremlagt. "Bioøkonomi" henviser til anvendelse af vedvarende biologiske ressourcer (biomasse) fra land og hav såsom afgrøder, skovprodukter, fisk, dyr og mikroorganismer til produktion af fødevarer, materialer og energi.

Bioøkonomien er – med en værdi på op til 2,7 billioner € i 2023 og over 17 millioner beskæftigede i hele EU – afgørende for Europas omstilling til en ren og konkurrencedygtig økonomi og dets strategiske autonomi. Strategien har til formål at frigøre bioøkonomiens potentiale ved at udnytte vedvarende biologiske ressourcer fra land og hav, opskalere biobaseret innovation og mindske afhængigheden af import af fossile brændstoffer.

<p>Jeppe Bruus, Danmarks minister for grøn trepart</p>

Med stigende udfordringer som klimaændringer, ressourceudtømning og øget global konkurrence er der et akut behov for, at EU fremskynder omstillingen til en bæredygtig, innovativ og cirkulær bioøkonomi. Nu er det ekstremt vigtigt at omsætte Kommissionens bioøkonomiske strategi til reel handling på stedet for at opfylde visionen om at opbygge en konkurrencedygtig, modstandsdygtig og bæredygtig bioøkonomi i EU inden 2040.

<p>Jeppe Bruus, Danmarks minister for grøn trepart</p>

Jeppe Bruus, Danmarks minister for grøn trepart

Ministrene hilste strategien velkommen som en rettidig og omfattende ramme til at styrke EU's ressourceeffektivitet og støtte opskaleringen af og overgangen til en bæredygtig bioøkonomi, samtidig med at den bidrager til klimaneutralitet, vækst, konkurrenceevne og jobskabelse, også i landdistrikter og kystområder.

Ministrene fremhævede behovet for at sikre biomasse fra bæredygtige kilder og tilgængelighed heraf på lang sigt, idet der tages hensyn til økosystemernes sundhed, biodiversitet og konkurrerende anvendelsesmåder samt vigtigheden af at opretholde EU's strategiske autonomi. Ministrene understregede også, at det er vigtigt at mobilisere lokale værdikæder og sikre, at bioøkonomien giver konkrete fordele for lokalsamfundene, og efterlyste samtidig en styrket koordinering på tværs af politikker og forvaltningsniveauer samt globale partnerskaber.

Lige og tilstrækkelig adgang til finansieringsmuligheder og teknologisk innovation på tværs af EU's medlemsstater blev også taget op under drøftelserne. Ministrene fokuserede desuden på behovet for en effektiv gennemførelse, som vil fastholde strategiens ambitionsniveau, samtidig med at uforholdsmæssigt store administrative hindringer, især for små og mellemstore operatører, undgås.

Eventuelt

Det danske formandskab aflagde sammen med Kommissionen rapport om seks internationale møder, der har fundet sted for nylig:

  • 37. møde mellem parterne i Montrealprotokollen (MOP37) (3.-7. november i Nairobi, Kenya)
  • 6. møde i partskonferencen (COP6) under Minamatakonventionen om kviksølv (den 3.-7. november i Genève, Schweiz)
  • 30. partskonference (COP30) under FN's rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) (den 10.-21. november i Belém, Brasilien)
  • 8. møde mellem parterne (MOP8) i Århuskonventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (den 17.-21. november i Maastricht)
  • 20. møde i Konferencen mellem Parterne i Konventionen om International Handel med Udryddelsestruede Vilde Dyr og Panter (CITES COP20) (den 24. november – 5. december i Samarkand, Usbekistan)
  • 7. samling i FN's Miljøforsamling (UNEA-7) (den 8.-12. december i Nairobi, Kenya)

Kommissionen orienterede også ministrene om, hvilke fremskridt der er gjort med EU's missioner om klimaneutrale og intelligente byer og om tilpasning til klimaændringer under Horisont Europa.

Kommissionen orienterede ministrene om sine nyligt offentliggjorte forslag om at øge prisforudsigeligheden og fremrykke ETS2-indtægter.

Kommissæren med ansvar for miljø, Jessika Roswall, fremlagde sin årlige rapport om forenkling, gennemførelse og håndhævelse. I den forbindelse fremlagde Kommissionen også den nylige miljøforenklingspakke.

Polen orienterede ministrene om kulstofgrænsetilpasningsmekanismen (CBAM), og hvordan den kan påvirke den tekniske, ikkekommercielle elimport fra Ukraine til EU's medlemsstater.

Østrig orienterede om farerne ved lithiumbatterier og gennemførligheden af og de potentielle fordele ved at indføre et EU-dækkende pantsystem for batterier.

Belgien orienterede om styrkelse af markedsovervågningen og produktoverensstemmelsen på EU-markedet.

Frankrig og andre medlemsstater orienterede også ministrene om det presserende behov for handling på europæisk plan vedrørende de miljømæssige og økonomiske virkninger af "ultra-fast fashion".

Nederlandene og Frankrig orienterede ministrene om den rettidige revision af direktivet om pyrotekniske artikler.

Cypern fremlagde sit arbejdsprogram som kommende formandskab for Rådet.

Under frokosten havde ministrene en uformel drøftelse om miljøinvesteringer med henblik på at nå miljømål.

Mødedokumenter

Forberedende dokumenter

Resultatdokumenter

Pressemeddelelser

Presseinformation

Pressekontakter

Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.

Akkreditering og pressearrangementer

Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.

Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.

Hold dig opdateret

Øvrige samlinger: Rådet for Miljø

Se flere møder

Seneste gennemgang: 17. december 2025